Posted in Biografi, Boganmeldelse, Dreamlitt, Forlag, Genre, Pipaluk

Kan den snakke?

Titel: Kan den snakke?

Forfatter: Preben Steen Nielsen

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 22. Maj 2017 <— UDGIVES SNART!

Sider: 230

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren selv og jeg er meget taknemmelig for, at have fået lov at til at læse denne bog, længe før den overhoved kommer ud. Dog er mine meninger mine egne og jeg er ikke påvirket af hverken andre blogger, forlaget eller forfatteren. 

forside

Handling:

Preben er en mand med en vilje af stål. Han gør præcis hvad der falder ham ind, men hvordan gør man det når man sidder i kørestol og har muskelsvind? Det kan du læse om i denne bog. 

Min mening:

Wow.. Det er virkelig en bog der slog benene væk under mig og den var lige ved at slå mig helt ud. Jeg bliver hyper af for mange følelser, normalt kun mine egne. Jeg kunne mærke hver og en følelser han havde igennem bogen, helt ind i mig selv, så jeg var igennem en meget følelsesmæssig tur på de dage det tog at læse bogen. Jeg måtte flere gange tage en pause fra bogen, fordi den er så intens. Det er på ingen måde dårligt. Det giver mig tid til at reflektere over bogen og dens indhold. Jeg græd og grinte mig igennem Prebens eventyr. Han er simpelthen så sjov, at det var svært ikke at holde af ham og med ham hele vejen.

Jeg indrømmer at jeg har det meget svært med handicappede, ikke fordi de på nogen måde er dårlige mennesker, for det er de bestemt ikke. Men fordi jeg selv er så socialt akavet at jeg ikke ved hvordan jeg skal agere i forhold til dem. Jeg vil jo ikke såre dem ved at være uhøflig eller gøre noget forkert i forhold til dem. At læse Prebens bog gør mig langt mere sikker på bare at sige hej og smile og være mig selv. Preben hviler så meget i sig selv og det skinner meget kraftigt igennem bogen. Det er helt utroligt, som han kan skrive, så jeg glemmer at han sidder i kørestol 🙂 Det er ikke et problem for ham og det gør mig så glad. Det er virkelig en mand, som vil noget med livet, som tør at kaste sig ud på dybt vand, uden at vide helt hvad der sker med ham. Det er så fedt. Han er sgu det mest inspirerende menneske jeg længe af læst om.

Han tør åbent tale om tabuer, som vi andre nok hellere vil gå uden om og lade som de ikke findes. Sådan er Preben bestemt ikke og der bliver virkelig åbent og ærligt talt om ting der er svære, men det bliver gjort med humor. Han tager ikke sig selv alt for alvorligt. Jeg kan godt lide at han er så frisk, kæk, åbenhjertet og at han på ingen måde lader en kørestol være i vejen for hans drømme. Denne bog giver håb, mod og ikke mindst lyst til at lette røven selv og ikke vente til der sker noget i ens liv. Det er så befriende, at han bare siger det som det er. Det er rart at mærke hans inderlighed og kærlighed til livet. Han siger tingene direkte, men på en måde, så det ikke virker hård og stødende. 

Han skriver så levende, at jeg bare lige ville læse en side mere og så pludselig var den færdig. Det var godt nok svært at ligge den fra mig igen, da jeg først var begyndt. En af de ting jeg lagde meget mærke til i bogen var at han ikke fortæller noget, men viser det. Det elsker jeg rigtig meget. Jeg troede ikke at en biografi kunne være så levende, at jeg følte jeg var lige ved siden af ham hele tiden. Det er sgu smukt skrevet ❤

Denne målrettede, ambitiøse mand skal man endelig ikke tage fejl af. Han lader INTET stoppe ham og det kunne vi andre godt lærer en masse af. Selvom jeg lige har lukket bogen, så ønsker jeg bare at læse den igen. Den er bare fantastisk, genial og fyldt med alt den livsenergi der kan være i et menneske. Han smitter med sin positivitet. Læs hans bog, så I kan se hvad jeg taler om 🙂 Den er virkelig det værd. En stor og klar anbefaling fra min side 🙂

Reklamer
Posted in 1 stjerne, 2 stjerner, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, Carlsen, Forlag, Genre, Pipaluk

Filmguide Harry Potter universet

Titel: Harry Potter, Hermione Granger, Ron Weasley

Serie: Filmguide

Forfatter: Felicity Baker

Forlag: Carlsen

Udgivet: 21. November 2016

Sider: 64 pr. bog

Bedømmelse: 1/5 – 2/5 – 2/5

Anmelder: Pipaluk

Jeg har valgt at disse tre bøger bliver anmeldt i en anmeldelse, da de er så små og er meget bedre, når de er sammen i stedet for hver for sig. Jeg vil gerne vise jer alle tre og selvom det ikke er bøger der er virkelig slår benene væk under mig, så er de alligevel med til at give lidt ekstra til hele Harry Potter universet og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Det er altid sjovt, at få mere af vide om det univers, så mange af os knus elsker. Bøgerne føles lidt som om de er kun er en del af et større værk. De føles ikke helt som om de er stærke nok til at være selvstændige bøger. Det føles meget som om det bare er en omgang hurtig spinoff af hele Harry Potter universet og det synes jeg faktisk er ret synd. Da de blev lavet sidste år, så kunne de godt have været meget dybere, for alle filmene var jo ude på det tidspunkt. 

