Posted in Tagleg

Book buying tag

Jeg så Simone lavet dette tag på hendes blog Boghjørnet og selvom jeg ikke er blevet tagget, så laver jeg det alligevel, for det er altså bare så hyggeligt at lave tags. Jeg elsker også at der er andet på min blog end boganmeldelser. Jeg kan godt lide at læse tags på andres blog, fordi det også fortæller noget om den person der står bag bloggen 🙂 Nå, men lad os komme i gang. 

Hvor køber du dine bøger?

Jeg køber faktisk allermest mine bøger i bogbutikker i min by. Jeg elsker at kunne røre ved dem før jeg køber dem, kigge på dem et par gange inden jeg køber dem. Jeg er ikke så god til impuls køb mere. Hvis jeg skal købe mange bøger, så kan jeg godt finde på at handle dem på saxo. Det er en side jeg virkelig stoler på og bøgerne plejer at være virkelig smukke og hele når de kommer frem 🙂 

Forudbestiller du nogensinde bøger, og hvis du gør, gør du det så i en butik eller online? 

Normalt forudbestiller jeg aldrig en bog, fordi jeg ikke ved om den er god eller ej, men der er altså lige et lille men. Jeg overvejer faktisk på det kraftigste at bestille Spektrum #3 til mig selv og en venindes datter 🙂 Den kan faktisk allerede bestilles nu og det er bare alt for spændende 🙂 Jeg vil bestille dem på saxo, da det virker billigst 🙂


Hvor mange bøger køber du i gennemsnit om måneden?

Jeg køber faktisk næsten ingen bøger, men når jeg køber så køber jeg tre – fire stykker af gangen. Jeg køber ikke hver måned, men måske hvert halve år. Jeg har så mange ulæste bøger på hylderne, at jeg ikke må købe nogen nye før de er kommet ned 🙂

Benytter du dit lokale bibliotek?

Jeg elsker mit lokale bibliotek, men jeg bruger det ikke så tit som jeg gerne vil. Jeg elsker at gå derned, bare for at være mellem bøgerne. Det er så afslappende og når jeg bliver sulten, så er der en Netto lige på den anden side af gaden 🙂 Det ligger meget central og jeg elsker at der er så mange bøger og oplevelser man kan have på dette bibliotek. Jeg ved ikke om jeg bare er heldig eller om der faktisk er så mange arrangementer på alle biblioteker. 

Hvis ja, hvor mange bøger kan du låne/låner du ad gangen?

Jeg låner 1-5 bøger af gangen. Det er måske ikke mange, men jeg når ofte ikke at læse dem alle sammen, fordi jeg også læser andre bøger eller de ikke falder i min stil alligevel, når de kommer med hjem. Ofte er de inden for samme emne, fordi jeg lige får et flip med at jeg vil læse meget om et eller andet emne. For nyligt var det alle de bøger jeg kunne skaffe om Fantastiske skabninger og hele det univers jeg ikke kunne få nok af.

Hvad er din mening om biblioteksbøger?

Jeg elsker dem. Det er dejligt ikke at skulle eje alle de bøger, som jeg gerne vil læse. Det er vidunderligt at der findes denne mulighed. Jeg kan få fat i gamle bøger, som jeg ikke vil kunne finde i butikkerne og også ret tit helt nye bøger 🙂

Hvad synes du om brugte bøger?

Ligesom biblioteks bøgerne, så elsker jeg dem og har også en del af dem og det er bare så fedt at vide at de har haft et liv før mig 🙂

Står dine ulæste og dine læste bøger sammen/på den samme reol eller ej?

De står blandet sammen. Det eneste der ikke står sammen med de andre er anmelder eksemplarene. De er vigtige for mig at huske på og de skal læses før alt det andet. Det er vigtigt for mig, at de er skilt ad ellers kan jeg ikke huske at jeg har fået dem og de skal læses nu. 

Planlægger du at læse alle bøger, du ejer?

Niks. Jeg gider ikke læse alle min kærestes vejrbøger, søfartsbøger og andet studie relateret, men alle dem der kun er mine kunne jeg godt have for øje at læse alle sammen 😉 Jeg elsker mine bøger og jeg vil gerne læse dem alle. 

Hvad gør du med bøger, du ejer, men som du ikke føler, du nogensinde vil få læst/som du ikke kunne lide? og har du nogensinde doneret bøger?

Jeg donere dem til andre mennesker. Venner, familie i første omgang, hvis de ikke vil have dem, så sender jeg dem ned til genbrug. Der ligger en ikke så langt fra mig, så det er nemt at donere bøger 🙂

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s