Posted in 2 stjerner, Bedømmelse, Boganmeldelse, Calibat, Forlag, Genre, Pipaluk, Steam punk eventyr

Transformationsmaskinen

Titel: Transformationsmaskinen

Forfatter: Nicolaj Johansen

Forlag: Calibat

Udgivet: 2016

Sider: 216

Bedømmelse: 2/5

Anmelder: Pipaluk 

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren. 

Handling:

Argone tager ud sammen med en præst, en kriger, en opfinder og en listetyv ud på jagten efter de maskin monstre der hærger byen, men hvem er det egentlig der har sat disse væsener i verden. Er det soldaterne, som Argone tror eller er det i virkeligheden en langt værre sandhed?

Min mening:

Jeg må med sande inddrømme at jeg kedet mig noget så bravt igennem hele bogen og det er ikke fordi det er en dårlig bog. Jeg tror at med den rette person, så er den rigtig fed. Jeg og den form for bog er bare ikke lige gode venner. Den virkede uendelig for mig. For mig var den lidt følelsesforladt og overfladisk. Tiden er udiffinerbar, selvom jeg godt kan regne ud at det nok ikke er nutid da der er luftskibe og de bruger damp i maskinerne. 

På en eller anden måde var den både nyskabende og utrolig meget lig så meget andet på markedet. Desværre var den ikke noget for mig, men jeg kunne godt lide sproget i bogen. Det var nemt nok at læse og jeg kunne godt lide hele ideen med Maskinerne. Det er ikke noget jeg mindes at have set før. Det er mest det der med at det er en vennegruppe der skal  udrette noget sammen der virker alt for bekendt. Okay de er måske ikke helt venner i denne bog, men så en gruppe af mennesker.

Den er relativt hurtigt læst, da der ikke er så mange sider. Det er også meget rart. Det er en genre som jeg slet ikke vidste fandtes og det er i sig selv ret sjovt. Steam Punk eventyr – herlig titel på en genre 🤗 Mon jeg alligevel skulle kigge mere på denne genre, bare for at se om det kunne være noget for mig!?

Bogen er nok til det lidt yngre publikum (altså teenagerne), men der tror jeg også at den vil passe rigtig godt ind. Måske mest til drengene da den er meget baseret på at slås og ikke så meget på følelserne.

Reklamer
Posted in Boganmeldelse, Calibat, Forlag, Genre, Mørk fantasy, Pipaluk

Wahreils arv 1 – Skyggeliv

Titel: Skyggeliv

Serie: Wahreils arv 1

Forfatter: Kenneth Lund

Forlag: Calibat

Udgivet: 2015

Sider: 330

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forlaget Calibat 😊 Tusind tak for læseoplevelsen.


Handling:

Døden hersker i landet Surnam og den unge halvelver Talisin har måske et spor til hvordan verden kan få en chance mod Byzants og hand uddøde hær. Dog skal han først undslippe landet selv og finde nogle mennesker der kan hjælpe ham med at finde de hemmelige skrifter. Det er ikke en nem rejse. Hvem kan han stole på? Kommer han ud af landet og finder han det han søger?

Min mening:

Hvad skete der med Talisin? Ja, det var så en detalje jeg ikke fangede i bogen. Meget mystisk, men jeg synes egentlig at bogen er rigtig godt skrevet. Den sløvede mit læsetempo helt ekstremt uden jeg helt kan sætte fingeren på hvorfor den egentlig gjorde det. Der var ikke fejl, dårlig ordstilling eller tungt sprog, som sagt er den godt skrevet. Måske er det mængden af detaljer der gør den var lidt hård at komme igennem. Jeg syntes den virkede meget detaljeret og det gik lidt langsomt fremad med deres rejse, men jeg er ikke forfatter, så kan ikke sige om den måske kunne være kortet lidt ned med samme forståelse.

