Posted in Privat

Vidste du… ?

Jeg elsker at dele forskellige ting med jer, som handler om bøger, men en gang i mellem er det også meget rart at vide hvem der er inde bag ved bloggen. Der er en del bloggere på denne blog, men jeg er hende der står bag det hele og derfor er det mig der åbner op for det mere private. De andre bloggere er “bare” bonus, som pynten på en kage 🙂 Idag bliver det lige en tand mere privat end normalt. I hvert fald er det normalt ikke noget jeg normalt skilter helt vildt med, fordi nogen folk dømmer lige lovligt hurtigt. Jeg vil ikke dømmes på noget jeg ikke kan gøre for, men på hvem jeg er bagved alt det.

Jeg er ikke altid lige nem, at være sammen med, men jeg ved det og arbejder på at få styr på det hele 🙂 Det er ikke ligefrem nemt, men jeg gør mit bedste og det ved folk omkring mig godt. Det er ikke nemt at have alle de her diagnoser og så også skulle være helt normal, så jeg kan blive accepteret af andre mennesker. En gang gik jeg virkelig meget op i at hvad andre mennesker tænkte om mig, men idag er jeg faktisk ligeglad. Jeg synger på gågaden, griner højt hvis jeg synes noget er sjovt og jeg danser lige der hvor jeg har lyst til. Jeg er mærkeligt, men mit liv er bare så meget sjovere på den måde.

Jeg har autisme. Det gør at jeg er anderledes end andre ikke autistiske mennesker, men det betyder også at jeg kan blive meget meget fokuseret og nå de mål jeg har. Det kan også betyde det modsatte, at jeg slet ikke kan overskue mine mål og ikke når nogen vegne. Ingen autister er ens. Nogle kan godt passe ind i mellem andre mennesker uden nogen opdager det og andre kan det tydeligt ses at de afviger fra hvad ikke autister siger er normalen. Men en ting er ens for os alle. Vi er dejlige mennesker, som har følelser, mål, drømme ligesom alle andre. Vi er faktisk ligesom alle andre, vi er bare lidt udfordret nogen steder.

Den 2. april i år, var det International autisme dag. Det betyder meget for mig, at budskabet kommer ud til så mange mennesker som muligt. Altså budskabet om at autister er ligeså brugbare i samfundet som mennesker uden. Det kræver selvfølgelig lidt at få os ud på arbejdsmarkedet, men vi er loyale og gode til forskellige ting. Vi skal bare i samarbejde hjælpe hinanden, så vi alle sammen kan bruges til noget i livet. Det er så vigtigt. Jeg havde ikke noget formål med mit liv. Jeg kunne ikke holde et arbejde på normale betingelser og en uddannelse var for svært for mig. Jeg faldt lige mellem to stole. Jeg var for rask til at være en del af kommunens tilbud til som ikke passer ind på arbejdsmarkedet, men for syg til at kunne arbejde på fuldtid. Med hjælp en del år før, så kunne jeg nok være endt et andet sted end jeg er nu.

Fordi jeg først blev diagnosticeret da jeg var 30 år, altså for fem år siden, så kunne jeg åbenbart ikke reddes. Jeg havde taget for meget skade af al den stress jeg havde oplevet igennem livet og derfor fået kroniske smerter. Hvis jeg var blevet diagnosticeret tidligt i livet, så tror jeg at jeg kunne have undgået de mange smerter, men det er ikke til at vide. Jeg ser fibromyalgi, som en følgesygdom af min autisme. Det er ikke bevist at det hænger sådan sammen, men det er min teori.

Jeg vil så gerne have at andre autister for det lidt nemmere gennem deres opvækst end jeg havde. Jeg acceptere at jeg er endt lige her, for mit liv giver så meget mere mening nu hvor jeg kan slappe af, når det er nødvendigt og læse og skrive indlæg om bøger 🙂 Jeg føler virkelig mit liv er blevet alle smerterne og besværet værd. Jeg vil egentligt bare sige med dette indlæg at jeg har autisme og det er helt okay – jeg er ligeså skør, som dig, ligeså normal, som dig og ikke mindst lige så skøn som dig. 

Inden du dømmer en autist, så lær personen at kende.

Jeg hader rod, men jeg har ikke altid overskud eller overblik over situationen, så jeg kan gøre noget ved det.

Jeg er god til at regne strategier ud i brætspil, men de sociale regler og at læse folks ansigter er helt umuligt.

