Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #47 – Laila Lildballe

Jeg har inviteret en hyggenisse forfatter til at være med på min blog. Jeg synes det er vigtigt at give nye forfattere taletid, så vi kan lære dem og deres bøger at kende. Det er vigtigt at give mennesker en chance, så det er det jeg gør her. Jeg elsker det og idag kan i så lære Laila at kende. Hun har skrevet bogen “Sille og hyggenisserne” og idag fortælle hun om sig selv og sin bog. Laila, ordet er dit:

unnamed (9)

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Uh! Det var et godt spørgsmål! Jeg har skrevet lige så længe, jeg har kunnet alfabetet og har fortalt historier lige så længe, jeg har kunnet tale. Jeg har ganske enkelt ikke kunnet lade være. Det er ligesom de musikere, der siger, de har musikken inde i hovedet; de skal bare skrive den ned eller spille den. Jeg har historierne inde i hovedet; jeg skal bare skrive dem ned eller fortælle dem. Og sjovt nok så udvikler både historierne og persongalleriet sig helt af sig selv, mens jeg skriver.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Idéen til ”Sille og hyggenisserne” fik jeg, fordi jeg var led og ked og træt af at tv-julekalenderne alle sammen var så mørke og dystre; der var intet julehygge over dem. Det kunne jeg selv gøre bedre! Som sagt så gjort.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er helt fantastisk! Der er noget helt specielt ved af få sin første rigtige bog i hånden. Det er nærmest magisk! For én ting er, at se den i det færdige pdf-format på computerskærmen, noget helt andet er at sidde med bogen og bladre i den, mærke på papiret og omslaget. Den er mit barn!

Selvom omgangskredsen og familien hele tiden har sagt, at jeg skulle få mine skriverier udgivet, så er det jo ingen garanti for, at folk, som ikke kender mig, synes, det er værd at læse, men Forlaget Mellemgaard troede på ”Sille og hyggenisserne” lige fra første blik.

Meget modsat TV2, som var et af de første steder, jeg sendte mit manuskript til, fordi jeg selv synes, bogen vil egne sig godt som en tv-julekalender. Jeg havde haft kontrakten med Forlaget Mellemgaard i mere end to måneder, før jeg hørte noget fra TV2. Det var i form af en automatisk genereret e-mail, som sagde, at min besked var blevet slettet, uden at være læst. De aner ikke, hvad de er gået glip af…

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har de første 7 færdigskrevne liggende på bedding, men ”Sille og hyggenisserne” er den første, jeg har fået udgivet. Sælger den godt, kan jeg jo altid få nogle af de andre udgivet også.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, mon ikke! Ud over dem, jeg har liggende, er jeg allerede i gang med flere. Jeg kan slet ikke lade være!

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Det er ikke noget problem. Som jeg sagde tidligere, så har jeg historierne inde i hovedet. Når jeg så sætter mig for at skrive dem ned, så kan fingrene slet ikke følge med historierne, selvom jeg kan 10-fingersystemet på tastaturet og har kunnet det i 45 år. Det sprøjter nærmest ud af fingerspidserne på mig. Jeg skal bare sætte mig. Så kommer det!

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Endnu et godt spørgsmål! Det har jeg ingen anelse om, men det ville da være dejligt! Jeg har dog både fået en astrologs og en clairvoyants ord for, at det bliver en bragende succes, så om en 3-4 år vil jeg sidde dér, hvor jeg hele livet gerne har villet være og have penge nok.

Hvad handler din bog om?

”Sille og hyggenisserne” er en julekalenderhistorie i 24 afsnit. Hyggenisserne, Sokkesand og Tylle bor i det gamle egetræ i Silles families have og skal helst ikke ses af menneskene, men det bliver de selvfølgelig alligevel. Det kniber dog for Sille at få hendes forældre til at tro på, at hun virkelig har set nisserne, og det gør indimellem Sille rasende.

Der bliver julehygget for alle pengene i Silles hjem – men så begynder tingene at gå galt! Julesneen smelter, Sokkesand bliver lukket inde i en papkasse, Sille får lungebetændelse, nissernes mad forsvinder på mystisk vis, Tylle bliver bortført og en fremmed hankat forsøger at æde Sokkesand!

Silles bedste ven, Erik, hvis mor døde tidligere på året, må vist helt undvære julen i år, for hans far synes ikke, der er noget at fejre. Sille gør dog, hvad hun kan for at få ham til at skifte mening.

Og så er der den mystiske Jokumsens Alt-Handel, hvor man kan købe lige, hvad man mangler, når man mangler det – og altid til en meget lavere pris end alle andre steder.

Hvem er du?

Jeg er Nørklemoster. :o) Jeg er født i 1958, og mine forældre flyttede meget rundt, så det med at blive integreret i det lokale var svært. Der var altid en ny klasse, jeg skulle lære at kende, altid nye legekammerater. Og så var jeg næsten altid syg som barn, så hvis jeg ikke skulle kede mig, skulle jeg være kreativ med mine hænder, læse eller skrive. Og det har jeg så været/gjort hele livet.