Der manglede som sagt dybde i alle bøgerne. Det underlige er at der faktisk er plads til at komme mere tekst ind, som ville have kunnet give den dybde jeg havde brug for. Jeg kunne godt lide at jeg kunne genopleve noget af magien i de mange fine billeder. Det er en af de ting der trækker op i den samlede bedømmelse, at der er så mange billeder. Hvis man “bare” har læst de skønne Harry Potter bøger og ikke set filmene, så kan de faktisk give lidt mere til bøgernes univers. Det er så fedt. Det er super lette at læse.

Det kunne være super interessant hvis de også lavede bøger om andre karakterer i universet også dem fra Fantastiske skabninger. Det kunne være så fedt at lærer dem bedre at kende også selvom de ikke er hovedpersoner. Det kunne virkelig give meget mere til universet og det er jo blevet udvidet en del allerede, men hvor er det fedt 🙂

Samlet bedømmelse 3/5

Handling:

De handler om hver deres person, Harry, Hermione og Ron. I hver bog følger vi personerne gennem de forskellige film. De fortæller om de ting de laver igennem filmene og om deres personlighed med mere.

Min mening:

Harry Potter


Ikke noget særlig stort eller dybt indhold. Jeg blev på ingen måde overrasket over indholdet, da den ikke tilfører noget nyt til universet. Jeg tror at det der er galt med den her er, at alle kender Harry Potter, så godt at det er svært at blive overrasket ordentligt. Det eneste nye der er, er billederne af Harry Potters forældre som unge. Dem havde jeg dog trods alt aldrig set før. Jeg mindes ikke at have set dem i filmene, men jeg har heller ikke set alle filmene. 

Hermione Granger

I denne bog var der faktisk en del jeg ikke vidste om hende. Det var lidt underligt. Det føltes som om jeg havde glemt mit Harry Potter univers og det bryder jeg mig ikke om. Jeg elskede at fordybe mig i de nye ting jeg fik af vide. Der var meget mere dybde i den her synes jeg, men det er nok fordi jeg fik viden jeg ikke vidste. Jeg synes dog at denne bog gentog sig selv lidt for meget.

Ron Weasley


Den mangler detaljer om Charlie, en af Rons brødre. Der bliver talt om alle de andre brødre. Desværre. Også i denne bog var der flere ting der overraskede mig, hvilket er ret sjovt. Jeg har enten ikke hørt/læst ordentlig efter eller også er det reelt noget der ikke var med i bøgerne eller filmene. Jeg tror jeg må på bøgerne igen 🙂

Posted in 1 stjerne, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, Forlag, Genre, Mellemgaard, Pipaluk

Livet i en glasklokke

Titel: Livet i en glasklokke

Forfatter: Susanne Elisabeth Longhi

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2016

Sider: 156

Bedømmelse: 1/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmeldereksemplar, men mine meninger er fuldt ud mine egne. 

Handling:

Forfatteren fortæller om livet med Aspergers og ADHD igennem personlig erfaring og foredrag. 

Min mening:

Ej, hvor blev jeg skuffet over denne bog. Jeg kunne rigtig godt lide hendes forrige bog – Den blå hest, som handler meget om det samme som den her gør det. Det er faktisk præcis det samme emne, men mere uddybet i denne bog. Jeg synes slet ikke at det her er en god bog. Desværre. Faktisk er det lige før jeg kan betvivle om det er den samme person der har skrevet den. Den her er det modsatte af den anden. Den er tung at læse, ALT for detaljeret og slet ikke korrektur læst nok. Det sidste irritere mig, fordi du påstår at være perfektionist, men så burde hun at have set det. 

Den første halvdel af bogen er faktisk rigtig god. Det er en mere personlig beretning og det kan jeg rigtig godt lide. Sproget virker let. Hun viser i stedet for at fortælle, hvilket er skønt. Hun kan godt skrive, når hun vil. Midt i bogen sådan cirka, så skifter det til et meget tungt, næsten ulæseligt sprog. Det sænkede i hvert fald mit læsetempo og lysten til at læse videre. Pludselig er sproget mangelfuldt og kludret. Man kan godt mærke at hun har skrevet det over flere år og ikke har rettet det til, så det har samme sprog hele vejen igennem. Det er synd, for det hun prøver at fortælle er en meget vigtig historie. Desværre synes jeg den ramme helt forkert. 

