Posted in At udgive, Bogkærlighed

At udgive #4 – Lille forlag

Jeg har snakket med Jette Kjær Petersen om hvordan det er at udgive på et lille forlag. Så idag kan du læse hendes svar lige her på bloggen ;D

Hvilken måde har du udgivet på?

Jeg har udgivet på et nystartet forlag, som jo selvsagt ikke var så stort. Det er et medudgiver forlag.

Hvor mange bøger har du udgivet på denne måde?

En bog. De næste to bøger bliver fra samme forlag, men uden medudgiver. Der står forlaget for udgifterne.

Hvordan var det at udgive på den måde?

Medudgiver er jo altid risikofyldt. Vil man tjene sine penge ind igen? Men når de ligefrem tilbyder at udgive de næste to i serien så kunne jeg jo ikke lade være med at slå til. Så lægger risikoen ikke længere kun hos mig. Det giver lidt mere tryghed.

Hvilke tanker havde du gjort dig om, hvordan du skulle udgive?

Jeg gjorde mig faktisk ikke så mange tanker. Jeg prøvede at sende til nogle af de store forlag, men desværre uden held. Vejen til udgivelse er meget lille. Men jeg var nok lidt stædig. Her sad jeg jo med et manuskript der var blevet udvalgt i en konkurrence til at få en redaktørudtalelse og en rigtig god en fik den. Så hørte jeg om det her nye forlag og tænkte at måske var det den vej jeg burde gå. De kunne lide manuskriptet og her sidder jeg i dag med bogen i hånden og inden længe også anden bog.

Hvad fik dig til at vælge denne udgivnings metode?

Som sagt var det ikke noget jeg havde overvejet fra start. Men jeg kunne godt fornemme at de store forlag var svære at komme igennem til, så måtte jeg jo prøve et mindre forlag.

Hvilke fordele og ulemper ser du ved at udgive på den måde?

Fordele er at man kan købe sig til den rette hjælp for at få bogen færdig. Det er især godt hvis man ikke har prøvet at udgive noget før og måske godt selv er klar over at ens plot mangler det sidste.

Ulempen er selvfølgelig at man løber en risiko. Får man sine penge tilbage og kan bogen blive synlig nok fra et lille forlag?

Hvor meget fik du hjælp til?

Forlaget havde ydelser man kunne tilkøbe sig, hvis man ikke selv havde lyst til at kaste sig ud i markedsføring. Jeg har selv gjort meget for min bog. Både kontaktet bloggere til anmeldelser og aviser.

Vil du anbefale denne måde at udgive på? Hvorfor?

Både ja og nej. På den ene side er det en fantastisk mulighed, at kunne få hjælp til at stramme manus op og at det samtidig munder ud i udgivelse.

Men hvis ens bog ikke får så stor succes, så kan man risikere at tabe penge på det.

Jeg føler selv, at jeg har været utrolig heldig. Jeg har fået den rette hjælp, været med på messer og fået mange gode oplevelser med udgivelsen af min debut.

 

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s