Jeg får tit skyld for at være naiv, lalleglad og en filur og lurendrejer, men det tager jeg som en kompliment. Albert Einstein havde en IQ på mellem 160 og 190, og var også både naiv og lalleglad, når det tog ham. Så kan jeg, med en IQ på ”sølle” 136 jo også tillade mig at være det.

Trods dårligt helbred hele livet, og møder med mennesker, som har gjort mig meget ondt, så synes jeg livet er herligt. Det er, for at bruge Alan Bartons ord: ”Magi! REN magi!” Jeg har lært at tilgive mennesker, for hvad de end gør, og det er en stor befrielse i sig selv. De bliver tilgivet, men hændelsen bliver ikke glemt. Ikke sådan at forstå, at jeg slår dem oven i hovedet med det ved enhver given lejlighed – det ville jeg have det enormt skidt med – men jeg ved nu, at der er noget meget vigtigt, jeg skal lære, hver gang jeg føler mig trådt på eller uretfærdigt behandlet, og det arbejder jeg så med. Heldigvis har jeg mødt langt flere pragtfulde, dejlige og hjertevarme mennesker, end det modsatte. Og jeg tror stadig på det bedste i folk, indtil de har modbevist det.

Arbejdsmæssigt er jeg uddannet farvehandler, da jeg altid har elsket farver, men det måtte jeg holde op med efter 4 år som udlært på grund af allergi. Derfra kom jeg på kontor og fik senere en uddannelse som kontorassistent og har arbejdet jeg som receptionist, sekretær og kontorassistent forskellige steder i mange år.

Da engelsk er mit andet modersmål – jeg har talt flydende engelsk, siden jeg var 4 – har jeg oversat og tolket en del for en engelsk forfatter, foredragsholder og alternativ behandler, som er bosiddende i Danmark. Det er også blevet til oversættelse af et par brugsanvisninger og en rygeafvænningsvideo fra engelsk til dansk. Jeg undrede mig dog over, hvorfor jeg havde en ubændig lyst til at ryge under hele processen, når den skulle hjælpe folk af med rygetrangen…

Sideløbende har jeg uddannet mig som sportsmassør, healer, healingsmassør, farveterapeut og samtaleterapeut. Min første mand og jeg havde klinik sammen, dér hvor vi boede, men da vi blev skilt, havde jeg ikke mulighed for at fortsætte som alternativ behandler, hvor jeg flyttede hen. Massere kan jeg ikke mere, efter jeg fik knust venstre håndled og hånd i et færdselsuheld i 2011.

Jeg har også både arbejdet på fabrik og i butik, men uanset, hvad jeg har lavet, har jeg sjældent følt mig på den rette hylde ret længe ad gangen. Det føler jeg så til gengæld nu, som Nørklemoster og forfatter.

Jeg har aldrig selv fået børn, men jeg har min dejlige bonusdatter fra første ægteskab, som jeg holder rigtigt meget af. Som barn var hun nærmest tvangsindlagt til mine historier, men hun siger, hun elskede dem, og det er hendes 3 dejlige unger, der blandt andre har været prøveklud for ”Sille og hyggenisserne”.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er jeg gift med mit livs Poul. Vi har været sammen i 19 år og gift i 18. Han er et af de sødeste mennesker, jeg nogen sinde har truffet, og så er han god, som dagen er lang.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Der er rigtigt mange ting, faktisk! Jeg er vild med naturen, og jeg stresser virkelig helt af, både når jeg bare sætter mig et sted og suger det hele ind, og når vi går en tur i de grønne områder. Og jeg har som regel fotografiapparatet med. Jeg har taget billeder, siden jeg var 9, så det er også en del af, hvem jeg er. Skoven har jeg været vild med, siden jeg som 9-årig var på Julemærkehjemmet i Hobro med astma og medicinsvækket hjerte.

Så er der alle nørklerierne: Jeg hækler tæpper, sjaler og sutsko, strikker sjalstørklæder, sutsko, sokker, handsker, vanter, huer, halstørklæder – ja, næsten hvad som helst. Jeg laver papirklip – i øjeblikket laver jeg bogmærker til de bøger, jeg signerer og skriver personlige hilsner i. Jeg laver smykker, perlearbejde, maler, tegner, laver collager og mange, mange andre ting, så jeg kan sagtens få tiden til at gå. Jeg har siden ”Nørklemoster” på Facebook, hvor jeg præsenterer nogle af mine nørklerier. Og så er jeg meget interesseret i den alternative verden – selvom den ikke er så alternativ for mig.

Hvem ser du op til?

Min afdøde mor, Mary Lildballe. Hun var noget helt specielt. Det siger de alle sammen. Hun formåede at holde sammen på familien, selvom hun havde et sygt barn, et raskt barn med krudt i røven og fuld af narrestreger – mildest talt – og en drukfældig mand at skulle trækkes med. Og alligevel var hun det sødeste, hjertevarme og ejegode menneske, jeg har kendt. Mange af vore venner og veninder fandt et fristed hos os, hvis de havde det svært hjemme.

