Posted in Boganmeldelse, Dreamlitt, Forlag, Genre, Krimi

Goplernes nat

Titel: Goplernes nat

Forfatter: Thomas Wivel

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 3. marts 2016

Sider: 94

Bedømmelse: 1/5

Anmelder:  Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar. Givet til mig af Dreamlitt. 

Handling:

Vides ikke med sikkerhed. Det er en form for kriminovelle med en kladde til et dårligt stand-up show indeni. 

Min mening:

Jeg var faktisk meget i tvivl om, om dette indlæg overhoved skulle ud på bloggen, selvom det er en anmelderbog. Jeg blev så rasende da jeg læste denne bog, at jeg overvejede at smide bogen direkte i skraldespanden og aldrig nogensinde lade den komme på bloggen. Det er den ringeste udgivelse ever – efter min mening.

Ja nu kan i sikkert fornemme, at jeg ikke bare er almindeligt vred på denne bog, men virkerlig gal. Hvad er det dog for en omgang bavl at udgive, belemre læserne med. Jeg havde glædet mig til en ny genre – satirekrimi, men jeg fik bare en form for kladde skrivning til et stand-up show, som jeg aldrig vil købe billetter til. Jeg grinte ikke en eneste gang. Jeg trak ikke engang på smilebåndet. Jeg er ellers ikke svær at få til at grine, men teksten virkede bare så upassende og terror fikseret. Det var som om det var to bøger de havde smeltet sammen på en virkelig ringe måde. Først en del af den kriminovelle vi blev lovet og så en kladde til et dårligt stand-up show og så en form for slutning på kriminovellen. 

Jeg følte aldrig jeg fik en slutning eller en forståelse af hvad det var forfatteren ville med bogen. Jeg følte bare han spildte min tid med fornemme ord, som han lige kunne prale med. Jeg er simpelthen så skuffet over at bogen overhoved er kommet ind i mit system. Skuffet over at det ikke virkede til at der var en mening med de mange tomme ord.

Jeg giver kun denne bog en stjerne. Havde der været en mulighed for nul stjerner, så havde den fået sådan en. Jeg bryder mig ikke om at blive holdt for nar og det er det jeg føler jeg blev her. Bagsiden lovede langt mere end bogen overhoved kunne holde. 

Posted in Biografi, Boganmeldelse, Dreamlitt, Forlag, Genre, Pipaluk

Kan den snakke?

Titel: Kan den snakke?

Forfatter: Preben Steen Nielsen

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 22. Maj 2017 <— UDGIVES SNART!

Sider: 230

Bedømmelse: 5/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren selv og jeg er meget taknemmelig for, at have fået lov at til at læse denne bog, længe før den overhoved kommer ud. Dog er mine meninger mine egne og jeg er ikke påvirket af hverken andre blogger, forlaget eller forfatteren. 

forside

Handling:

Preben er en mand med en vilje af stål. Han gør præcis hvad der falder ham ind, men hvordan gør man det når man sidder i kørestol og har muskelsvind? Det kan du læse om i denne bog. 

Min mening:

Wow.. Det er virkelig en bog der slog benene væk under mig og den var lige ved at slå mig helt ud. Jeg bliver hyper af for mange følelser, normalt kun mine egne. Jeg kunne mærke hver og en følelser han havde igennem bogen, helt ind i mig selv, så jeg var igennem en meget følelsesmæssig tur på de dage det tog at læse bogen. Jeg måtte flere gange tage en pause fra bogen, fordi den er så intens. Det er på ingen måde dårligt. Det giver mig tid til at reflektere over bogen og dens indhold. Jeg græd og grinte mig igennem Prebens eventyr. Han er simpelthen så sjov, at det var svært ikke at holde af ham og med ham hele vejen.

Jeg indrømmer at jeg har det meget svært med handicappede, ikke fordi de på nogen måde er dårlige mennesker, for det er de bestemt ikke. Men fordi jeg selv er så socialt akavet at jeg ikke ved hvordan jeg skal agere i forhold til dem. Jeg vil jo ikke såre dem ved at være uhøflig eller gøre noget forkert i forhold til dem. At læse Prebens bog gør mig langt mere sikker på bare at sige hej og smile og være mig selv. Preben hviler så meget i sig selv og det skinner meget kraftigt igennem bogen. Det er helt utroligt, som han kan skrive, så jeg glemmer at han sidder i kørestol 🙂 Det er ikke et problem for ham og det gør mig så glad. Det er virkelig en mand, som vil noget med livet, som tør at kaste sig ud på dybt vand, uden at vide helt hvad der sker med ham. Det er så fedt. Han er sgu det mest inspirerende menneske jeg længe af læst om.

Han tør åbent tale om tabuer, som vi andre nok hellere vil gå uden om og lade som de ikke findes. Sådan er Preben bestemt ikke og der bliver virkelig åbent og ærligt talt om ting der er svære, men det bliver gjort med humor. Han tager ikke sig selv alt for alvorligt. Jeg kan godt lide at han er så frisk, kæk, åbenhjertet og at han på ingen måde lader en kørestol være i vejen for hans drømme. Denne bog giver håb, mod og ikke mindst lyst til at lette røven selv og ikke vente til der sker noget i ens liv. Det er så befriende, at han bare siger det som det er. Det er rart at mærke hans inderlighed og kærlighed til livet. Han siger tingene direkte, men på en måde, så det ikke virker hård og stødende. 

