Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #44 – Bill Eriksen

Idag har jeg inviteret Bill ind på bloggen, så han kan fortælle os om hans bog og hvor han får sin inspiration fra. Jeg finder det meget spændende at læse om forfatteren bag de bøger jeg læser eller ønsker at læse. Det er også sjovt, at se hvad tankerne bag bøgerne er. Nu kan du lærer ham bedre at kende, lige her på bloggen 🙂 Tag godt imod ham. Ordet er dit, Bill:

98e305bf-a97d-4c76-b852-476e8d2c57f1

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

At jeg fik weekend arbejde på en fabrik. 2 x 12 timer var pludselig alt hvad jeg behøvede for at tjene ægget til mit salt. Resten af tiden havde jeg fri. Rigtig fri. Fri til at realisere et projekt, hvilket jeg også følte mig forpligtet til. At skrive en bog, hvor jeg suverænt selv bestemte form og indhold, udleveret til min egen kreativitet.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Den kom til mig efter 35 år via et naturvidenskabeligt verdensbillede der kollapsede, et filosofi studium, foredrags- og undervisningsvirksomhed, min mors død, The Hunger Games og Alternativets valgsejr.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er dejligt at få sit manuskript antaget og at holde en flot udgave af bogen i hånden. Men det er en meget omstændelig affære at nå dertil, hvilket har trukket store veksler på min tålmodighed, der ikke ligefrem er en af mine spidskompetencer.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

”I Føderationens klør” er min første og eneste skønlitterære bog. Ellers har det skrevne drejet sig om faglitterære artikler i filosofi og pædagogik.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, jeg har en idé til endnu en bog. Men personskildringen er så kompleks og den historiske research så omfattende, at jeg bliver helt træt ved tanken!

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Når bare idéen holder kommer inspirationen af sig selv. Det skabte univers får sit eget liv, der er kilden til ny inspiration, der skaber mere liv, ny inspiration etc.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej, desværre. Men heldigvis kan man aldrig vide sig sikker. Måske er den idé man kreere netop den, som tidsåndens buldrende frontbølge tager med sig og lader skylle i land på alverdens kyster.

Hvad handler din bog om?

Menneskers skæbne i en dystopisk fremtid, hvor sjælelige og åndelige erfaringer er uacceptable og søges udryddet via vaccinationer, som alle borgere skal have under deres opvækst. Men én ud af hver 50.000 er immun overfor vaccinen. Dette er tilfældet med Chloë. En ung, rebelsk pige på 17 år, der er smuk og har en stor filosofisk begavelse. Og med den bliver hun, uden at ville det, en forkæmper for kampen mod Føderationen.

Hvem er du?

Når jeg sidder og ser ud på havet kan jeg fiksere mit blik på en enkelt bølge. Se hvordan den tårnersig op, skvulper rundt, flader ud for blot at dukke op et nyt sted. Bølgen er i bevægelse, der lever noget i den, men hvad kan jeg ikke se, thi den er indhyllet i vand. Og med havet således også med mig. Når jeg ser ind i mig selv får jeg øje på erindringsbilleder, tanker, følelser og viljesimpulser, der afløser hinanden i en endeløs strøm. Men hvem er jeg, der har alle disse oplevelser? Ligesom vandet i bølgen, spærrer de for mit udsyn.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Gå ture, iagttage verden omkring mig, se film og sport på TV, især fodbold, læse bøger, spille guitar og komponere musik. Og have ufortjent samvær med åndfulde og smukke sjæle.

Hvem ser du op til?

Store personligheder, der gør verden til et bedre sted at være. F.eks. Sokrates, Goethe, Gandhi, Mother Theresa, Nelson Mandela og Jennifer Lawrence!

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Til forskellige afsnit i mit liv knytter sig bestemte værker, der har gjort et varigt indtryk på mig. Den største var nok den første af slagsen. Da jeg lige havde lært at læse i 1. klasse læste jeg ”Frændeløs” af Hector Malot. Den åbnede for en verden større end min egen og jeg græd. Græd som pisket. Jeg erindrer ikke at have været så lykkelig ulykkelig siden.

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg vil lade min forkærlighed for store historiske og episke fortællinger begrænse feltet. Mon ikke det er Mika Waltari? Eller var det fordi jeg læste ”Sinuhe egypteren” førend Pontoppidans ”Lykkeper”, Ken Folletts ”Jordens søjler” og Carsten Jensens ”Vi, de druknede”?

Hvilken genre skriver du i?

”I Føderationens klør” er science fiction. En dystopisk spændingsroman, der udspiller sig i fremtiden på den her planet. Noget er forandret, andet er det ikke. Det er ikke minutiøse skildringer af de ydre fysiske forhold jeg finder væsenligst, men derimod menneskenes oplevelse af sig selv og verden omkring dem og hvordan det kommer til udtryk igennem deres gøren og laden.

370ee51a-6466-4b3c-a35d-6bb44327c070

Jeg siger tusind tak til Bill, for at ville være med her og hvis nu du skulle have lyst til at købe hans bog, så bare følg de følgende links 😉 Forlaget Mellemgaard, Saxo og William Dam med flere.  

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s