Posted in Bogbloggertræf, Bogkærlighed, Forfatterevents

Bogbloggertræf #2 – Forfatterne

Lad mig fortælle jer noget mere om dette skønne træf jeg var til sammen med en hel masse andre skønne bloggere. Der kom fire forfattere, som vi kendte til på forhånd og en vi ikke vidste hvem var. Jeg vidste godt hvem de forskellige var af navn, men havde faktisk kun læst den enes bog, så nu har jeg travlt med at læse flere af deres bøger 😊

Jeg vandt Nanna Foss‘ bøger i en af kokurrencerne og fik dem signeret, hvilket jeg er helt vildt glad for. Hendes serie Spektrum, som hvad jeg har hørt skal være på ni bøger er lige nu i to bind, men det tredje kommer næste år. Det bliver super spændende, at læse hendes bøger. Jeg har altid flygtet fra dem, fordi de var så tykke, men kan se at skriften ikke er mikroskopisk, så de skal have en chance. Jeg glæder mig meget til at læse dem, for de er virkelig smukke og hvem vil ikke gerne læse smukke bøger. Hvis du hopper ind på hendes hjemmeside, så kan du også finde en novelle hun har skrevet 😀

 

Nanna Foss

Jeg kendte i forvejen den forrygende skønne kvinde Marie-Louise Rønning, som jeg mødte på bogforum sidste år. Hendes bog Helbrederen anmeldte jeg her på bloggen for lang tid siden. Det må have været sidste år. Se anmeldelsen her. Der er stadig en scene, som jeg stadig husker så tydeligt og nok ikke glemmer lige foreløbigt. Den dukker hele tiden op. Det er sjovt som scener i bøger kan sidde så godt fast 🙂 Marie-Louise har også skrevet en novelle, den kan du finde på saxo. Jeg glæder mig meget til at læse den. 

Marie-Louise Rønning
Jeg havde hørt om Nick Clausen, men vidste slet ikke hvor aktiv hans havde været med at skrive bøger. Jeg havde fornyligt set hans bøger “Drømmeland” og “Mareridt & Myrekryb” på facebook og tænkt at jeg gerne ville læse dem, for de så spændende ud. Til mit held var en af gaverne til dette bloggertræf “Mareridt og Myrekryb”, som jeg da klart vil læse i Halloween måneden 😀 Jeg glæder mig meget til at læse den og finde ud af hvordan han skriver 🙂

Nick Clausen
Den sidste af dem vi kendte til på forhånd, var Pernille Vørs. Hun har skrevet den erotiske triologi “Dominic”, som jeg ikke har læst endnu. Lad mig bare sige det sådan at jeg blev lidt skræmt væk fra genren ved at læse “Fifty shades of Grey”. Jeg tror nu alligevel jeg vil prøve at læse den første bog, bare for at se hvad det er for en stil hun ligger for dagen. En gang i mellem, må man tage mod til sig og gøre noget nyt 😀

Pernille Vørs
Den hemmelige gæst var Malene Sølvsten, som har skrevet bogen “Ravnenes hvisken”, som vi alle sammen fik i gave. Det var bare så fedt, at møde hende personligt. Jeg har hørt så meget godt om hendes bog og nu har jeg den endelig herhjemme og den er signeret, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har så gerne ville læse bogen og nu har jeg overhoved ingen undskyldninger 😀

Malene fortalte historien om hvordan hun kom til at skrive, hvordan hun skrev til forlagene med mere og det var bare så spændende. Jeg slugte hele interviewet med hende råt. Det var bare så interessant. Jeg kunne have siddet meget længere og lyttet til hendes ord. 

Malene Sølvsten
Jeg er meget imponeret over alle forfatterne. Jeg ved hvad det tager at skrive en bog og at de bruger mange timer på det. Det er så fedt at de har lyst til at skrive så meget og så endda bruge en hel dag sammen med os. Det er super fedt 🙂 Jeg er så glad for, at de bliver ved med at skrive og underholde os læsere 🙂 Tak fordi I ville bruge jeres tid sammen med os 😀

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s