Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #62 – SJ Hooks

Jeg har inviteret SJ Hooks ind på bloggen idag. Hun er forfatter til eksempelvis Absolute Beginners, som er i genren New Romance. Jeg elsker at byde skønne forfattere ind på min blog, så vær venlig at byde hende hjerteligt velkommen her på bloggen. Hooks, ordet er dit:

15058662_1134300109972259_1631094805_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg startede med at skrive fanfiction på nettet omkring 2009. Jeg læste meget fanfiction på det tidspunkt, og det var en dejlig og ”sikker” måde at blive introduceret til det at skrive på, idet at alle var amatører og havde samme grundlag for at skrive: kærlighed til vores fandom og et ønske om at dele historierne med hinanden.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Min inspiration kommer oftest fra en enkelt scene eller karakter. Som JK Rowling har sagt det, så vandrede Harry Potter bare ind i hendes hoved en dag fuldt udviklet. Sådan har det også været for mig i de fleste tilfælde. Stephen Worthington var der bare en dag, og han var ret glad for at snakke til mig og derfor nem at skrive. Man kommer til at lyde helt skizofren, men sådan er det altså også lidt nogle gange. Det tror jeg de fleste forfattere kan nikke genkendende til.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er da dejligt, og jeg håber at bøgerne gør læserne glade. Det er ikke noget jeg tænker så meget over i hverdagen, for herhjemme er det jo helt almindelig hverdag med indkøb, bunker af vasketøj, børn og et arbejde der skal passes.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Absolute Beginners og Absolute Lovers som begge udkom hos Pretty Ink i Oktober i år.

Hvad handler dine bøger om?

Mine to bøger handler om en genert litteraturprofessor, Stephen, som bliver forført af sin frembrusende unge studerende, Julia. Det er helt sikkert en historie om modsætninger der mødes, og om at blive forelsket i en person man slet ikke havde regnet med.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, der kommer en ny bog til næste år. Jeg er næsten færdig med den og nu glæder jeg mig til at få den redigeret, hvor der altid kommer nogle spændende ændringer.

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Det er nok en kombination af at karaktererne allerede er i hovedet på en, og ikke tier stille før de bliver skrevet ned, og så vigtigst af alt, at det er sjovt og underholdende at skrive! Hvis det decideret begynder at føles som pligt tror jeg, at man som forfatter er i problemer, for så ryger det kreative i processen.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Måske? Det har jeg nu igen planer om lige foreløbigt. Jeg er så heldig, at jeg elsker begge mine jobs – underviser og forfatter.

Hvem er du?

Haha, ja det er jo det store spørgsmål, ikke? Jeg er først og fremmest mor til to dejlige børn. Ellers er jeg såmænd bare en helt almindelig person, som er glad for at skrive, og har været så heldig at have mange som nyder at læse mine historier.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

At rejse. Jeg har været i udlandet fire gange bare her i 2016, bl.a. på efterårsferie hos veninder i Florida, og er allerede nu i gang med at planlægge en tur til Las Vegas næste sommer.

Herhjemme i hverdagen er jeg glad for at læse, og være sammen med min søster og veninder.

Hvem ser du op til?

Min lillesøster. Jeg kender ingen med så meget beslutsomhed og styrke som hende.

Hvilken bog er den bedste du har læst?

”At Dræbe en Sangfugl” af Harper Lee.

Hvem er din yndlingsforfatter?

Lige i øjeblikket er det Leisa Rayven, en forholdsvis ny australsk Romance forfatter som desværre ikke er oversat til dansk endnu. Jeg er ved at arbejde mig igennem hendes forfatterskab, og det er virkelig godt.

Hvilken genre skriver du i?

New Romance primært, men historiske romaner er også noget jeg arbejder lidt på.

~~ ~~

Tusind tak til Hooks, for at ville være en del af dette interview. Det gør mig super glad, at jeg kan lærer mere om bøgerne jeg elsker så højt og deres forældre 🙂 Det er så skønt, at jeg har kunne det med så mange fede forfattere. Hvis du skulle have lyst til at følge hende, så har hun både Facebook og Instagram 🙂 Har du lyst til at læse hendes bøger, så kan de købes hos Arnold Busck og på Saxo.

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s