Jeg synes jeg er god til at skrive blogindlæg om bøger, men hvis jeg skal sige med ord overfor et andet menneske hvad jeg mener om en bog, så er jeg helt lost. 

Nå, det var vidst det for denne gang. Det blev lidt langt, men jeg er super glad, hvis du er nået helt herned 🙂 Kærlighed til jer alle

Posted in Privat

3 ting om mig, som du måske ikke vidste

Jeg tænkte at det var på tide at I lærte mig lidt bedre at kende. Jeg har skrevet private indlæg før, men ikke sådan hvor I lærte  mig at kende inde bag alle anmeldelserne. Nu kan I så lærer mig bedre at kende med disse ti facts om mig. Er du klar? Vi ved allerede at jeg er alkoholiker. Altså ædru alkoholiker. Det betyder at jeg ikke længere drikker alkohol eller nogensinde kommer till det, men det er jeg faktisk godt tilfreds med. Jeg har et meget bedre liv nu. Det kan ikke blive bedre, så lad os tale om de ti andre ting 🙂

Jeg har en kronisk uhelbredelig sygdom

Jeg har en sygdom der hedder Fibromyalgi, som er en nerve og muskelsygdom. Det tager rigtig meget af min energi i min hverdag og er meget smertefuldt, men jeg brokker mig ikke alt for meget over det. Jeg kan ikke arbejde, fordi jeg har så mange smerter at jeg ikke altid fungere i hverdagen. Jeg kan arbejde to timer nogle dage, men slet ikke andre dage, så det er svært at være mig og det er også derfor at der i perioder kommer mange indlæg og andre næsten ingen. Det er alt efter hvor meget energi jeg har. 

Jeg lærte først at læse sent i livet

Jeg ved ikke helt hvad der skete for mig, men jeg kunne ikke læse ordentligt før jeg kom på Handelsskole. Jeg havde så svært ved ord, at folkeskolen fejlede. Der var ikke noget hjælp den gang jeg gik i skole, men af en eller anden grund, så fangede jeg det pludselig det første år på Handelskolen og så gik det hurtigt derefter 🙂 De sagde jeg var ordblind, men jeg gætter mere på ukoncentreret 🙂

Jeg er en temperamentsfuld kvinde

Jeg kan blive sindsygt rasende i løbet af et splitsekund og er ikke til at tale ned igen. Jeg skal nok selv komme og sige undskyld, hvis jeg mener at jeg overreagerede, men der nogen mennesker jeg ikke mener jeg kan have i mit liv, fordi de bliver ved med ikke at trykke på de knapper der gør mig gal. Jeg bliver ekstra gal, når de ikke fatter at når jeg siger de ikke skal være i mit liv, så skal de ikke være der. Ting der gør mig gal er at man ikke behandler dyr eller børn ordentligt.

Det var det for denne gang, men der kan komme flere private indlæg her på bloggen. Det var jo ikke meget for denne gang, men hvis du har spørgsmål, så skriv dem her på bloggen eller på facebook/instagram – hvor du lige har lyst til at gøre det. Så svare jeg i et indlæg, når jeg har samlet et par stykker 🙂

 

Posted in Privat

Ferie

Vi har en lidt special situation herhjemme, så derfor tager jeg en mindre ferie fra bloggen i hele august måned, så vi kan vende os til det. Det er ikke forbi der er sket noget med os, men kæresten er blevet sømand og nu er han for første gang hjemme på en omkring 30 dages ferie 😊 Det er noget nyt for os og vi vil gerne finde en god rytme uden at bloggen skal tage for meget fokus. 

Ferie betyder bare at der ikke kommer nogen anmeldelser, men der kommer stadigvæk forfatterindlæg og andre indlæg, som jeg har aftalt på forhånd 😊

Jeg glæder mig til at komme tilbage igen og det er ikke sikkert jeg kan holde mig væk så lang tid, men jeg kan love jer at der kommer mindst fire skønne forfattere på bloggen i august måned og jeg glæder mig til at dele det med jer 😊

Når jeg kommer tilbage, så er tingene lidt anderledes. Der vil ikke komme indlæg hver dag, da det er et meget stort arbejde 😊 Jeg regner med at der frem over vil komme to anmeldelser eller den slags hver dag samt et forfatterindlæg. Altså det er planen at der kommer tre indlæg om ugen 😊

