Posted in Forfatterinterview

Nyere forfatter #53 – Mads Schack

Idag har jeg inviteret Mads ind på bloggen for at tale om sig selv og hans nye bog 🙂 Han har skrevet bogen “Tir-Nazrals arving” og der er en mere på vej. Det er super spændende. I bunden kan du se den smukke bog. Tag rigtig godt imod ham. Mads, ordet er dit:

unnamed-2

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg tror ikke, at der var én bestemt ting eller hændelse, der fik mig til at skrive. Jeg kan huske, at jeg i folkeskolen altid skrev små eventyr, når man selv kunne vælge emne – også i engelsk. Senere, da jeg kastede mig over rollespil, var det mig, der fandt på de eventyr, som spillerne skulle ud på. På et tidspunkt prøvede jeg at skrive et fantasy roman, for ligesom at finde ud af, hvad der egentlig skulle til og hvor god kvaliteten skulle være. Den blev høvlet ned. Men jeg fik en smule ros, og det gav mig blod på tanden. Så jeg skrev en vampyr roman – lidt mere ros, men stadig megen kritisk. Så skrev jeg en samfundskritisk novelle, som jeg ikke kan huske, om jeg overhovedet prøvede at få udgivet. Dernæst en fantasy roman, som fik god kritik, men hvor sprog og skrivestil var inspireret af engelsk, og derfor for knudret at læse. Forlaget ville gerne overveje at udgive den, men det krævede, at jeg skulle skrive den helt om, hvilket jeg ikke gad. Og til sidst så Tir-Nâzrals Arving, som faktisk er skrevet for ca. 10 år siden. Jeg var tæt på at få den udgivet, men tabte til en bog om nisser.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Som sagt, så er det ca 10 år siden, jeg skrev den, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan huske det. Jeg tror, det kom af en samtale, jeg havde med min kone en gang om, at det kunne være fedt, hvis man kunne rejse ind i de bøger, man havde læst og møde karaktererne.

Den dag i dag er vi stadig uenige om, hvem der fik idéen.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er lidt surrealistisk, men jeg er ikke så meget oppe at køre, som jeg troede, jeg ville være. Jeg er i bund og grund en meget beskeden person, og tager det hele ret roligt. Tror også det hænger sammen med, at jeg har indset, at forfatterskabet sikkert altid vil være en bibeskæftigelse, hvor jeg for 10-15 år siden var fuld overbevist om, at det skulle være min karriere. Baggrunden for at forsøge igen på at få den udgivet var primært for at finde ud af, om andre overhovedet syntes, at jeg kunne skrive. Nu har jeg heldigvis fået nogle gode anmeldelser, men hvis de havde været dårlige, var min forfatterkarriere nok stoppet med denne ene udgivelse.

Men det er lidt vildt at se sin bog i et fysisk format.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Hvis vi udelukkende taler om udgivne bøger, er det kun Tir-Nâzrals Arving, bind 1 i Stjernekrønikerne. Men som nævnt tidligere, har jeg skrevet fire andre, hvor af jeg har planer om at prøve at få udgivet den ene, da jeg også synes, den har potientiale, og bind 2 i Stjernekrønikerne – som jeg er i færd med at skrive – faktisk har noget at gøre med den.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Der kommer flere bind i Stjernekrønikerne serien. Jeg har ikke lagt mig fast på et bestemt antal. Det kommer an på, hvor succesfuld serien bliver, hvor mange folk gider læse, og om jeg synes idéen bliver for udvandet på et tidspunkt. Måske jeg på et tidspunkt holder en pause, for at skrive andre bøger, for at at vende tilbage i Stjernekrønikerne igen.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det kommer ret nemt til mig. Jeg skriver på en måde, hvor jeg ikke selv aner, hvad der vil ske i bogen. Jeg har ikke fastlagt en hændelsesforløb, eller planlagt historien på forhånd.Nogen gange ved jeg ikke en gang, hvad plottet/den røde linie skal være. Jeg har bare en god start og nogle idéer. Når jeg går i gang med at skrive, har jeg som regel kun en idé om, hvad det første korte kapitel skal handle om, og det er som regel kun et par sider. Jeg får løbende en masse idéer til begivenheder, hændelser, karakterer, som jeg gerne vil have med i historien, men nogle gange udvikler historien sig i en anden retning, end jeg troede, og så er det ikke alle ting, jeg kan få med, men til gengæld giver det nye muligheder. Ved at skrive på denne måde, er det selvfølgelig med at holde tungen lige i munden mht bolde i luften og løse ender, men samtidig er det også spændende for mig at skrive historien, fordi jeg ligesom en læser ikke ved, hvad der vil ske.