Det er en hel ny verden vi kommer ind i og alligevel virker den bekendt fra andre bøger jeg har læst. Kan ikke helt finde ud af hvilken en, men måske en kærlig blanding af flere forskellige verdner. Jeg elsker forøvrigt det kort der er forrest og bagerst i bogen. Det hjælper meget med at finde rundt i hvor de er henne af 😊 og så er det smukt og dekorativt 😍

Jeg ville egentlig gerne have at der havde været mere forskel på de hovedpersoner der var med, eksempelvis er Talisin en halvelver, men det lægger man faktisk ikke mærke til. Jeg ser dem alle som almindelige mennesker og ikke elvere og hvad de ellers skulle være. Det er synd. Jeg ville gerne have at man kunne se mere at han i hvert fald var denne magiske halvelver. Der er en lighed mellem dem, selvom de burde være mere forskellige. Man kan lidt skelne dem på sproget. Der er i hvert fald to der skiller sig ud.

Den er meget dyster og ikke noget jeg vil anbefale alle og en hver at læse. Den bruger meget vold og død som virkemiddel. Roland er da utroligt voldlig (vil gerne vide mere om hans baggrund – måske der ligger en forklaring til hans voldshandlinger der). 

Der er så noget hvor jeg tænker at det på en eller anden måde er en spændende måde at se på en form for evigt liv på. Hvad hvis du kunne genoplives igen, men ikke selv kunne styre hvad du gjorde? Ville du så gøre det. Den dealer meget med at der er konsekvenser med alt hvad du gør. Det er en bog, som der er mere i end, bare det man læser 😊

Lige en lille ting mere jeg undrede mig over. Der hvor de rejser rundt, virker på ingen måder dansk og alligevel, så bruger de rejsende et efternavn der indeholder Ø. Det virker lidt misvisende, synes jeg.

Den ligger meget op til at der kommer en mere og når den kommer, så skal jeg da også læse den 😊 Helt bestemt.

Lad os da lige slutte af med at tale lidt om bogens helhed. Den bog jeg har fået udleveret er en hardcover af en virkelig lækker kvalitet. Forsiden fortæller meget godt om handlingen og jeg syntes faktisk den er rigtig fin. Overordnet indtryk er, at det er en bog der er godt lavet og man har ønsket at den skulle være kvalitet 😊

Posted in Børnebøger, Boganmeldelse, Calibat, Fantasy, Forlag, Genre, Pipaluk

Spådømmen #1 – Trolddom og knurhår

Titel: Trolddom og Knurhår

Serie: Spådommen #1

Forfatter: Emil Blichfeldt

Forlag: Calibat

Udgivet: 2013

Sider: 159

Bedømmelse: 4/5

Læst under juli readathonet 😊


Handling:

Alle krigerne i Elver landbyen er væk. De har lagt sig ud med den ondeste troldmand, men er ikke kommet tilbage. To små elver piger sætter sig for at finde ud af hvad der er sket med dem, selvom de godt ved at de ikke har en chance mod troldmanden. Klare de det? Og hvad sker der med dem og spådommen?

Min mening:

Åh hvor er det altså bare en skøn lille bog. Jeg læste den på få timer og jeg må bestemt læse den næste i rækken også. Den lagde i hvert fald godt op til at man havde lyst til at læse nummer to.

Bogen er spændende hele vejen igennem og skrevet på et meget velformuleret sprog, som efterlader en med gode billeder af hvordan det hele ser ud inde i bogen. Jeg var helt opslugt af den og slap den ikke et sekund. Illustrationerne er sort hvide, men inde i mit hoved stråler de af farve. De er virkelig godt lavet, detaljerne går dem levende at se på, men forstyrre ikke selve teksten.