Glæder mig til at se jer igen 😊 Og håber I stadig er her, når jeg kommer tilbage 😊 Har så meget jeg gerne vil dele med jer 😊

Posted in Mine digte, Privat

Mine digte #1

Nogen gange har jeg lyst til at dele noget der er mere i den private genre. Det er sådan en dag i dag. Det er normalt ikke noget der gør mig nervøs, men denne gang gør det lidt. Min farfar døde dagen efter min fødselsdag. Han havde været indlagt med lungebetændelsen fra fredagen før. Altså to dage før hans død. Det gik hurtigt og han mærkede efter min families mening ikke noget, så det er okay. Han blev 81 år, så han var en aldrene mand. Jeg havde ikke kendt ham, så meget som jeg gerne ville, men sådan er det jo med familie hos mig.

Jeg kunne ikke komme til begravelsen, men jeg sendte blomster og et digt og det er her nervøsiteten kommer ind. Mit digt blev åbenbart læst op til begravelsen, hvilket jeg ikke vidste noget om, men heldigvis vækkede det kun positive ord. Jeg viser normalt aldrig mine digte frem til nogen, men ærlig talt, så er det på tide at der er nogen der kommer til at se dem, så uden flere ord – her kommer det!

Jeg startede for nogle år siden med at skrive digte på billeder. Det blev jeg rigtig glad for, men mange af de digte vil jeg nok aldrig vise andre mennesker. Dels på grund af at det ikke er mine egne billeder og dels fordi jeg hverken kunne stave eller sætte sætninger sammen, som jeg kan nu. Idag bruger jeg mine egne billeder, som jeg selv har taget et eller andet sted i verden 😀 Jeg er så glad for at jeg er kommet tilbage til at skrive digte og tage billeder, som jeg kan sætte sammen med digtene. Det er virkelig en god måde for mig, at forbinde min kærlighed til ord og billede ;D

Jeg har det på en meget underlig måde med digte. Jeg kan nemlig slet ikke skrive noget som helst fornuftigt, hvis jeg har det godt. Jeg skal ligesom være et dårligt sted i mit liv eller havde mange mange følelser indeni før jeg kan skrive noget der ser fornuftigt ud og er dybt. Det digt her i indlægget er måske ikke det dybeste der findes, men jeg var også kun lidt i ubalance, så det var ikke optimale betingelser, men alligevel, så betyder det meget for mig – digtet. Jeg ved at de som kender mig og min farfar ved præcis hvad jeg mener med dette digt 😀

Hvad syntes I om det? Vil I se flere af mine digte?

Posted in Privat

Det rige liv

Jeg er blevet meget inspireret af bogen Nøglen til det rige liv, som jeg har anmeldt her på bloggen. Følg linket, hvis du gerne vil læse anmeldelsen. Jeg blev inspireret til at fortælle lidt om hvad det rige liv er for mig. Det er et privat indlæg mellem alle bogindlæggende, men en gang i mellem syntes jeg det er hyggeligt, at der også kommer lidt med privat kant på 😀

Det rige liv for mig, handler ikke om at have mange penge – det har jeg bestemt ikke, men jeg klager ikke over det, for det kører rundt som det skal. Det rige liv handler for mig om, at kunne være til stede i mit liv, nyde livet lige meget hvad det byder på. Mit liv byder på mange smerter, men i stedet for at tænke “Øv, nu har jeg endnu en nede dag”, så tænker jeg at det er fantastisk at jeg stadig kan læse 🙂 Da jeg fik min diagnose, var alting så negativt og jeg kunne intet, men idag har jeg et rigt liv. Det har været en lang vej, men det gik først op for mig, hvor negativ og trist jeg var da jeg flyttede fra kæresten og hverken havde tv eller internet. Langsomt fandt jeg mig selv midt i sygdommens værste rasen og pludselig opstod der noget helt magisk. Jeg følte lykke ved de helt små ting i mit liv og det er det jeg vil fortælle hvad er lige her. Mit rige liv er:

At jeg kan få lov at gå i den smukke natur omkring mig

Jeg tager det ikke længere for givet, at jeg kan komme ud og bruge min krop i den smukke natur, da jeg har en kronisk der nogen gange gør det svært at gå udenfor, eller bare gå i det hele taget. Så når jeg endelig er udenfor, så føles det som en ren luksus og som balsam for min krop. Jeg elsker også at tage billeder, så når jeg er ude er kameraet oftest også med 😀

