Posted in Forfatterinterview

Ditte Wiese fortæller om Provinspis

Jeg mødte Ditte på bogforum sidste år (2016) og der vidste jeg allerede at hun ville udkomme med en bog året efter – altså i år (2017), faktisk idag. Jeg har fået hendes bog lidt før tid og begyndte på den lige så snart jeg fik den ind af døren. Jeg kunne ikke lade være. Der kommer en anmeldelse på bloggen på et tidspunkt, men allerede dengang i 2016 besluttede vi at vi skulle lave et interview til bloggen, når hendes bog kom ud og her er det. Jeg elsker virkelig at lærer forfattere og bøger at kende på denne måde. Det er fedt, så lad os se hvad Ditte har at fortælle os 🙂

Om Ditte:

Jeg er født i 1978 og opvokset i en lille provinsby på Vestfyn, hvor jeg nok også kæmpede lidt med bøhlandsblues. Heldigvis havde jeg gode venner, som jeg fordrev tiden med. Og skrivning, selvfølgelig. Jeg skrev mange noveller og digte som ung. Jeg har altid beskæftiget mig med ord, og alle som kender mig, ved at udover at skrive, så taler jeg også meget.

Efter at have boet flere forskellige steder i det jyske, havnede jeg i København, hvor jeg også mødte min mand. Nu har vi to børn og jeg bor igen i en lille provinsby, denne gang uden for Køge.

I et par år har jeg skrevet seriøst med henblik på at få udgivet en bog. Og for mig er YA-genren simpelthen så fed, for der ikke så mange regler. Der ikke noget der er for meget eller for lidt. Her kan man virkelig skrue på alle knapper.

Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos mig, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist – en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

unnamed (3)

Lad os først hører hvad din bog Provinspis handler om:

Det er en YA i genren rå realisme.
Ida, som er bogens hovedperson, vokser op i Ansager i Jylland. Det er, ifølge Ida, et provinshul. Hun er 18-19 år i bogen og går i 3.g i Grindsted.
Ida trives ikke. Det føles som om familiebånd og den lille bys bånd strammer. Hun føler der må være meget mere ved det her liv, end bare at kede sig ihjel, og hun drømmer om at komme væk, men hendes far har besluttet, at så længe hun går i skole, så bor hun hjemme.
Det med venner er ikke altid så let. Hun har sin barndomsven, Jon, som bor tæt på, men hun er ikke så god til alt det fnidder og bøvl, som hun synes følger med pigevenner. Og så er hun klogere end de fleste. Hun synes andre er uambitiøse og latterliggør dem, der er tilfredse i provinslivet.
Hun passer sit job i den lokale Brugs, men for at slå tiden ihjel, så har hun tilfældige fyre og en del alkohol.
Hendes angst for at blive svigtet og hendes frygt for at blive bundet til provinsen spænder tit ben for hende, så hun foretager nogle dumme valg ind i mellem.
Bogen har en pige som hovedperson, men kan sagtens læses af både piger og drenge.

Hvordan kom bogen til verden?

Manuskriptet er oprindeligt skrevet til Carlsens konkurrence, Nye Stemmer. Det tog mig to måneder og ti dage at skrive råmanuskriptet. Så havde jeg skarpe betalæsere på, og så renskrev jeg det på knapt to uger og sendte det ind, så det var lige til deadline.
Det vandt som bekendt ikke, men var med i opløbet, og Carlsen ville gerne udgive det alligevel. Siden har jeg så arbejdet med at få skrevet lidt mere til historien, men der er ikke ændret ret meget i det oprindelige manuskript.

Jeg synes at i mange YA bøger er hovedpersonerne mellem tretten og femten år. Hvad gjorde at du valgte at de skulle være lidt ældre?

Det har du helt ret i, at der er rigtig mange historier med lidt yngre hovedpersoner, og måske falder PROVINSPIS lidt mellem YA og NA, men egentlig tænkte jeg ikke så meget over det. Det faldt meget naturligt for mig, måske også fordi det var i den alder, at jeg selv følte, at der skete mange store ting. Kærlighed var pludseligt noget mere og måske for evigt. Jeg flyttede hjemmefra og løsrev fra min familie og forsøgte at finde ud af, hvem jeg så var, hvis jeg bare var Ditte uden konteksten som for eksempel datter og søster. Jeg skulle tage stilling til, hvad jeg ville med mit liv. Ville jeg rejse eller studere? Og hvis jeg ville studere, hvad skulle det så være, for hvad ville jeg faktisk lave sådan resten af mit liv.
Så for mig står den alder meget klart og meget skarpt, og jeg havde nærmest ikke noget valg andet end at skrive i det.

Du skriver at du skrev noveller og digte som ung, er det noget som du regner med at udgive en dag?

