Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #40 – Susanne Meelbye

Idag har jeg inviteret Susanne til at være en del af min blog, så I kan lære hende og hendes bøger meget bedre at kende. Hun er forfatter til eksempelvis “Mordet på moster og Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”. Den lyder som en meget spændende bog, så læs her hvad hun ellers har at sige 🙂 Susanne, ordet er dit:

13644264_10208192107212823_1296599767_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg er født nysgerrig og havde brug for at komme af med mine tanker, og så var papir og blyant det naturlige valg. Allerede som barn vidste jeg at jeg ville være journalist, men havde aldrig tænkt den tanke, at jeg også skulle blive forfatter. Jeg har skrevet siden jeg var 10 år, og startede med at skrive små historie om de drømme jeg havde for fremtiden. Jeg kunne lytte til andres historier i time vis, for derefter at skrive dem ned i små hæfter, som kun jeg kendte til. Som barn og ung, var jeg usikker på, at vise andre det jeg skrev, for usikkerheden lå og nagede, ville man grine af mig, hvis jeg havde overset, at et komma stod det forkerte sted, eller et ord var stavet galt. En frygt der stadig popper op, når jeg skriver noget på tryk, som andre skal læse.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Det var faktisk ikke mig selv, der fik ideen, men en vicepolitikommissær Kim W. Vammen fra Frederiksberg Politi, som jeg havde samarbejdet med, da jeg gravede i min mosters drabssag og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Han sagde en dag til mig: ”Jeg kan høre, at du har noget på hjertet og er frustreret, over den måde politiet har efterforsket sagerne, hvorfor skriver du ikke en bog. ” – Jeg overvejede for og imod, kunne jeg løfte opgaven og skrive en saglig bog, og kunne jeg tilsidesætte at jeg var pårørende i den ene drabssag. Når det lykkes mig at være neutral i skrive processen, så er det på grund af vicepolitikommissæren, der tålmodigt lyttede til mig og gav mig modspil, når jeg var frustreret over politiets arbejde eller mangel på samme.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

For mig, var det en helt speciel følelse, for det var en blanding af stolthed og sejr, fordi jeg har kun 25 % af et normalsyn – alligevel er det lykkedes mig at grave detaljer frem i to kriminalsager, som ”dem med normalt syn overså og ikke reagerede på. ” – Glæden har ikke været mindre, da bog nummer to udkom.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Mordet på moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Mystiske Dødsfald

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er i gang med to nye bøger. Den ene er en efterfølger til Mordet på moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, da jeg har gravet videre i de to sager, og har fundet nye interessante oplysninger, der kan have betydning for opklaringen af sagerne. Den anden bog, er en krimi, hvor jeg giver mig selv lov til at skabe historien, uden at skelne til om jeg kan dokumentere tingene, som jeg har skullet i de tidligere bøger. ”Taxamorderen”, vil være en anderledes krimi, end dem man normalt læser, fordi jeg har valgt at blande humor og psykologi ind i historien, og har ikke lavet noget plot fra start, kun besluttet, hvem hovedpersonen er. Det giver en utrolig stor skrive frihed, hvor du hele tiden kan udbygge historien, eller skære fra, uden at skulle omskrive den.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det kommer helt af sig selv, jeg skriver, når jeg har lyst og holder pause, når der er andre ting der optager mig. Jeg har ingen problemer med at genoptage skriveriet, selv om det har ligget stille, i en periode. – det er lysten der driver værket.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej, jeg besluttede lige fra start af, at jeg ikke ville bundet op på at skulle levere xx antal bøger, for at kunne leve af det. Jeg skriver, fordi jeg brænder for at formidle historier.

Hvad handler din bog om?

Mordet på moster og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Jeg har som den første i Danmark fået eksklusiv adgang til to drabssager på samme tid, nemlig mordet på Else Langkjær og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. To drabssager inden for 1½ år på Frederiksberg med mindst 15 lighedspunkter kan næppe være en tilfældighed. I denne bog bekræfter jeg, at det er det ikke. En uskyldig sætning sagt i 1946 af hendes moster – ”Jeg skal sælge vareprøver af kjolestof” – får lavinen til at rulle de næste par år og ender med, at ægteparret Jacobsen på Peter Bangsvej bliver myrdet i 1948. Jeg finder frem til nye opsigtsvækkende oplysninger, som politiet har overset i politirapporterne, da de efterforskede sagerne. Oplysningerne fører til, at jeg som den første i Danmark kan levere et dokumenteret motiv til drabene. Historien bygger på tekniske spor, vidneforklaringer, politirapporter samt interviews af familie og venner.

Mystiske dødsfald

Da jeg genåbnede min moster Else Langkjærs sag fra 1946, var det chokerende at erfare, at politiet havde opgivet sagen så hurtigt efter hendes død, og at efterforskningen var fyldt med store og små fejl, der havde fået afgørende betydning for sagens udfald. Det store ubesvarede spørgsmål meldte sig: Hvorfor blev sagen lukket som selvmord og hvorfor var Else Langkjærs sag blevet gemt af vejen i 10 år, før den igen dukkede op på politistationen på Frederiksberg i november 1956. Dengang tragedien fandt sted, blev min familie revet i stykker på et splitsekund. Vi efterladte prøver at finde svar på, hvad der skete, hvorfor det skete og hvem der forårsagede det hændte. Som efterladt bør man nøje overveje, om man selv skal gå ind i en privat efterforskning, lige som jeg gjorde i min mosters sag. Man skal gøre sig sine motiver klar og drøfte dem med sin familie. Vælger man at genoptage skal man være forberedt på at få indblik i ukendte sider af den afdødes liv, og at billeder af afdøde i sagen kan være både grænseoverskridende og chokerende. Endelig skal man være indstillet på, at der vil være spørgsmål man aldrig får svar på.

Hvem er du?

Jeg er født i 1955, i Sverige og er niece til Else Langkjær, som er hovedperson i bogen “Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs vej. Jeg har i mange år arbejdet som journalist, primært ved radio og tv, hvor jeg blandt andet har produceret dokumentar og undervisningsfilm.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Fotograferer med mit video kamera, og skabe små film.

Hvem ser du op til?

Min mormor, som desværre er død

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Karen Blixen, Syv fantastiske Fortællinger.

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg har ikke nogen ynglings forfatter, da der findes så mange gode, og jeg læser alt, fra krimi til videnskab.

Hvilken genre skriver du I?

Krimi og fagbøger

 

Jeg siger tak til Susanne for at ville være med her på bloggen. Hvis du ligesom jeg har fået lyst til at lærer hendes bøger bedre at kende, så kan de købes på hendes hjemmeside og på saxo. De kan også købes i Bog & Ide 🙂

Hvis du gerne vil følge hende, så kan du følge hende på FacebookBlog og hendes Hjemmeside.

Tillykke med fødselsdagen Susanne 🙂

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s