Posted in Boganmeldelse, Forlag, Genre, Krimi, Mellemgaard, Pipaluk

En skudsikker plan

Titel: En skudsikker plan

Forfatter: Børge Thomsen

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2016

Sider: 358

Bedømmelse: 1/5

Dette er en anmelder bog, som jeg har modtaget af forlaget Mellemgaard og som I nok kan se, når I læser resten er mine meninger helt mine egne. Jeg ved godt at det ikke er den mest positive anmeldelse og jeg er super ked af at det ikke kan blive bedre, men I forstår når I har læst anmeldelsen helt færdig. 


Handling:

Anders findes i hans hjem med et våben i hænderne. Ved hans side er hans døde kone og på etagen ovenpå er hans to børn også skudt. Alle tror det er Anders der har gjort det, da det jo virker oplagt. Han kan ikke selv huske noget af det. Hans rejse gennem systemet følges hele vejen til slutningen. Har han virkelig dræbt sin egen familie? Hvorfor husker han intet? Og kunne det være en anden der havde gjort det? Det må du læse dig til 😀

Min mening: 

Jeg sidder nu efter at have lukket bogen tilbage med et spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor skulle jeg læse den og hvad var meningen med den? Svaret på begge disse spørgsmål må stå hen i det uvisse. Jeg ved det simpelthen ikke. 

Jeg er dybt dybt skuffet over at en bog som den her er kommet på markedet. Den er IKKE blevet tjekket igennem for skrive/stavefejl eller plotfejl. Fra jeg begyndte at registrere fejl og til slut, cirka 130 sider, fandt jeg omkring fyrre fejl. Det er bare ikke i orden. Det er så skuffende og det gjorde mig vred. Jeg havde mistet lysten til at læse bogen færdig, fordi jeg følte jeg spildte min tid. Jeg gjorde det dog alligevel, så jeg kunne skrive denne anmeldelse. 

Jeg blev hele tiden bremset af korte klodsede sætninger eller lange kludrede sætninger. Læsetempoet faldt betydeligt, fordi sproget ikke virkede flydende for mig. Handlinger skifter brat, midt i et kapitel skifter vi pludselig hovedpersoner, hvilket flere gange gjorde mig mere forvirret end jeg ønsker at være. Nogen gange virkede det som om bogen prøvede at være finere end den egentlig er. Nogle ord var så malplaceret i sammenhængen, at jeg måtte ryste på hoved.

Der var flere ting undervejs der virkelig forvirrede mig:

der blev skiftet meget mellem 1. og 3. person, hvilket nogen gange godt kan fungere, men her gjorde det at bogen virkede mere overfladisk og uvedkommende. 

– en person kunne godt have både et almindeligt navn og et dæknavn – igen, sindsygt forvirrende. Det var ikke altid at det gennemgående var dæknavnet der blev brugt og i en sætning kunne både dæk og almindeligt navn godt blive brugt. Det bryder jeg mig ikke om. 

Bogen skabte ikke et eneste billede inde i mit ellers fantasifulde hoved, hvilket også er med til at trække meget ned i vurderingen, samt det at dens plot virker helt skævt. Rockere er hverken dumme eller bange for noget! Hovedpersonen Anders tager nogle virkelig underlige valg og det samme gør politiet. Selvfølgelig er dette bare min mening og det kan være at andre vil syntes den er virkelig fed. 

Det er som om det er forfatteren der har nogle aggresioner han skal af med og ikke personerne. Det virkede på en eller anden måde, som om historien aldrig nåede tættere på mig en tre meter. Jeg kunne ikke komme ind og fange den, føle jeg var en del af den. Desværre. Der var altid en afstand mellem mig og handlingen.

Jeg er ked af at der ikke er meget positivt at sige om denne bog. Det er både synd for læseren, forfatteren og forlaget at denne bog er udkommet i den form. Det er som om den er blevet udgivet en fase eller tre for tidligt. Den kunne sagtens være hundrede sider mindre vil jeg tro, hvis man fjerner gentagelser og fyld, men jeg er jo ikke forfatter, så aner det ikke.

Dog havde den et lille bitte strejf af humor. Det er svært at vide om det er meningen den skulle være sjov eller det bare er mig der har dårlig humor. Det er svært at sige, men det skal forfatteren have kredit for. Jeg kan skam også sige noget andet, som jeg egentlig fandt anderledes end det jeg har mødt i andre krimier. Jeg kan desværre ikke fortælle jer hvad det er, da det ville spoile hele handlingen, men jeg syntes opklaringen var ret anderledes. Altså det der i virkeligheden er sket, det havde jeg sgu ikke lige set komme, men det er en fantastisk måde at gøre det på.

Tak, fordi jeg måtte læse bogen. Husk at jeg ikke siger at det er en dårlig bog for alle. Du skal endelig læse den, hvis du tror det er noget for dig, men prøv at få fat i oplag to når det kommer (hvis det kommer). 

Hvad mener andre?:

Krimi-Cirklen – Næsten i bunden af siden.

 

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

2 thoughts on “En skudsikker plan

  1. Jeg har snakket med Mellemgaard om det, så der skulle være en korekturlæser på den lige nu. Der er mere end blot de fire. Jeg er ked af at sige det. Det er super synd, for din bog ville fange meget bedre uden.

    Like

  2. Kæreste Børge

    Jeg skriver da slet ikke noget om Anders’ hus. Det har to etager så vidt jeg husker. Jeg har lige set min anmeldelse igennem og jeg ser ikke hvor du mener jeg skriver om Anders’ hus.

    Hvis du ikke tror på mig, fint så er det bare sådan. Det er der ikke noget at gøre ved. Du behøver ikke bruge min blog som medie til at skælde mig ud – husk at andre også ser hvad du skriver.

    Jeg har ikke tænkt mig at diskutere det her mere nu. Hav en fantastisk dag.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s