Jeg syntes den er anderledes end andre eventyr bøger ved at man følger to elver børn, som er nye til deres magi. Syntes tit man følger troldmænd, hekse og andre skabninger, så jeg er glad for forandringen. Er du til magiske eventyr, så er denne bog bestemt noget for dig. Jeg elskede den 😊

Andres mening:

Bogblogger
Bookeater
Bogvægten

Posted in Børnebøger, Boganmeldelse, Calibat, Forlag, Genre, Pipaluk

Oprøret #1

Titel: Gangene under jorden

Serie: Oprøret #1

Forfatter: Jacob Oliver Krarup

Forlag: Calibat

Udgivet: 2016

Sider: 72

Bedømmelse: 4/5

Anmeldereksemplar givet til mig af forfatteren selv.

Handling:

Casper, Sandra og William er børneslaver nede i en mine, hvor de arbejder hele dagen og om natten sover de ved siden af deres arbejdsplads. De skal finde mineraler og diamanter. De ved ikke at de er fanger. Deres minder om fortiden er slettet, så de ikke husker hvor de kom fra. Casper og Sandra har nogle drømme, som de tror betyder noget. Har det noget på sig?

Min mening:

Det er en lidt uhyggelig børnebog om hvordan det er at være slavearbejder i en mine. Der er så mange børn i denne verden som arbejder under kummerlige forhold, hvilket denne bog fortæller om uden at det bliver en dokumentar. Det er en helt almindelig eventyrlig børnebog, men med en meget alvorlig mening. Det hele er fortalt i børnehøjde, hvilket er virkelig godt klaret. Virkeligheden er et barskt sted at være og det har denne forfatter formået at fortælle, uden at skræmme læseren væk med væmmelige billeder. 

De sort hvide billeder gør hele bogen mere dyster, men giver virkelig god mening, da hele handlingen foregår nede i en mørk mine, hvor lyset er svagt. De skaber rammen om den stemning der er dernede. Underbygger og støtter hele teksten. Det er et lille mesterværk.

Jeg synes at bogen er meget velskrevet og der var ikke et sekund, hvor jeg tænkte over at det faktisk er en børnebog. Den er skrevet, så vi alle kan læse den og bagefter have en god samtale om, hvor godt vi egentlig har det her i Danmark. Der er meget at tænke over i denne bog, selvom den ikke er så stor. Den ligger virkelig op til samtale og især hele efterspillet (al faktaen sidst i bogen).

Virkelig en læsning værd 😊 Glæder mig til næste bind 😊

Posted in Boganmeldelse, Calibat, Forlag, Genre, Gys, Pipaluk

Således forgår alverdens herlighed

Titel: Således forgår alverdens herligheder

Forfatter: Lars Kramhøft

Forlag: Calibat

Udgivet: Juni 2016 (kommer snart)

Sider: 296

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmeldereksemplar, som jeg har fået af forfatteren selv. Mine meninger er mine egne og jeg er ikke påvirket af nogen andres mening. 

Handling:

En række gotiske, satiriske, videnskabelige, psykologiske noveller. Det er ny nordisk horror, når det er mest uhyggeligt.

Min mening:

Det er en virkelig grum omgang historier med mange detaljer, som jeg slet ikke har lyst til at læse. Jeg var flere gange ved at give op overfor bogen, fordi jeg havde kvalme og min mave blev helt urolig. Uheldigvis (heldigvis for mig), så mistede forfatteren sin grusomhed i de sidste historier, hvis ikke jeg bare havde vænnet mig til det, men det tror jeg bestemt ikke. Historierne var virkelig grusomme og tankevækkende. Nogle af dem sidder hos mig endnu. Ikke at jeg kan huske dem konkret, men mere noget med at vi ikke er det vi tror vi er eller at vi bliver overtaget af noget andet. Jeg fatter slet ikke at nogen har fantasi til at skrive så uhyggeligt 😳

Det er virkelig ikke en bog for mig, fordi jeg ikke kan lide at blive skræmt fra vid og sans 😳 Men forfatteren skal dog have at han virkelig kan skrive. Han forstår virkelig at skrive detaljeret uden, at det bliver kedeligt på nogen måde. Det var meget uhyggeligt og spændende, så er du til Horror/gys, så skal du klart læse denne bog 😀 Du bliver indbudt til at føle en helt masse, hvilket jeg syntes er imponerende. 

