Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #26 – Thomas C. Krohn

12968793_258694041137887_1376527038_n

Idag er det Thomas, som har ordet på denne blog, fordi han har noget at fortælle os om hans bøger, inspiration  og hvem han egentligt er. Du kan lære det og meget mere om ham lige her på bloggen, så tag rigtig godt mod forfatteren til “Dragon” med flere og se hvad han har at fortælle os. Thomas, ordet er dit:

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det at skrive har været en del af mit arbejdsliv i mange år. Den fiktive del er først kommet ind i de senere år. Som forsker og underviser har jeg altid skrevet meget – en masse faglige artikler og et par lærebøger. Da jeg stoppede som forsker på Københavns Universitet, manglede jeg ligesom denne personlige skriveproces. Når man skriver artikler, så skriver man jo noget, som er ens eget med ens eget navn på. Når jeg skriver i dag i arbejdsregi, så er det ikke mit på samme måde, men for firmaet jeg skriver. Ved at begynde at skrive fiktion har jeg igen mulighed for at skrive noget, som er mit eget, og som jeg har fuld ejerskab og indflydelse på. Det er en rar følelse.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Ideen er taget fra min egen hverdag. Jeg er uddannet biolog og har en baggrund som forsker og underviser på Københavns Universitet, hvor jeg var i 12 år. De sidste 5 år har jeg arbejdet i den medicotekniske industri. Jeg læste en artikel om udviklingen af den ultimative vaccine, DRACO, på MIT i USA. Samtidig var Ebola en sygdom som brød ud i Vestafrika med jævne mellemrum. Det var før det store udbrud, som startede i 2015. Ved at kombinere de to ting, og anbringe det i den dagligdag jeg kender, så synes jeg, det er lykkedes at stykke en troværdig og spændende historie sammen – krydret med griskhed, umoralsk adfærd og en jagt på sandheden.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er den ultimative optur at stå med den færdige bog i hånden. Se bogens forside, en eget navn på den, alle siderne med tekst. Vide at det kommer fra ens eget hårde arbejde.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet to bøger.

Jeg startede i 2012 med at skrive en børnebog om ræven Sniff. Det var en bog til min datter og en prøve for at se, hvor svært/nemt jeg ville have det med at strukturere, planlægge og skrive en bog.

I december 2015 udkom  min debut roman, DRAGON.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er i fuld gang med en ny bog, så ja, der kommer en bog mere. Det er ikke en fortsættelse til DRAGON, men en selvstændig bog om en skruppelløs forsker, der ikke skyer nogen midler for at nå sine mål.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Inspirationen kommer helt af sig selv. Det største problem er at finde tiden til at skrive. Når man har et fuldtidsjob, så foregår skriveriet jo i fritiden. Men meget beror på planlægning og prioritering, så hvis man vil, så kan det lade sig gøre at finde en times tid til at skrive hver dag.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Der er jo kun få forfattere i Danmark, som kan leve af at skrive. Og lige nu er det ikke drivkraften for mig. Jeg skriver, fordi jeg synes jeg har en god historie, som jeg gerne vil dele med andre.

Hvad handler din bog om?

Min børnebog Sniff handler om hanræven Sniffs i den store skov. Her skal han lære at være ræv, og hvordan en rigtig ræv gør tingene. Det er en fiktionsbog, men samtidig en bog, hvor man kan lære en masse om rævens liv.

DRAGON er en biologisk thriller. Den handler om udviklingen af den ultimative vaccine mod virus, DRAGON, i en mindre virksomhed i Hørsholm. Her bliver Anders ansat til at drive udviklingen, som ellers tidligere har været varetaget af forskningschefen Andy. Anders og Andy er to modsætninger på alle områder. Anders er idealisten, som gerne vil gøre det rigtige, mens Andys motiver måske er mere tvivlsomme. Da Andy forsvinder indleder Anders en jagt på sandheden om DRAGON og Andys forsvinden. Han må bryde loven flere gange og arbejder mod tiden for at finde sandheden, før det er for sent.

Hvem er du?

Jeg er født i Gentofte i 1972 og opvokset i Hillerød og på landet mellem Randers og Viborg. Jeg bor nu i Stenløse på en ældre firlænget gård sammen med min kæreste, Heidi. Jeg er weekendfar til to – en pige på 11 og en dreng på 8 år.

Jeg er uddannet neurobiolog fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i dyrevelfærd. Jeg har været forsker og underviser på Københavns Universitet i 12 år og i de seneste år arbejdet i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg er et gør-det-selv menneske. Jeg bor på en gammel firlænget gård, så der er nok at se til med at vedligeholde, forbedre og lave om. At bruge sine hænder til håndværk er en dejlig måde at slappe af på, og imens kan man jo sagtens udtænke plots til bøger, eller finde en løsning på en udfordring der måske er opstået i skriveprocessen.

Derudover bruger jeg tid på at gå til forelæsninger og lære nyt, gå i teatret, brygge hvedeøl og gå på jagt udover at hygge med familien, vores to hunde – og mange fisk.

Hvem ser du op til?

Jeg ser ikke op til nogen bestemt. Men jeg ser op til de mennesker, der sætter sig et mål og forfølger det, uanset hvad målet måtte være. Hvis man har en drøm, så skal man forfølge den. Hvis man tror, at målet kan nås ved at sidde hjemme i sofaen, så har erfaringen lært mig noget andet. Hvis der er noget man brænder for eller gerne vil opnå, så må man arbejde for det.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Der er et par stykker, som jeg vil betragte som de bedste bøger:

A.J. Kazinsky: Den sidste gode mand

Mikkel Birkegaard: Libri di Luca

Michael Larsen: Slangen i Sydney

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg har ikke nogen egentlig ynglingsforfatter, men er glad for de nordiske krimiforfattere såsom Jo Nesbø, Åsa Larson, A.J. Kazinsky, Øbro&Tornbjerg, og Arnoldur Indridason. Jeg synes, der er en helt bestemt stil over den måde, nordiske forfattere skriver på sammenlignet med engelske eller amerikanske forfattere. Et eller andet sted er de mere autentiske og nærværende. Amerikanske krimier kan godt være meget hæsblæsende aktion i et mere eller mindre realistisk plot.

Hvilken genre skriver du i?

Jeg er krimiforfatter. Som undertitel vælger jeg selv at betragte det som en biologisk thriller. For mig har en traditionel krimi et plot, hvor en politibetjent eller en opdager opklarer en eller anden forbrydelse, mens i min bog er det en helt almindelig person, og i dette tilfælde her en molekylærbiolog, som tilfældigvis bliver hvirvlet ind i et plot, og som må bruge sin intuition og nysgerrighed til at opklare sagen.

Jeg siger tak til Thomas for at ville være med her 😊 

Hvis du har lyst til at købe hans bøger, så kan du købe dem Saxo, Arnold Busck  og Plusbog

Hvis du gerne vil følge ham, så skal du bare hoppe ind på hans hjemmeside eller hans Facebooksside

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s