Posted in Forfatterinterview

Forfatter #2 – Ingo Milton og Sussi Bech

ingo-sussi
Ingo & Sussi

Tidligere arbejde

Sussi har skrevet og tegnet en tegneserie fra det gamle Egypten om pigen Nofret, der rejser rundt i Mellemøsten. Indtil nu er der kommet 12 bind i serien.
Desuden har hun lavet dobbeltalbummet om Aida Nur, som foregår i 1920’ernes Cairo, og illustreret en masse børne- og ungdomsbøger, blandt andet Kaj og Andrea-bøgerne og Mette Finderups Emmy-bøger.
Til Weekendavisens bogtillæg tegner hun hver uge striben “Eks Libris”, som hendes mand Frank Madsen skriver.

Ingo har lavet “Skalken Joff” – en tegneserie, der følger en sjællandsk gøglertrup i middelalderens Danmark. Den er i to bind.

Desuden har Ingo lavet tegneserien “Den behøvlede svend” om en snedkerlærling i Haderslev i begyndelsen af 1800-tallet. Læredrengen Oskar optræder også i et af husene i ‘Den Gamle By’ i Aarhus. Ingo har lavet tegneserier til flere museer i Danmark.

Aziru-covers-3D

Hvad handler “Aziru” om?

Ingo:

Historien foregår i Levanten i midten af 1300 tallet f.Kr. Aziru er søn af en rig købmand i havnebyen Byblos. Han kommer i besiddelse af en meget kostbar kniv med nogle mystiske indgraverede tegn på klingen. Kort efter regner ulykkerne ned over ham, og han må stikke af med et handelsskib, som fører ham til de syriske og libanesiske kystbyer. I en storm forliser de og Aziru hvirvles som den eneste overlevende ud i nye farer.

Han møder strandrøvere, slavehandlere, sagnkonger og tyreguder på sin vej. Han opdager, at venner kan blive til fjender og fjender til venner. Undervejs på sin rejse indser han at han må se frygten i øjnene og tage skæbnen i sin egen hånd, hvis han skal have en chance for at vende hjem til sin by og sin far.

Sussi:

På mange måder minder oldtiden meget om de verdener, man støder på i fantasy-bøger. Der er sværd og (en smule) trolddom, men det foregår i lande og civilisationer, der rigtigt har eksisteret for meget længe siden. Byblos er en af verdens ældste byer og ruinerne af Knossos kan man besøge, når man er på charterferie på Kreta.

Hvad inspirerede jer?

Sussi:

Aziru er navnet på en fyrste, der regerede i Levanten i oldtiden omkring 1350 f.Kr. Vi har lånt navnet til vores hovedperson. Idéen til “Aziru” kom i første omgang fra et undersøisk fund, man gjorde for 30 år siden. Ved Ulu Burun () ud for den tyrkiske middelhavskyst stødte arkæologer på resterne af et handelsskib, der var sunket i oldtiden. Selve skibet var forlængst rådnet bort, men hele lasten af kobberbarer og lerkrukker lå stadig på havbunden, ganske som da skibet sank for over 3.000 år siden. For første gang kunne man se, hvordan varerne var stuvet på et handelsskib i oldtiden, og ud fra dette og andre kilder kunne arkæologer genskabe skibets udseende. Her lå en god historie gemt, syntes vi, med et ægte skibsforlis, tilføjet nogle strandrøvere og en smule magi.

Hvorfor arbejde sammen?

Sussi: Ingo og jeg er gamle kollegaer helt tilbage fra dengang, vi oprettede vores fælles tegnestue i København. Vi kender hinandens måde at tænke på, og har samme tilgang til at skrive en historie.

Hvad er forskellen på at skrive en bog og en tegneserie?

Ingo: Når man ellers har været vant til at lave tegneserier, oplever man en stor forskel ved at skrive en bog: I en fortællende tekst styrer man helt, hvilke detaljer man giver læseren. Det svære ligger i at vælge HVILKE detaljer, der er nødvendige, og hvilke der blot bremser fortællingen. I en tegneserie lægger man alle detaljer og scenografibeskrivelser ind i billederne, og læseren opfatter dem visuelt, uden at det forstyrrer historiens fremdrift. Men fordi Sussi er så dreven til at lave tegneserier, endte hun med at lave så mange tegninger til Aziru, at det blev en tæt illustreret tekst.

Hvordan arbejder I sammen?

Ingo:

Vi mødtes hjemme hos Sussi og startede med at gennemarbejde historiens skelet igen og igen.

Derefter skrev vi på hver af de afsnit, vi lige var inspirerede til.

Efter noget tid udvekslede vi hinandens arbejde, og derefter kunne den anden tage over til finpudsning. Vi har begge været over hvert eneste lille beskrivelse af handlingen flere gange, før vi var tilfredse.

Hvad laver I ellers?

Sussi:

Jeg når ikke at have en hobby ved siden af. Når jeg ikke skriver “Aziru”, arbejder jeg på mit næste “Nofret”-album eller farvelægger min 1001 Nat-tegneserie, “Dalila den Drevne”, som udkommer til efteråret.

Ingo:

Samme her, jeg tror mit arbejde også er blevet min hobby.

I kan læse mere om Aziru på hjemmesiden Eudor, hvis du skulle have lyst til at vide mere om dem. Du kan følge de to forfattere på hver deres hjemmeside, Sussis hjemmeside og Ingos hjemmeside. Hvis du gerne vil købe deres Aziru bøger, så kan du gøre det her på Eudors hjemmeside <– linket er direkte til salgs siden ;D Du kan få en læseprøve <– lige her på samme hjemmeside som før. 

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

One thought on “Forfatter #2 – Ingo Milton og Sussi Bech

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s