Jeg vil nok for fremtiden holde mig til hans børnebøger 😊 De er ikke helt så uhyggelige som dem til voksne. Hold da lige op, hvor blev jeg rædselsslagen af at læse denne bog og jeg syntes det var hårdt at læse den, fordi den netop var uhyggelig, men også spændende. Skønt skrivestil.

Forsiden siger faktisk det hele og de sort/hvide stregtegninger gør det hele endnu mere stemningsfuldt. Alt i alt en veludført bog, bare ikke lige min stil 😊 Jeg er sikker på at det sidder mange derude, som vil elske denne bog 😊

Posted in Børnebøger, Boganmeldelse, Calibat, Eventyr, Forlag, Genre, Pipaluk

Sneungen

Titel: Sneungen

Forfatter: Emil Blichfeldt og Anna Degnbol

Forlag: Calibat

Sider: 48

Udgivet: 2015

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmelder eksemplar fra forlaget Calibat. De har været så søde at sende mog en stor pakke med bøger 😊

Handling:

Sneungens mor er ramt af sygdom. Hun hoster og fryser, så sneungen må fyre op i brændeovnen, men der er noget galt for hendes mor vil have hende til at fremkalde ondskab, men det vil hun ikke. Vi følger Sneungen og hendes søster på deres vej for at redde forældrene fra en skæbne der er værre end døden.

Min menig:

Igen er jeg et sted hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige til en bog. Det er en sød historie, det er der ikke tvivl om. Den handler om venskaber mellem elementer i verden og kærlighed til familien. Det skinner meget tydeligt igennem, men jeg tror egentlig at bogformatet ødelagde rigtig meget for mig. Den er simpelthen så stor og uhandig, at det var svært at se bort fra. Som du kan se på billedet nedenunder, så er bogen ret tynd sammenlignet med en almindelig bog, meget højere og bredere, så den er virkelig uhandig. 


Det er en eventyr bog, som vi kender det fra mange andre steder, dog er der en fejde mellem forældre og børn, som jeg ikke syntes vi har set på den måde før. Jeg kan godt lide historien og mener bestemt at den skal læses af mange børn landet over, for den rummer virkelig meget kærlighed til eventyr, familie og venner/venskaber 😊

Posted in Boganmeldelse, Calibat, Digte, Forlag, Genre, Pipaluk

Mens vi bliver til

26031447

Titel: Mens vi bliver til

Forfatter: Jesper Rugård Jensen

Forlag: Calibat

Sider: 56

Udgivet: 2015

Bedømmelse: 2/5

Dette er et anmelder eksemplar, som jeg har modtaget fra forlaget Calibat 😀 Alle meninger er mine egne og vil altid være det ;D

Handling:

Digte fra livet.

Min mening:

Jeg er lost. Jeg har lige læst den færdig og jeg er lost. Det er underligt. Jeg forstod ærlig talt ikke meget af alle de mange ord, som kom ud af bogens mund. For en stund må jeg sige at jeg slet ikke ved hvad denne bog egentlig ville mig. Jeg er tabt.

Jeg syntes dog at det virkede til at der var en fin rytme i alle digtene og illustrationerne var rigtig fine. Jeg kunne på en eller anden måde godt lide det første digt. Det var også det eneste jeg sådan helt forstod en mening i 😂

Nu har jeg ventet en del dage siden jeg læste den, men jeg kan desværre stadig ikke finde en mening i den, så derfor må jeg sige at jeg slet ikke fattede en brik *GG*

Endnu nogle dage er gået og noget begynder at sive ind i mit sind. Det var lang tid undervejs, men digtet med en mand der stjæler er faktisk også udemærket. Jeg kan mærke at det er det der har sagt spor, i stedet for det jeg i første omgang kunne lide. Det er ikke en ringe bog, man skal bare tænke mere over den 😊