Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #60 – Rannva Saltoft

Idag har jeg inviteret forfatter nummer 60 på bloggen. Det er helt vildt at der har været så mange igennem min blog. Rannva er dagens godbid. Du kan lære hende meget bedre at kende lige nu og hører om hendes forfatterskab. Tag godt imod hende 🙂 Rannva, ordet er dit?

15095668_10210851286736394_785803343943231135_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid skrevet ting, livshændelser, ned for at forstå dem. Bag på nettokvitteringer, brækposer, gamle kuverter osv. Hvad der nu var indenfor rækkevidde. Når det så var nede på papir, var jeg blevet klogere. Det med historierne begyndte for alvor da jeg blev sygemeldt for et par år siden og stod på helt bar bund. Hvad ville jeg med mit liv? Hvad elskede jeg? Hvad havde jeg glemt at jeg elskede? Så startede jeg en blog (mere plads end bagpå nettos boner) og derfra rullede snebolden lige så stille og roligt. Jeg fandt ud af, at jeg ville fortælle historier.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er surrealistisk. At noget der først ikke har et fysisk liv og en ‘krop’ pludselig har det. Jeg tror, ligesom Elizabeth Gilbert iøvrigt, at historier er levende væsener der suser Harry Potter-agtigt rundt og leder efter en vært der kan give dem liv. At være forfatter minder mest om at være en art åndemaner. Og man ved aldrig hvem der dukker frem når man sætter sig til tastaturet.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Min debutroman hedder “Killing Birch”. Novelleforhistorien hedder “The Mad Girls of Angel Maker Lake” og introducerer hovedpersonerne i romanen. Universet i novellen er en blanding af “Mad Woman in the Attic” og Gothic Horror. “Killing Birch” foregår i nutiden og har mere end én mad woman og sågar en mad man.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, flere. Det er jo et livsprojekt jeg har startet her. Pt. skriver jeg på en ny (galskabs)roman der foregår på godset Windesmere, hvor man i generationer har udpeget én i familien til at være Poison Master og passe den have som huser giftige planter og væsener indsamlet fra hele verden til dunkle formål. Der er blandt andet et træ der regner syre (og det træ eksisterer faktisk i virkeligheden). Arbejdstitlen er “The Poison Garden”. Derudover har jeg et par ting der ligger og klaprer med tænderne nede i skrivebordsskuffen.

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Jeg læser frygtelig mange bøger.  Men derudover tror jeg ikke det har noget med inspiration at gøre. Skrivningen. Det er en art sygdom man nogen dage er velsignet med og andre dage plaget med, men historierne forlader dig aldrig. Det er bare noget du tror. Også at man skal være inspireret. Det skal man ikke. Bare tag et bad og se hvor mange ideer du når at få, nu notesbogen er udenfor rækkevidde. Historier har så meget humor.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Ja. Ikke fedt, men det er heller ikke nødvendigt. Jeg prøver bevidst at holde mine udgifter nede, så jeg har tid til at blive bedre til det jeg laver. Lige nu bruger jeg de fleste af mine timer på at skrive. Det er et stort, stort privilegium som jeg er taknemmelig for.

Hvad handler din bog om?

“Killing Birch” er en (gyser)kærlighedshistorie, om et menneske der mister forstanden og må se sine dæmoner i øjnene for at vinde den – og kærligheden tilbage. Den handler om en ung mand, Birch, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i København. Han har siden sin barndom været plaget af sære blodige syner og væsener der på en eller anden måde knytter sig til hans hjem og den traumatisk oplevelse der fik ham til at miste hukommelsen. Uventede begivenheder tvinger ham til at vende tilbage til sin vestjyske fødeby. Her tror alle, inkl. hans egen familie, at han er morder. Men i denne landsby er ingen hvad de giver sig ud for, og alting slutter ikke med døden.

Hvem er du?

En har engang beskrevet livet som bestående af 3 faser. “Birth. What the fuck is this? Death”. Så når nogen spørger hvem jeg er, bliver jeg lammet fordi jeg ikke har den fulde forståelse af noget endnu. Jeg kan fortælle det lette. Jeg er 41. Jeg har 3 børn og bor i bofællesskab i Herlev. Huset ligger i … hold nu fast, for hvor perfekt er det …. Eventyrkvarteret på Tornerosevej. Jeg er uddannet bibliotekar og sygeplejerske, og arbejder deltid som respirationshjælper i et privat hjem. Derudover jonglerer jeg mig bare gennem livet, godt hjulpet på vej af de der unger. Man ved ikke hvor stort et hjerte man har, før man får børn og når de får ben at gå på kommer det der (lidt bekymrede) hjerte til at rende rundt ude på fortovet sammen med dem.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg er udendørsmenneske. I år står den på vinterbadning. Jeg elsker at lave mad, og er vild med at man nu kan se sine TV-serier når man har lyst. Penny Dreadful er desværre død og vender aldrig tilbage. Nu venter jeg på sæson 2 af “The Glitch”, en ret original australsk serie hvor de døde pludselig står op af graven, lyslevende og tilsyneladende raske og friske, men hvorfor?

Hvem ser du op til?

Folk der har åndelig styrke, og karakter. Som evner at behandle alle med venlighed, og forståelse selv når det ikke ligger lige for. Hvor mange liv reddede Nelson Mandela ikke ved at undlade at kræve ‘hævn’ for de mange uretfærdigheder der blev begået under Apartheid?

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

The Light House Keeper af Jeanette Winterson. Om en pige der “vokser op på skrå”, i et fyrtårn der er mejslet ind i en klippe på havets rand.

Hvem er din yndlings forfatter?

Jeg har ikke én. Jeg har mange. Jeg elsker at blive imponeret når jeg sidder og læser en ny bog. Lige nu er det “The Loney” af Andrew Michael Hurley, som kryber og kravler under min hud når jeg ikke lige sidder med den. Så pt er hr. Hurley min yndling.

Hvilken genre skriver du i?

Det korte svar er: Fantasy. Det lange er, at jeg skriver de historier ned som jeg får. Hvad de bliver til undervejs er ikke altid let at forudsige. Der er således en del horror- og romance-elementer i “Killing Birch” selvom hovedgenren er fantasy.

Tusind tak til Lene, for at ville være med her. Hvis du gerne vil følge hende, så kan du gøre det på hendes Blog, Facebook, Instagram og Pinterest.

Du kan købe hendes bøger hos Saxo, Forlaget Candied Crime og Amazon 🙂

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s