Han skriver så levende, at jeg bare lige ville læse en side mere og så pludselig var den færdig. Det var godt nok svært at ligge den fra mig igen, da jeg først var begyndt. En af de ting jeg lagde meget mærke til i bogen var at han ikke fortæller noget, men viser det. Det elsker jeg rigtig meget. Jeg troede ikke at en biografi kunne være så levende, at jeg følte jeg var lige ved siden af ham hele tiden. Det er sgu smukt skrevet ❤

Denne målrettede, ambitiøse mand skal man endelig ikke tage fejl af. Han lader INTET stoppe ham og det kunne vi andre godt lærer en masse af. Selvom jeg lige har lukket bogen, så ønsker jeg bare at læse den igen. Den er bare fantastisk, genial og fyldt med alt den livsenergi der kan være i et menneske. Han smitter med sin positivitet. Læs hans bog, så I kan se hvad jeg taler om 🙂 Den er virkelig det værd. En stor og klar anbefaling fra min side 🙂

Posted in 2 stjerner, Anmelder eksemplar, Bedømmelse, Boganmeldelse, Dreamlitt, Fantasy, Forlag, Genre

Exilium – De fejlfødte

Titel: De fejlfødte

Serie: Exilium

Forfatter: Linette Harpsøe

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 29. September 2016

Bedømmelse: 2/5

Anmelder: Pipaluk

Dette er en anmelderbog. Givet til mig af forlaget Dreamlitt. 

Handling:

Fry bor i en lille by, som er isoleret og de må ikke gå ud af deres huse, fordi der er en farlig fjende udenfor. Fry og hendes familie har levet på den måde længe, da der endelig sker noget. De bliver reddet, men intet er som hun havde håbet. 

Min mening:

Jeg læste hele bogen færdig og forstod stadig ikke hvad hele titlen betød, så jeg måtte slå det op. Jeg gættede på at ordet var latin og det var rigtigt, eller i hvert fald gav det mening på latin. Jeg kan godt være ret kritisk, hvis jeg ikke synes at en titel giver mening, men den skulle da have en chance for at give mening og det gjorde den, så jeg er godt tilfreds nu 🙂

Jeg elskede den første del af hele denne bog. Den var så fedt lavet, men desværre fortsatte det ikke på den måde. Jeg ved heller ikke om det kan lade sig gøre, at fortælle en hel historie på den måde, men det ville være super fedt. I den første del fortælle Fry om hendes liv igennem en diktafon. Det er en anderledes og nytænkende måde at gøre det på synes jeg. Det var super nemt at læse og gav en virkelig godt indtryk af hvad Fry levede i. Det var en af de ting jeg faktisk synes virkede allerbedst, resten var jeg ikke så begejstret for. 

Selve historien er meget langsommelig og langtrukken, efter min mening. Jeg kan godt se hvorfor bogen er blevet skrevet, for det er på en måde et vigtigt emne der er tale om. Hvad gør vi hvis verden skulle gå under eller i hvert fald være meget tæt på? Kan man skabe en ny race ud fra hvad vi har her på jorden? Det er en interessant tanke, at lege med og du får et svar i bogen her, hvilket også er ret sjovt. 

Historien er okay, men jeg kan ikke se hvad der skal ske i en toer. Det er jo en etter, så der kommer en toer. Jeg kan godt sige hvad jeg tror det vil ske, men det vil spoile denne bog alt for meget. Føler den sagtens kan læses alene. Jeg synes dog godt, at man kunne have rettet op på de fejl jeg fandt. Jeg synes faktisk der var en del. Det gjorde det ret træls at læse. Der var en helt sætning uden overhoved at have et eneste mellemrum. Jeg forstod ikke meningen med den. 

Historien fangede mig slet ikke. Det var som om jeg slet ikke blev inviteret med ind i historien, men bare stod udenfor og kiggede på dem. Det var som om den ikke rigtig ville have mig med ind, men bare ville vise mig noget. Det er ikke helt sådan jeg foretrækker mine bøger. 

Posted in Biografi, Boganmeldelse, Dreamlitt, Forlag, Genre, Pipaluk, Roman

Tavshedens pris

Titel: Tavshedens pris

Forfatter: Elmas Berke

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2015

Sider: 278

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmelder eksemplar givet af Dreamlitt 😊


Handling:

Dorit og Donya vokser op i Jesus og Allahs skygger, der hænger tungt og truende over dem. Deres liv bliver styret af deres familier med tæsk, social kontrol, voldtægt og seksuel afpresning. Er disse kvinder villige til at betale prisen for deres tavshed eller for deres frihed?

Min mening:

Det er en utrolig barsk historie, som er for vigtig til ikke at skulle frem i lyset. Den skal virkelig kun læses hvis man ikke er alt for sart eller er meget nysgerrig på hvordan et meget kristent og et meget muslimsk liv kunne være i 1940’ernes Danmark. Jeg er chokeret over hvordan man har behandlet folk og det rørte mig dybt, at de skulle have så hård en skæbne. 

Jeg syntes bogen er lidt forvirrende i skiftende mellem de to personer, som er hovedpersoner. Måske er det bare mig, men sætninger der brat stopper er altså ikke min stil. Ved godt der er punktumer efter, så man selv skal tænke sig til det 😊 Jeg syntes bare der var rigeligt at holde styr påi forvejen. Der er mange personer at holde styr på.

Det er en vigtig bog, fordi den tager vold i ægteskabet op.