IMG_0539

At spille spil med vennerne

Når jeg har overskud til det, så spiller jeg gerne med mine venner og også en gang i mellem fremmede mennesker, men det gør mig simpelthen så glad, helt ind i sjælen. Det giver mig energi på et helt andet plan end normal omgang med mennesker. 

img_1638-2

At kunne læse en masse bøger fra spændende forfattere

Det er også en af de ting som gør at livet er så meget værd, at leve, selv på de dage hvor jeg ikke kan andet, så kan jeg som regel altid læse. Jeg bliver bare glad 🙂 Det giver mig så meget at få lov til at forsvinde ind i nye verdener 😀

img_1343-1

At drikke sjove drinks, uden alkohol

Jeg elsker at lave smagsfulde, farverige drikke og gerne servere dem i store vinglas, så det ser rigtig fornemt ud. Det er Ren luksus for mig og så smager det godt og er sundt, så ren win-win.

At have blomster i hjemmet

Jeg elsker farver, så blomster er selvfølgelig også noget af det der gør mig glad. Jeg kan slet ikke få nok af dem 😀 Når jeg en gang i mellem har friske blomster i hjemmet, så kan jeg slet ikke lade være med at kigge på dem. De frisker simpelthen mit liv og mit hjem op og så er de fede at tage billeder af sammen med bøger 🙂

Derudover så har jeg en kæreste der forstår mig og mine særheder, en familie der støtter op om mig og venner der er tossede på hver deres måde. Derudover har jeg en masse skønne følgere på diverse sociale medier, som gør mit liv så meget federe. I er alle sammen med til at mit liv bliver rigere 😀 Hvad er det rige liv for dig?

Tak til Benedicte Frölich for, at have skrevet Nøglen til det rige liv, som inspirerede mig til dette indlæg 🙂

Posted in Privat

Glædelig jul og godt nytår

Jeg vil bare lige ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Jeg håber, at I kommer til at få en masse boglige pakker i år og at I skal være sammen med de mennesker I holder aller mest af. Jeg skal være sammen med min elskede svigerfamilie til jul, så det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig meget til at uddele de gaver vi har købt i år, for jeg tror på at de vil bringe en masse glæde 🙂 Jeg håber på en enkelt eller to boglige gaver (flere hvis jeg er super heldig) 🙂

Jeg glæder mig til at skrive det sidste indlæg i år, som er en opsummering af alt det jeg har læst. Det skal nok blive rigtig godt. jeg kårer også årets bog. Der bliver masser at se på i det nye år, så jeg glæder mig meget til at komme i gang med næste års bøger 😀 Hvis du har noget du syntes jeg bare må læse i det nye år, så er du velkommen til at skrive en kommentar under indlægget. Jeg er altid med på en god anbefaling.

Vi ses snart igen

/Pipalukbooks

Posted in Privat

To år som ædru

 
December er en ganske speciel måned for mig. Især er første december noget helt særligt. I år glemte jeg helt at fejre det, som jeg ellers har gjort det før, men skidt med det. Det betyder nok bare at jeg er ved at være så meget ovenpå, at det ikke betyder så meget mere 😊

Inspireret af Flyv med migs indlæg om ensomhed,  så vil jeg fortælle hvad ensomheden gjorde ved mig. 

Jeg har altid været sådan lidt udenfor hvad normale børn er. Jeg havde venner helt op til omkring fjerde klasse, men der skete der et eller andet med de andre børn, som gjorde at jeg bare var bagud hele tiden. De havde mistet interessen for hende den underlige, som hverken kunne læse eller skrive. Jeg elskede bare mine barbie dukker og Mario på nintendoen. Jeg forstod ikke længere den verden de andre levede i og mistede alle mine venner. Ingen ville lege med mig mere. Jeg var bare ikke god nok mere. Kun hvis jeg selv spurgte var der måske nogen der sagde ja til at ville være sammen med mig. Ingen spurgte længere mig om jeg ville være med til noget.

Mit liv var kaos både hjemme og ude. Der var ingen steder jeg følte mig tryg og glad. Vi flyttede hele tiden, så jeg havde ikke rødder nogen steder. Okay hele tiden er måske så meget sagt, men i hvert fald oftere end jeg kunne holde ud. I fjerde klasse var min mor og jeg lige flyttet ind til hendes nye mand og lige før syvende klasse flytter jeg igen. Jeg skifter helt liv her. Jeg flytter ind hos min far, skal i ny skole og lærer et nyt “sprog” at kende (bornholmsk). 