Jeg har selv begge de diagnoser hun taler om og jeg kan da godt genkende lidt af det her og der. Jeg ved godt vi er meget forskellige og at ingen er ens, men det at hun prøver at overbevise læseren om at hun ved bedst. Det er den følelse jeg sidder tilbage med, at hun bare lige ville stemple det på papir at hun ved bedre end alle andre hvad det her går ud på. Det er bare så træls at læse sig igennem. Det kan godt være at hun ved en masse, men måden hun siger det på er sådan lidt træls. Hun blander hendes personlige erfaringer med en masse fakta om hvordan andre har det, men det virker ikke så godt. Det er nærmest lidt skift. 

Jeg mener at det er meget vigtigt, at få fortalt folk uden de her diagnoser, hvorfor vi gør som vi gør og derfor mener jeg det er et vigtigt emne hun har gang i, men er du nysgerrig på dette emne, så læse hellere den første bog, som jeg synes var fantastisk og glem den her bog. 

Posted in 2 stjerner, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, DR, Forlag, Genre

Familiefar i knibe

Titel: Familiefar i knibe

Forfatter: Sebastian Klein

Forlag: DR

Udgivet: 2006

Sider: 88

Bedømmelse: 3/5

Anmelder: Pipaluk 

Handling: 

Sebastian fortæller om hans oplevelser som far og hvordan det er ikke at være super cool far.

Min mening:

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal mene om denne bog. Der er både positive og negative ting ved bogen her. Jeg sidder med en underlig blandet fornemmelse. Jeg er splittet og det kan jeg ikke lide at være når jeg har lukket en bog. Det kan svinge i begge retninger for mig.

Jeg skrald grinede i de første kapitler. Der var så meget humor i dem, men så væltede korthuset altså for mig. Jeg kan godt se at humoren fortsætter gennem hele bogen, men jeg begynder at forstå mindre og mindre af den humor han kommer frem med. 

Og så må jeg inddrømme at jeg bliver virkelig sur og godt gal i skralden, for han bliver ved med at skrive dårlige ting om sin kone og det irritere mig. Hvorfor går han så ikke bare fra hende, hvis hun er så skrækkelig? Vi lever i et frit land. Jeg synes det er kedeligt, at han siger at han elsker hende, men alligevel er det kun negative ting vi hører.

Bogen skulle også være en gave til nybagte forældre i følge Forlaget, men det vil jeg nu ikke anbefale. Så hellere til par inden de for børn, så de kan se hvad der kan ske. Håber hans andre bøger er bedre end denne her.

Det er en lille og let læselig bog. Se mere i min anmeldelse på min youtube kanal 🤗

Posted in 3 stjerner, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, Forlag, Genre, Gyldendal, Pipaluk

Stein

Titel: Stein – Bogen om Stein Bagger

Forfatter: Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 22. Oktober 2010

Sider: 256

Bedømmelse: 3/5

Anmelder: Pipaluk

500x0

Handling:

Stein Bagger voksede om i små kår og ville være stor i en hver henseende. Det kan man godt sige at han blev. I denne bog følger vi hans liv med hans kendte firma IT Factory, hvor han snød sig til mere end han egentligt var værd. Vi følger med via de forskellige mennesker rundt om ham, da han ikke selv har deltaget i at få denne bog på gaden. 

Min mening:

Dette er en af de efterhånden mange biografier om Stein Bagger. Det er egentligt utroligt hvad den mand har fået tilladelse til gennem tiden. Han har snydt og bedraget, så meget at vi som befolkning burde have tænkt, at det er for godt til at være sandt, men ingen så det komme. Ingen følte sig åbenbart snydt af denne mand, før det hele vælter for ham. Det undre mig, at ingen kunne se det. Jeg ved intet om økonomi, så det er svært at sige at jeg selv ville have været meget bedre, for det havde jeg nok ikke. Jeg er dog skeptisk, sådan helt generelt, så ville ikke have mistet millioner som så mange andre. Det er den tomme luft, som Stein kunne sælge hele denne bog handler om. Den måde han kunne svindle ikke kun danskere, men hele verden. 

Det er ikke så meget en historie om Stein, som jeg egentlig havde forestillet mig ud fra titlen på bogen. Det er mere en historie om IT Factory og det skuffede mig, for det var faktisk mere selve personen bag end firmaet jeg ville vide noget om. Jeg manglede hele den del om hvorfor den her mand snød alle de mennesker, hvorfor det var nødvendigt for ham at snyde. Der er en god dybde i bogen, men lige det manglede rigtig meget. Der er gisninger undervejs, som fortæller om hvorfor han måske gjorde alt det her, men lige der mangler jeg mere dybde. 