Jeg ved aldrig, hvordan historien ender, før jeg rent faktisk skal til at skrive den.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Næh … Der er rigtigt mange om budet nu om dage, og man skal virkelig markedsføre sin bog for at få den bemærket, og det er jeg ikke særligt god til. Jeg bryder mig ikke om, at ”pådutte” andre at købe noget, som jeg ikke kan garantere, de vil synes er pengene værd.

Fantasy-genren er heldigvis blevet mere populær, end den var for 10-15 år siden, og forlagene tør satse mere på dem, men det er også blevet nemmere at få udgivet en bog ad andre kanaler end på en traditionelt forlag.

Men jeg diskuterede da filmrettigheder med forlaget, da jeg skulle underskrive kontrakten – for hvis nu …

Hvad handler din bog om?

Hovedplottet i serien er, at der findes et sted, hvorfra det er muligt at rejse ind i alle de bøger, der nogen sinde er skrevet. Alle disse verdener findes som en fysisk verden, man kan rejse til, og de lever deres eget liv uden at forfatteren ved det. Dvs at man kan komme til Narnia, Middle Earth, Forgotten Realms, osv, og møde karaktererne i disse verdener.

Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsener – en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Hvem er du?

Jeg hedder Mads, og er far til to drenge på 12 og 16. Jeg er oprindeligt fra Århus, har boet det meste af mit liv på Fyn, og bor nu i Farum nord for København. Arbejder indenfor for IT, pt. i Kræftens Bekæmpelse. Skriver primært om vinteren, da jeg er et udendørs-menenske, så om sommeren er der andre ting, der trækker. Til gengæld kan jeg skrive et råmanuskript i løbet af en vinter.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg kan som sagt godt lige at være udendørs i naturen, så jeg dyrker en del udendørsaktiviteter, så som golf, cykling, løb, ski og dykning. Det er også alle sammen aktiviteter, hvor man har tid til at tænke over tingene, så jeg får hovedparten af mine idéer til bøger, når jeg dyrker disse hobbies. Får ikke læst så meget, da tiden bliver brugt på at skrive i stedet. Får som regel hørt en lydbog eller to igennem på løbeturene om vinteren.

Hvem ser du op til?

Ved ikke, om jeg ser op til nogen. Jeg kan ikke umiddelbart nævne nogen. Der findes personer, som jeg har stor respekt for, men jeg har ikke noget forbillede. Jeg kan godt lide personligheder, som selv de har opnået noget stort, er meget beskedne og ydmyge omkring det.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Har ikke en bestemt favoritbog. Det ville være nemt at sige Ringenes Herre, for det er den bog, jeg har læst flest gange. Men jeg er faktisk mere vild med hans historie om Niels Bonde fra Bol.

Men Dragonlance-serien (og hele rolliespilsuniverset) har også inspireret mig meget. Vinden i Piletræerne, Narnia og Taran bøgerne af C.S. Lewis, Silas bøgerne, Shamran, Ildøglernes Sang-trilogien, og faktisk også Peter Plys universet, fordi det er så roligt og bekymringsfrit.

Hitchhiker’s Guide to the Galaxy var også fantastisk og anderledes. Af nyere dato er jeg helt vild med John Flanagan’s Skyggens Lærling. Jeg har læst/lyttet til de første 11 bind, men vil ikke læse det sidste bind i serien, da jeg ikke vil have at serien skal stoppe.

Men hvis jeg skulle vælge en, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg var barn, må det være Brødrene Løvehjerte.

(og ja, det er ikke en forglemmelse, at Harry Potter ikke er nævnt 😉 )

Hvem er din ynglings forfatter?

Igen, så har jeg ikke en bestemt. Jeg har ikke en specifik forfatter, hvor jeg bare skal læse alt, han/hun har skrevet. Jeg har mange gamle klassikere stående, men har ikke rigtigt styr på, hvad der rører på sig af nye forfattere.

Hvilken genre skriver du i?

Skriver primært Fantasy, men Stjernekrønikerne lægger op til, at hovedpersonen også skal ind i andre verdener/genre. Så et eller flere bind kommer nok til at foregå i Science Fiction og gotisk/vampyr genren, hvilket bliver en stor udfordring.

Jeg vil gerne takke Mads for, at ville være med her. Hvis du vil følge ham, så har han en Facebook side, bare følg linket. 

Du kan også købe hans bog. Hvem vil ikke have så smuk en bog? Du kan købe den hos Mellemgaard, SaxoWilliamdamArnold BusckBog & Ide og Libris 🙂

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s