Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #37 – Jesper Michael Hansen

Idag har jeg indbudt Jesper til at være dagens forfatter, så I nu kan lære ham meget bedre at kende. Jesper har skrevet bogen “Den klamme hånd”, som jeg har anmeldt her på bloggen. Tag rigtig godt i mod ham og læs hvor hans inspiration kommer fra. Jesper, ordet er dit:

13281992_1226650874012322_739525248_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det har jeg altid gjort. Jeg tror ikke noget bestemt fik mig til at starte, men jeg har nok på et tidspunkt målrettet skriveriet mod en rigtig bog, fordi jeg synes, det kunne være spændende.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Jeg ville gerne lave noget Indiana Jones-agtigt, som børn, der ikke gider at læse, godt gider at læse. Jeg savnede lidt den slags bøger i mit arbejde som dansklærer.

Jeg tror, idéen opstod en dag jeg sad og læste om fynske sagn og myter, og egentlig var planen, den skulle handle om en hovedløs rytter, men efterhånden som jeg skrev på det, blev det en smule anderledes.

Jeg læste også et sted, at det er en god idé at skrive om miljøer, man kender godt, så derfor tog jeg udgangspunkt i noget humoristisk fra min egen barndom. Røverfest i Vissenbjerg.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det gjorde mig glad.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet en del andre manuskripter, men kun fået udgivet ”Den Klamme Hånd”

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja. Kort og godt.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Jeg gør ikke bevidst noget aktivt. Det kommer sådan lidt af sig selv, når jeg læser, ser tv eller overhører en samtale i bussen.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Drømmer om det.

Hvad handler din bog om?

Det er ikke en helt almindelig weekend hjemme hos Tristan. Den storsvedende landbetjent Jensen leder efter Bjarke, som er Tristans bedste ven. Bjarke er forsvundet fra jordens overflade, og Tristan er den sidste, der har set ham i levende live.

Det bliver indledningen på en jagt, hvor Tristan sammen med Jensen må finde ud af, hvad der er sket, før de kan løse mysteriet.

Dagen inden har de to drenge nemlig været på sporet af en gammel røverskat i klamme kloakker, mens de selv må drible uden om landsbytosser, en farlig drengebande, syv krokodiller, en lavbenet politihund, en storbarmet realitystjerne og en utålmodig mor, der venter med aftensmaden.

Hvem er du?

Navnet er Jesper. 37 år. Bosat i det nordlige Odense med kone og tre børn. Til daglig arbejder jeg pt som matematiklærer i en 6. klasse.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Så interesserer jeg mig meget for fodbold og musik.

Hvem ser du op til?

Jeg ved ikke, om jeg ser op til nogen. Men jeg kan godt blive fascineret af andre, og det de laver;

HC Andersen, Dennis Jürgensen, Bent Haller, Astrid Lindgren, Bjarne Reuter, J.R.R Tolkien, George Lucas, Dave Grohl, Michael Laudrup og mange sikkert flere.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Det ved jeg ikke, men Palle Laurings DANMARKSHISTORIE, er vist den, jeg har læst flest gange. Og Bjarne Reuters ”Den iranske gartner,” er nok den jeg har leet mest til.

Hvem er din ynglings forfatter?

Bjarne Reuter, jeg synes bare, han kan noget med ord, jeg godt kan lide.

Hvilken genre skriver du i?

Adventure – børnebøger, men jeg bilder mig selv ind, at jeg også kan begå mig i andre genrer.

Jeg siger tak til Jesper for, at du ville være med til dette 🙂 Hvis du har fået lyst til at læse hans bog, så kan den købes på Plusbog, Saxo og du kan også finde bogen på Matrialeplatformen.

Hvis du vil følge ham så er han på facebook 😀

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s