Resten af bogen er super godt skrevet og faktisk også spændende. Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så man ikke er i tvivl om hvad forfatterne taler om. Det virker til at alt andet end hvorfor er kommet med i bogen også detaljer, som jeg bestemt ikke vidste i forvejen. Der var rigtig mange personer med og bogen virker som om den gerne vil være alle vegne, og det gør at den nogen gange er lidt forvirrende.

Posted in 4 stjerner, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, Forlag, Genre, People's Press, Pipaluk

At tænke som en morder

Titel: At tænke som en morder – min tid i rejseholdet

Forfatter: Kurt Kragh

Forlag: People’s press

Udgivet: 2015

Sider: 316

Bedømmelse: 4/5

Anmelder: Pipaluk

wp-image-183473754jpg.jpg

Handling:

Kurt Kragh fortæller om sin tid i Rejseholdet. Vi kommer med helt ind i det private menneske og følger med i nogle af de sager han har haft. Det hele er set fra hans synspunkt og han kommer med mange af sine egne meninger undervejs.

Min mening:

Det er en utroligt spændende bog om Kurts tid i rejseholdet. Man følger ham hele vejen før han ender i Rejseholdet og til Rejseholdet slutter. Det er en god rejse at blive taget med på. Det giver en stor forståelse af hvad det er for et arbejde han har udført igennem sit liv og hvor meget det har betydet at han ikke er helt regelret. Han har fået en del igennem af gode forslag, hvilket er fedt at hører om. De beslutninger han har taget undervejs, forstår jeg så udmærket. Det er virkelig vigtigt og har ført til nogle gode ting, som da han tømmer en hel sø og finder noget meget vigtigt.

Han skriver så levende, at jeg føler at jeg står der lige ved siden af ham. Det er et indblik i hvordan de arbejder, hvilket er meget spændende, for det er ikke helt så nemt som man tror og der skal nogen gange nogle alternative ideer til hvis det hele skal lykkes. Det er dog ikke altid nemt, at komme igennem med sine ting, men Kurt gør hvad han kan for at det skal lykkes 🙂

han har en meget naturlig måde at skrive på, så det føles som han virkelig har noget på hjertet. Noget han virkelig gerne vil fortælle os andre og det er en bog jeg godt kan anbefale andre som elsker aktive biografier af mennesker der er indenfor kriminalpolitiet 🙂

Posted in 5 stjerner, Børnebøger, Bedømmelse, Biografi, Boganmeldelse, Fagbog, Forlag, Genre, Kle-art, Pipaluk

Kongeriget

Titel: Kongeriget – fra Margrete til Margrethe

Forfatter: Thyge Christian Fønss og Lotte Hammeken

Forlag: Kle-art

Udgivet: 2013

Sider: 115

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipaluk

wp-image-284184361jpg.jpg

Handling:

Bogen fortæller om Konger, Dronninger, slotte og en masse andet der hører til de kongelige fra Margrete den 1. til og med Margrethe den 2. Der er mange historiske detaljer igennem hele bogen og en quiz til sidst, så du kan se hvor meget du har lært 🙂

Min mening:

Lad mig starte med at sige at jeg elskede de tegninger der var lavet til bogen. De er tegnet af Pernille Hinnerup Jensen, som har tegnet til flere andre bøger også. De er så levende og fortæller ligeså meget som teksten nedenunder. De gør hele oplevelsen af denne bog mere hel. Godt klaret. Hun er virkelig god til at lave tegningerne udtryksfulde. Jeg har flere gange moret mig over en af tegningerne. Jeg var heller ikke i tvivl om at slottene var meget præcis tegnet. Hun er simpelthen så dygtig. 

Selve bogen er meget detaljeret, på den gode måde. Da bogen er større i formatet end almindelige bøger og der er meget forskellige infomationer på hver side, så tager bogen lidt tid at læse, men jeg kan love dig at den er det hele værd. I den første del læser man alle mulige informationer om de forskellige kongelige ting, som slottene eksempelvis. Det er super spændende hele vejen igennem og jeg er meget glad for at jeg fandt denne bog. 

Den er super genialt fundet på, at lave en historisk fortælling på denne måde. Jeg havde lyst til at vide meget mere om de forskellige mennesker og de forskellige begivenheder. Selvom det hele var dækket rigtig grundigt, så havde jeg bare lyst til at vide mere, at være der. Jeg følte at jeg var med helt inde i historien og for en tid var tilbage i tiden 🙂 Det var underholdende og lærerigt på samme tid. 

Jeg vil anbefale denne bog til alle der har lyst til at lærer mere om historien. Giv den til alle skoler. Det her en meget sjovere måde at lærer historie på 🙂