Linda May Kallestein, en norsk/amerikansk forfatter, debattør, foredragsholder, skribent, filmmager og samfundskritikker, som jeg har lært at kende gennem Facebook, og som siden er blevet en kær veninde. Hun har, ligesom mig selv, ikke det bedste helbred. Alligevel formår hun at slås for de små og dem, som er i klemme i samfundet verden over. Hun er en løvinde!

Så er der James Bonser, som jeg oversatte for, og som er én af mine læremestre i den alternative verden. Vi har altid haft et specielt, venskabeligt forhold. Ham har jeg set en del op til!

Alan Barton, en afdød musiker, som jeg havde fælles interesser med ud over musikken – vi kunne snakke sammen i timevis og fik ordnet verdenssituationen hver gang. Han døde desværre alt for tidligt. Han blev hårdt kvæstet i et færdselsuheld og døde nogle dage senere af sine kvæstelser, kun 41 år gammel. Det er et stort savn. Det var den dag, musikken døde for mig…

En skuespiller, som jeg ikke har mødt personligt, men som jeg er dybt betaget af, fordi han spændte så vidt i sit virke, er Alan Rickman. Han formåede at spille på alle strengene, selvom han nok er mest kendt som Snape i Harry Potter- universet og som skurk i Die Hard-filmene.

Majbritte Ulrikkeholm har inspireret mig meget både med sine tekster, sin musik og sin måde at bo og leve på. Hende skriver jeg ind imellem med på Facebook.

Der er også alle mine ”Søstre” – alle kvinderne i mit liv og min omgangskreds. De er uundværlige, og jeg er dem dybt taknemmelige for, at de vil have mig i deres liv! Ingen nævnt, ingen glemt! Jeg elsker dem!

Og igen, sidst – men ikke mindst – mit livs Poul, som har holdt mig ud i så mange år, som selv er så kreativ og har formået at rumme og acceptere hans gale hustru, som hun er, selvom han ikke altid forstår mig. Han står altid klar med en hånd at holde i, en skulder at græde ud ved og et par arme, der vil holde om mig, kramme og trøste mig, uanset hvor umulig jeg er. Og så laver han verdens bedste mad! Det kan også godt ses på os.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Den er svær, for der har virkelig været så mange. Men jeg kan ikke lyve mig fra, at jeg er Harry Potter-fan. J. K. Rowling er fantastisk dygtig.

En anden forfatter, som jeg har læst alt, hvad jeg kunne støve op af, er Lloyd C. Douglas; han var også præst. Han var ganske enkelt genial! Der er flere af hans bøger, som er blevet filmatiseret, bl.a. ”Men jeg så ham dø” og ”Den store Fisker”.

Ellers ligger bøger om den alternative verden højt på min rangliste.

Snakker vi tegneserier, så er ”Garfield”, “Simon’s Cat” og ”Asterix” noget, jeg griner meget af.

Af børnebogsforfattere må jeg nævne Robert Fiskers serier om ”Peter Pjusk” og ”Lillepjok”.

Og så er der norske Anne-Cathrina Vestlys serie om Mormor og de otte unger. Jeg elsker de bøger!

Hvem er din ynglings forfatter?

Nåh, ja, det har jeg så lige svaret på. Men jeg kan også godt lide at læse Lise Nørgaard, Jane Aamund og Rosamunde Pilcher.

I den mindre seriøse genre kan jeg godt lide serien ”Bill & Ben”, som er skrevet af australske Leonard F. Meares under pseudonymet ”Marshall Grover”. Dem griner jeg af hver gang.

Hvilken genre skriver du i?

Det er meget forskelligt. ”Sille og hyggenisserne” er en hyggelig julehistorie, som kan læses højt for børn fra 3 år og opefter. Større børn kan selv læse den, og den er fuld af underforståetheder og underfundigheder, som kun de voksne vil fatte, så den kan læses af alle aldersgrupper.

Men jeg skriver også digte, og de handler om hvad som helst.

Eks.:

Der er dage i solskin og dage i regn. 

Der er dage helt i fortvivlelsens tegn.

Men heldigvis er de dage flest,

hvor hjertet jubler allermest.

Eller:

De unge mennesker synes åbenbart,

at det er bedre at være rigtig smart

og fryse og have et stykke med bart,

end at være ordentligt klædt på og ha’ det rart!

 

Jeg har også en Facebookside, der hedder ”Den grønne Handske”, hvor jeg filosoferer over livet og dets tilskikkelser.

unnamed (8)

Jeg siger tak til Laila, for at ville være med her ;D Det er altid skønt 😀 Hvis du nu skulle have fået lyst til at læse hende bog, så kan den købes på Saxo og hvis du vil følge hende, så har hun en facebook side 🙂

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s