Ingen kunne lide mig i den nye skole, så jeg blev virkelig ensom. Jeg havde kun min far, min bror og min fars kone, som heller ikke kunne lide mig. Min far havde for travlt til at være meget nærværende og min lillebror for populær til at ænse hans søster alt for mange blikke. Jeg havde ingen venner og var meget ensom. Jeg havde en masse selvmordstanker allerede som ni årig og da jeg var på bornholm forsøgte jeg at dulme smerten med alkohol. Jeg var kun tretten da mit alkohol forbrug allerede var væsentligt højere end den normale teenager. Jeg kunne bedre være sammen med andre mennesker, når jeg havde drukket.

Problemet er at ingen siger noget til det og at jeg ikke kan styre det. Alkoholen overtog mit liv og da jeg efter tre år på bornholm igen skal flytte, så drikker jeg også som det første om morgen. Jeg sulter mig selv, drikker store mængder af ren alkohol, bare for ikke at føle ensomheden brede sig inden i mig. Jeg havde fået mig en funktionspromille, så folk ikke længere kunne se om jeg var fuld eller ej. Det er uhyggeligt at tænke på, at jeg gik i skole med alkohol i blodet og uden at have spist. En enkelt lærer spurgte en dag, hvor jeg havde et plaster på håndleddet om jeg var okay, men jeg sagde bare ja ja og så var den samtale slut. Jeg blev mobbet, fordi jeg havde forsøgt selvmord. Ingen tog det seriøst. 

Jeg mit første blackout som atten årig og herfra gik det kun ned af bakke. Jeg havde ingen kontrol over mit alkohol forbrug. Hvis jeg først begyndte, så drak jeg indtil jeg besvimede og hvis jeg vågnede før jeg var nået min seng, så fortsatte jeg bare igen til jeg besvimede. Der var så mange tegn på at jeg burde være stoppet. To gange holdt jeg helt op med at trække vejret, men jeg fortsatte bare mit misbrug, når jeg igen fik luft. Det var så åndsvagt, men jeg var afhængig af det skidt. 

Da jeg var 23 år gammel skete det igen. Jeg var til fest og senere i byen. Det var skide koldt og jeg havde ikke meget tøj på. Kunne ikke mærke kulden. Det var februar måned og det sneede. Vi havde festet hele natten og på vej hjem bliver jeg svag i kroppen. Jeg ligger mig i sneen og så bliver alt sort. Jeg sanser intet andet end mørke. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg er væk, men da jeg åbner øjnene stirre jeg op i to smukke blå øjne fyldt med tårer. 

Der gik det op for mig at jeg ikke kun sårede mig selv, men også andre mennesker. Jeg stoppede mit misbrug fra den ene dag til den anden med alt hvad det indebærer af abstinenser og overædning med mere. Det var ikke nemt for alkoholen havde gemt en masse følelser væk og nu hvor jeg langsomt blev mere klar, så kom de også væltende. Ensomhed, angst, depression, manglende selværd og til selvtilllid med mere væltede hele mit liv. Sammen med alt det kom en fysisk smerte, som jeg også havde drukket væk, tilbage.

Jeg kæmpede i syv år med at beholde mig selv ædru uden hjælp fra andet end styrken indeni og noget jeg havde lært i AA en gang. Efter syv år gik forholdet til den grædende blåøjet fyr i stykker og jeg begyndte at drikke igen. Jeg magtede bare ikke mere. Jeg var faldet i så mange gange før, så jeg blev ligeglad igen. Der gik kun et halvt år, så mødte jeg op i et aktiverings tilbud med alkohol i blodet og så besluttede jeg mig for at gå i behandling. Jeg tror jeg var der i halvandet år og først efter næsten halvandet år, fik jeg styr på alkoholen. Det er nu to år siden og jeg og den blåøjet fyr har snart været kærester i 11 år 😊

Det er nu to år siden. Det er jo fuldstændigt vanvittigt, men jeg er gladere end nogensinde før og selvom jeg ikke har tonsvis af venner, har jeg fundet lykken midt i alt kaosset 💕 En gang i mellem har jeg det stadig ensomt, men jeg acceptere at det er sådan 😊

Her er mine ord fra jeg havde et års jubilæum som ædru –> Et år som ædru. Det er vildt at der er gået endnu et år, uden alkohol overhovedet. Ingen tilbage fald i to år. Det kører bare skide godt 😍