Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #50 – Linette Harpsøe

Idag har jeg inviteret Linette ind på bloggen, så I kan lærer hende bedre at kende. Hun fortæller om hende selv og hendes bog, hvilket jeg jo altid syntes er spændende. Så tag rigtig godt i mod hende, for Linette, ordet er dit:

14012066_961413697304368_190309686_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg begyndte at skrive i min gymnasietid. Jeg var ca. 16 år gammel og jeg kan huske det hele handlede meget om følelser og pointen med livet. Jeg skrev mange noveller om kærlighed, om at finde sin plads i livet og om små ting som ikke havde stor betydning, ikke med mindre man virkelig så godt efter.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Ideen til Exilium opstod efter en weekend hos mine forældre. De bor på landet, med marker og skov i baghaven. Jeg ville deltage i en gyserkonkurrence som Arnold Busck annoncerede i slutningen af 2014. Jeg formåede dog ikke at fatte mig i korthed, så jeg nåede ikke deres deadline. Jeg valgte derfor at arbejde videre med manuskriptet som fik titlen Exilium – De Fejlfødte. Selve tanken bag universet kom af at sidde hos mine forældre og se ud gennem vinduet og op mod skoven. Jeg forestillede mig at der boede noget derinde, noget der ikke var menneskeligt, noget der ville mig ondt. Hvordan ville det være hvis jeg ikke kunne forlade mit hjem, hvis noget ukendt tvang mig til at isolere mig selv i huset. Ville jeg overleve? Hvordan ville hverdagen være, hvis jeg ikke havde forladt mit hus i halvandet år?

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Stort! Det er en drøm. Siden 2012 har jeg arbejdet hen imod en kontrakt med et forlag. Det var en stor dag, da jeg modtog kontrakten fra DreamLitt og skrev den under i foråret 2015. Men der er også store udfordringer som jeg nu skal stå ansigt til ansigt med. Bl.a. skal jeg læse op fra Exilium under Herlufholms fantasy bogmesse til oktober. Jeg skal møde rigtig mange mennesker i en branche hvor jeg er debutant og meget grøn, så sammen med drømmen følger der også et stort ansvar og nogle forventninger med som jeg skal gøre mit bedste for at indfri.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Exilium – De Fejlfødte udkommer hos DreamLitt 26 september.

Og så har jeg været med i flere noveller.

Vold i familien

Psykisk sygdom i familien

Alkoholmisbrug i familien

Digital mobning

Og jeg udgav en roman Subtext som led i en konkurrence via movellas.com – et skrivenetværk for unge i 2013.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Helt bestemt. Allerede nu er jeg ved at færdiggøre 1. udkast til næste bog i Exilium trilogien. Og der skal selvfølgelig også skrives en sidste bog. Derefter har jeg et ældre manuskript jeg gerne vil arbejde videre med.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Jeg er god til ikke at være for kritisk med mine ideer. Jeg skriver alle tanker ned i en lille notes bog og så skriver jeg når inspirationen er der – også selv om ideen måske ikke er helt holdbar, og jeg senere må omskrive det meste. Det handler om ikke at spænde ben for sig selv for tidligt. Får man en tanke, så er det bare om at klø på, og se hvor man ender. Dertil har jeg også en kæreste der er god til at give mig plads og tid foran skærmen – også selv om det nogle gange er flere timer om dagen.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg regner ikke med det. Men derfor kan jeg jo godt drømme. Det ville da være fantastisk at kunne arbejde på deltid og skrive resten af tiden. Det tror jeg alle drømmer om inderst inde, men man er også realistisk og ved godt at det stadig er hårdt arbejde, også selv hvis forfatterskabet blev den primære indtægt. 

Hvad handler din bog om?

Exilium – De Fejlfødte handler om Fry, en ung pige der sammen med sine forældre og onkel sidder isoleret i sit eget hjem. Udenfor bevæger noget ukendt sig omkring. Ingen ved hvad det er. For ingen har overlevet at møde det. Fry drømmer om at blive reddet, om at slippe ud af huset, men da dagen endelig kommer og de bliver reddet, er intet som hun havde håbet.

Exilium er en fortælling om venskaber og mod, om at turde kæmpe for det man selv mener er det rigtige. Og så er det en dystopisk fortælling der har en masse lag.

Hvem er du?

Jeg er en passioneret forfatter sidst i tyverne, der stadig elsker at se Disney film og spille Pokemon Go. Til hverdag arbejder jeg som fødevareteknolog i en mindre virksomhed, hvor jeg bruger al min tid på at fordybe mig i fødevarelovgivning. I min fritid står jeg på longboard på Amagerstrand og skriver og læser en masse.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Drikke cappuccino, stå på longboard, gå lange ture med kæresten og nyde livet. Hver vinter står jeg på ski og hver sommer rejser jeg syd på.

Hvem ser du op til?

De fleste mennesker omkring mig. Jeg er kun 1.61 høj, så jeg møder ikke mange der er mindre end mig. Spøg til side. Jeg ser op til rigtig mange mennesker i mit liv. Venner, familie, min kæreste og kollegaer. Jeg er omringet af nogle rigtig dejlige mennesker som jeg lærer en hel masse af. Og det bliver jeg aldrig træt af.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Der er faktisk to bøger som deler 1. pladsen over Linettes-aboslut-yndlings-bøger. De er begge skrevet af Tess Gerritsen. Det er The Surgeon og Gravity.

The Surgeon beskriver en morder der udpeger sig kvindelige ofre i Boston, USA. Den giver mig altid gåsehud. Morderen spotter dem på gaden og stalker dem i en så virkelig beskrivelse, at jeg altid ser mig over skulderen imens jeg læser den. Og Gravity handler om en kvindelig læge der sendes ud i rummet til en rumstation, hvor en farlig virus spredes og for alt i verden ikke må komme retur til Jorden.

Hvem er din ynglings forfatter?

Uden tvivl Tess Gerritsen. Hun er helt fantastisk. Jeg har stort set alle hendes bøger og jeg venter altid spændt hvert år på at få hendes næste. Og så læser jeg dem på engelsk. Jeg går efter den fulde oplevelse af hendes flotte sprog. Jeg vil ikke risikere at noget går tabt i en oversættelse.

Hvilken genre skriver du i?

Lige nu er det i en dystopisk sci-fi/fantasy genre. Det er ret nyt for mig. Normalt så kaster jeg mig bare over det der føles rigtigt.

Jeg siger tusind tak til Linette, for at ville være med her. Hvis Du skulle have fået lyst til at læse hendes bog, så kan den købes på saxo.

Hvis du gerne vil følge hende, så har du muligheden for det på Facebook og hendes Hjemmeside 🙂

 

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s