Posted in New Year readathon, Readathon, Readthon 2017

New year readathon 2017, del 6

Juhuu jeg fik faktisk læst lidt i går aftes inden jeg faldt i søvn, så nu er jeg fortrøstningsfuld. Jeg skal nok nå det. Hvis det går for langsomt, så må jeg lytte til en lydbog. Det er jo også virkelig hyggeligt, så kan jeg sidde og strikke samtidigt 🙂 Fra “Fra Margrete til Margrete” er en virkelig spændende bog, men det tager lang tid at læse den. Der er rigtig meget information, som skal læses. Mange årstal, men den er virkelig spændende.

Klokken 09.00

Åh det er en smuk morgen. Mit værelse ligger i den rigtige side af lejligeheden, så jeg ser altid solen stå op og det elsker jeg bare så meget. Det giver mig lyst til at blive liggende og kigge ud af vinduet, men jeg skal jo både ud og have frisk luft og læse meget mere 🙂 Jeg har kun  læst ti sider, men nu ligger jeg mig til at læse meget mere.


Klokken 18.30

Som sagt er denne bog en bog der ikke lige er hurtigt færdig, men den er rigtig god. Den går i dybden med de forskellige konger og dronninger i der har været igennem tiden mellem de to Margrete’r. Det er altså bare så spændende og det giver en virkelig anden form for viden om hvad der er sket i vores kære land og hvordan det hele hang sammen den gang. Det er simpelthen så interessant og så fandt jeg ud af mere om en, som er en del af min slægt 🙂 Det var overraskende og jeg fandt et spor, som jeg bestemt må følge 🙂

Nå, nu vil jeg se om jeg ikke kan finde en lydbog, så jeg kan læse noget andet end historie fra den virkelige verden. 

Klokken 19.03

Ha ha ha… det var sjovt. Jeg ville gerne væk fra historier fra den virkelige verden og hvad vælger jeg så at lytte til? svar: “At tænke som en morder”, som er en biografi eller hvad man nu kalder det fra Kurt Kraghs liv i rejseholdet. Ja, man har vel en holdning til man tager en ny 🙂

Klokken 20.53

Jeg har læst 65 sider i denne bog nu. Det er simpelthen, så hyggeligt, at sidde og lytte til en lydbog. Jeg kan lave andre ting end bare at sidde med en bog og det kan jeg virkelig godt lide. Normalt hører jeg lydbog, mens jeg går tur om morgen, men min influenza har sat jeg på ørene, som det altid gør, så jeg har ikke haft hørelse nok til at kunne hører lydbøger før nu og hurra for det 🙂 Jeg elsker lydbøger. 

Klokken 21.45

Så er dagen altså slut for idag og jeg har fået læst en del sider, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. “At tænke som en morder” er en anderledes bog, men meget ærlig bog om hvordan det er at være en del af politiets rejsehold. Jeg er 92 sider inde i den, så jeg kan ikke sige så meget andet end at jeg godt kan lide den. 

Jeg kan godt mærke, at min læsning har båret meget præg af at jeg selv har valgt hundrede procent hvad jeg vil læse og at der ikke har været en eneste anmelder bog imellem. Jeg tror ikke jeg skal modtage så mange anmelder bøger i fremtiden, for jeg når at kører sur i dem inden jeg får dem læst. 

Læst idag: 122 sider

Læst i alt: 868 sider

Yes, så mangler jeg kun 132 sider, for at ramme mit mål. Det burde kunne lade sig gøre. Jeg går en lang tur i morgen med min lydbog og så er jeg i hvert fald meget tæt på 🙂 Det er en helt vild begyndelse på året. Hvis jeg når at læse bare en af de to bøger færdig, så er jeg oppe på at have læst tre bøger i denne måned inden halvdelen af måneden er overstået, så det er jeg meget godt tilfreds med. 

 

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s