Posted in Boganmeldelse, Pipaluk

Nyere forfattere #54 – Susanne Lykke

Idag har jeg inviteret Susanne Lykke på bloggen, for at fortælle mere om hende selv og hendes bogbaby. Så lige nu kan du lærer hende og hendes bog meget bedre at kende, så tag godt i mod hende. Susanne, ordet er dit:

unnamed-3

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid elsket at skrive. Det ligger langt tilbage, helt fra min folkeskoletid. Da jeg var barn kreerede jeg tit små bøger for sjov. Jeg har altid skrevet dagbog, breve, digte og sange. Dog kun for sjov.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Inspirationen kommer både fra mine egne oplevelser, men også fra menneskerne i mit liv. Jeg elsker at høre menneskers historie, de er unikke alle sammen. Jeg er tit og ofte blevet noget så overrasket. Tror du, at du bare går forbi en gammel tosse på gaden? I virkeligheden er det en helt fantastisk historie, du går forbi. Betragter du mennesket og lytter du til historien i hvert menneske, vil du opleve, hvor uvidende du selv i virkeligheden er. Jeg simpelthen elsker det. Der kom engang en ældre dame ind i min klinik. Da hun gik en time efter, havde jeg fået den vildeste historie om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Så inspirationen kommer også fra menneskerne, der har været/er omkring mig.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Ikke mindre end fantastisk. Ting kan ligge og ulme i baghovedet i mange år, før det kan bruges i en tekst. Selve processen at skrive en bog færdig er utrolig lang og sej.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet bogen “Mærket – af psykopatens spind”, som udgives hos Forlaget Legimus.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja. Jeg har utrolig mange idéer altid, så jeg håber på flere bøger.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det gør jeg ved at lægge tingene fra mig. At lave noget andet er vigtigt. Jeg holder jævnligt et par dage fri fra computeren og søger andre oplevelser. Pludselig myldrer tankerne igen, med ting jeg lige skal have skrevet ned, imens jeg husker det.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg drømmer om at kunne leve af at skrive, men det er bestemt ikke noget jeg regner med.

Hvad handler din bog om?

MÆRKET handler om min hovedperson Pia, som fortæller sin dramatiske historie. Hun er en skleroseramt fraskilt kvinde med to børn. Vi følger hende, når hun bliver viklet ind i psykopatens spindelvæv, igennem kampen mod psykopaten, hvordan hun overlever og hvordan hun kommer videre. Jeg har prøvet at skildre et normalt menneskes totale psykiske nedbrud. En kamp på livet, en flugt med hendes børn, og hvordan hun forsøger at generobre sit hus.

Og ikke mindst hvordan håbet om at blive elsket nogen gange får almindelige mennesker som du og jeg til at tage nogle virkelige dårlige beslutninger. Alle der har været i nærheden af en psykopat, en alkoholiker, været udsat for vold, psykisk vold eller været ramt af stress kan nikke genkendende til noget i denne historie.

Hvem er du?

Jeg er oprindeligt uddannet på kontor, men endte som akupunktør. Jeg bor sammen med Flemming og tre af vores tre børn. Jeg har et positivt livssyn og stor empati for mennesker og dyr. Jeg elsker at tage mig af mennesker. Jeg er behandleren, jeg er betragteren, jeg er den stille person der lytter.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg går ture i skoven hver dag med min lille bitte hund, der egentlig ikke rigtigt gider gå tur. Han gør det kun for min skyld. Jeg kan lide at grine med børnene og kramme min mand. Af og til får sådan nogle symaskineanfald. Lige pludselig syr jeg som en gal. Alt fra undertøj og tøj, til brødkurve og dørstoppere. Maskinerne står pludselig på spisebordet og det flyver rundt med stofaffald og sytråde, strygebræt og klipperod i hele stuen. Jeg kan først stoppe når anfaldet er ovre. Men det er hyggeligt. Specielt om lørdagen når der er Mads og monopolet i radioen.

Hvem ser du op til?

Jeg ser op til ildsjælene, der kæmper for kloden, dyrene og naturen.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Under en strålende sol, af Khaled Hosseini. Den gav genlyd i kroppen på mig, i lang tid efter jeg havde læst den. Det var historie, det var følelser og så var den spændende underholdning.

Hvem er din yndlings forfatter?

Lige nu Sara Blædel. Jeg elsker at slappe af med en underholdende krimi. Men det ændrer sig hele tiden.

Hvilken genre skriver du i?

Jeg skriver skønlitteratur. Romanerne er fiktion inspireret af virkelige hændelser.

unnamed-4

Jeg siger tak til Susanne, for at ville være med her. Det er bare super fedt 🙂 Hvis du skulle have fået lyst til at læse hendes bog, så kan den købes på Forlaget Legimus’ hjemmeside eller på Saxo 😀

Du kan følge hende på hendes hjemmeside og Facebook 🙂

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s