De fleste af mine noveller er faktisk gået tabt, fordi jeg er sådan en der rydder op og smider ud. Ting jeg ikke har brugt i et år bliver givet videre, solgt eller ryger på lodsepladsen. Det kan jeg godt være lidt ærgerlig over i dag, men faktisk bygger mit første rigtige bogmanuskript på en af de noveller jeg skrev som ung. Og dét manuskript håber jeg meget bliver til en bog en dag.

Et enkelt af mine digte blev udgivet på forsiden af fagbladet Sproglæreren, da jeg gik i 9. klasse – på tysk endda! Men ellers er de mest hjerte-smerte-digte, og jeg hygger mig med at have dem i gemmerne, men de har slet ikke tyngde nok til at komme ud blandt andre.

Når Provinspis er kommet på gaden og du har fået lidt ro igen, vil du så begynde på en ny bog? eventuelt en toer?

Jeg er allerede igang med en ny bog, som ikke er en 2’er. Hvor PROVINSPIS handler om Ida, som er meget udadreagerende, så handler den nye om Josephine, som er en del mere introvert. Så nu håber jeg, at den bliver så god, at forlaget har lyst til at antage den.

Og egentlig havde jeg forsvoret, at der skulle komme en efterfølger til PROVINSPIS, men så vågnede jeg en nat med hele anslaget til en 2’er, så nu tør jeg ikke afvise det.

Jeg har historie-idéer nok til de næste mange bøger, så jeg skal bare have tid til at skrive dem. Jeg deltog for eksempel i en januarudfordring for forfattere og forfatterspirer, hvor man skulle skrive første kapitel til en historie i en genre, man aldrig før har beskæftiget sig med, så der kastede jeg mig ud i fantasy/dystopi. Men historien har grebet mig så meget, at jeg håber på at kunne skrive den færdig en dag.

Hvad vil du gerne have at læseren for ud af denne bog?

Dét var et svært spørgsmål! Jeg håber, at de der læser bogen kan mærke, hvor svært livet er for Ida. At de, selvom hun er øretæveindbydende, også godt kan lide hende. Måske kan se, at der nogle gange er en grund til, at andre opfører sig som de gør, selvom det udefra bare ser ud som om de bare vil være provokerende og på kant.
Det vil være fantastisk, hvis der sidder en derude, som selv kender til hvor åndssvagt livet kan føles, og bagefter tænker, at han eller hun trods alt ikke er helt alene i hele verden. Der findes andre, som også kæmper med venner og kærester og sig selv. 
Og så håber jeg selvfølgelig at læseren får en fed oplevelse – at de bliver revet med af historien og måske får revet lidt i sjælen.

Drømmer du om en dag at leve af at skrive bøger?

Ja, jeg drømmer om at kunne leve af at skrive og måske undervise. Jeg er meget ekstrovert og vil synes det er svært, hvis jeg skal sidde alene og skrive hver dag. Og så elsker jeg at stille mig op og lære og lære fra mig.

Hvorfor har det grimme, rå og uperfekte fået en særlig plads hos dig?

Jeg tror, at grunden til at jeg godt kan lide det rå og det grimme og skæve, er fordi det skaber kontrasten, så man kan se og høre og mærke alt det fine.
Livet er ikke kun smukt og godt. Det kan det også være, men livet er også grimt og virkelig besværligt. Det kender jeg alt til. Og jeg tror, at det svære er med til at forme os og give os noget kant og vilje. Hvis det da ikke ender med at knække os. Men de fleste mennesker har en indre styrke som de aldrig opdager, før det grimme rammer. Livet er ikke en skid retfærdigt og så kan man lige så godt prøve at tage alle dele med, med oprejst pande.
Og så har jeg altid syntes, at de spændende fortællinger i andres liv er i arret på armen, rynkerne i panden eller de to forskellige strømper på fødderne. Ikke i det perfekte smil eller den den smukke kjole.

Hvordan føles det at stå med din egen bog i hånden?

Det var SÅ stort at åbne den kuvert og endeligt, endeligt stå med sin bog i hånden. Jeg kan slet ikke forstå det. Er både glad og taknemmelig og lykkelig. Og så er det som om det ikke er mig. Noget jeg har arbejdet så hårdt for så længe, og nu er den her! Jeg er glad. Glad med glad på! 
unnamed (2)
Vil du vide mere om Ditte og hendes skønne skønne bog, så kan du følge hende på Facebook og Instagram. Du kan også købe hendes bog, hvilket jeg vil anbefale, for den er ovenud vidunderlig. Jeg har læst den og der kommer en anmeldelse meget meget snart. Den er virkelig virkelig god. Den kan købes på Forlaget Carlsens hjemmeside og saxo.
Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s