Posted in Boganmeldelse, Calibat, Forlag, Genre, Gys, Pipaluk

Således forgår alverdens herlighed

Titel: Således forgår alverdens herligheder

Forfatter: Lars Kramhøft

Forlag: Calibat

Udgivet: Juni 2016 (kommer snart)

Sider: 296

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmeldereksemplar, som jeg har fået af forfatteren selv. Mine meninger er mine egne og jeg er ikke påvirket af nogen andres mening. 

Handling:

En række gotiske, satiriske, videnskabelige, psykologiske noveller. Det er ny nordisk horror, når det er mest uhyggeligt.

Min mening:

Det er en virkelig grum omgang historier med mange detaljer, som jeg slet ikke har lyst til at læse. Jeg var flere gange ved at give op overfor bogen, fordi jeg havde kvalme og min mave blev helt urolig. Uheldigvis (heldigvis for mig), så mistede forfatteren sin grusomhed i de sidste historier, hvis ikke jeg bare havde vænnet mig til det, men det tror jeg bestemt ikke. Historierne var virkelig grusomme og tankevækkende. Nogle af dem sidder hos mig endnu. Ikke at jeg kan huske dem konkret, men mere noget med at vi ikke er det vi tror vi er eller at vi bliver overtaget af noget andet. Jeg fatter slet ikke at nogen har fantasi til at skrive så uhyggeligt 😳

Det er virkelig ikke en bog for mig, fordi jeg ikke kan lide at blive skræmt fra vid og sans 😳 Men forfatteren skal dog have at han virkelig kan skrive. Han forstår virkelig at skrive detaljeret uden, at det bliver kedeligt på nogen måde. Det var meget uhyggeligt og spændende, så er du til Horror/gys, så skal du klart læse denne bog 😀 Du bliver indbudt til at føle en helt masse, hvilket jeg syntes er imponerende. 

Jeg vil nok for fremtiden holde mig til hans børnebøger 😊 De er ikke helt så uhyggelige som dem til voksne. Hold da lige op, hvor blev jeg rædselsslagen af at læse denne bog og jeg syntes det var hårdt at læse den, fordi den netop var uhyggelig, men også spændende. Skønt skrivestil.

Forsiden siger faktisk det hele og de sort/hvide stregtegninger gør det hele endnu mere stemningsfuldt. Alt i alt en veludført bog, bare ikke lige min stil 😊 Jeg er sikker på at det sidder mange derude, som vil elske denne bog 😊

Reklamer
Posted in Boganmeldelse, Gys, Korrekturama, Pipaluk

Børngys – for voksne

Bogens navn: Børngys – for voksne

Side antal: 45

Udgivet: 2013

Forlag: Korrekturama

Jeg har lige læst denne helt vidunderlige bog. Det er en lille fin e-bog, som jeg fandt i Google Play, da jeg surfede lidt rundt efter nye bøger at læse 😀 Jeg læser normalt ikke gyser overhoved, men jeg tænkte “Hvor uhyggeligt kan det lige blive?”, men jeg kunne ikke tage mere fejl.

bornegys-300x400

Denne bog er simpelthen så uhyggelig, at det var svært at ligge bogen ned igen. Jeg blev nød til at finde ud af hvad der skete inden jeg kunne ligge mig til at sove. Det er en ufattelig spændende bog og jeg skal klart have fat i hendes andre bøger. Det viser sig (surfede lige lidt rundt for at finde flere af hendes bøger), at hun har skrevet en del bøger, så nu er jeg endnu mere begejstret 😀

Du vil ikke tro det, hvis du ikke læser denne bog, men børn kan være utroligt skræmmende. den er så velskrevet, at du virkelig tror på de små historier der er i denne meget fine samling. Jeg havde ikke et eneste øjeblik, hvor jeg tænkte på noget andet end at læse et ord mere, en sætning mere, en side mere 😀

Det var deres øjne.

Det var noget med den måde, hun kiggede på mig på.

Hvis du tør blive skræmt fra vid og sans, så skal du endelig læse denne letlæselige bog med rigeligt af gys der blev mere og mere hyggeligt eftersom du kommer gennem historierne. Jeg er vild med den sidste novelle “De små synger” – den lyder fredelig ikke!? 😀 Uuhh… den er det mest uhyggelige jeg har læst længe.

♥♥♥♥♥

Den fortjener fuldt ud alle fem hjerter 😀 Den er langt over mine forventninger til en gyser bog, som helt klart ikke er for børn og sarte sjæle 😀 Vil du vide mere om forfatteren, så har hun faktisk sin egen hjemmeside. Mikala Rosenkildes hjemmeside.

Tak fordi du læste med 😀