Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #24 – Linda G

Linda har fået lov til, at overtage bloggen idag og hun har noget spændende at fortælle os. Hun har skrevet en bog der lyder sindsygt spændende, den hedder “Koldblodig Kærlighed”. Hun har også skrevet to andre, som I kan læse mere om i indlægget. Nu kan I lærer hende meget bedre at kende lige her, så tag godt imod hende 😀 Linda, Ordet er dit:

unnamed (1)

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid haft en drøm om at skrive min egen bog, men aldrig turde springe ud i det. Lige siden jeg var lille har jeg læst meget, og det har kun taget til, især i de seneste år. Jeg har tit snakket med min mand om at jeg skulle sætte mig ned og bare prøve at skrive noget, så i december sidste år sprang jeg ud i det, og det gik meget bedre og nemmere end forventet. Faktisk er det bare fløjet afsted med mit skriveri. Jeg kan nærmest ikke holde op igen og der er hele tiden tanker og ideer om det oppe i mit hoved. Jeg holder sjældent fri, da alt kan bruges som inspiration.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Jeg blev inspireret til “Koldblodig Kærlighed” igennem alle de bøger jeg læser. Den første bog jeg udgav (“En chance til”) var en sød og romantisk historie og jeg havde brug for at skrive en mere hård og spændende historie. Derfor sprang jeg ud i en historie, der foregår i et bandemiljø. Det var vildt fedt at komme ud med nogle af de mindre “pæne” ideer. Jeg læser mange forskellige genrer og får derfor inspiration til en bred vifte af ting jeg kan skrive om. Derudover får jeg inspiration fra nyheder, Facebook eller hvor der ellers dukker historier op.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er helt vildt og uvirkeligt at stå med sin egen bog i hånden. Det havde jeg aldrig troet nogensinde ville ske. Jeg er nødt til flere gange at nive mig selv i armen, for kan det virkeligt passe, at jeg allerede har udgivet min første trykte bog? Det kan det og det er en sejr i sig selv. Det har været min helt store drøm i mange år og nu er det lykkedes. Jeg laver det jeg elsker og har fået muligheden for at fokusere 100 % på det – så kan man være mere heldig eller lykkelig.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har udgivet romanen “En chance til” og novellen “En tur i skoven” som e-bøger. “Koldblodig Kærlighed” kommer ud i bogform i første omgang og senere som e-bog.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja jeg er allerede igang med flere bøger, jeg kan slet ikke lade være. Det er som om, det er mit kald her i livet. “Koldblodig Kærlighed” er første bind i en planlagt bogserie (“Rå Romance”), hvor man kommer til at høre mere til de personer, man møder i den første bog.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Den kommer helt af sig selv. Nu er det ikke længere kun fra de bøger jeg læser, men også fra hvad jeg ser i tv eller oplever ude i det virkelige liv. 

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Det ville da være fedt hvis jeg kunne, men det er ikke derfor jeg skriver. Det gør jeg fordi jeg elsker det. Måske når jeg har fået mange bøger ud, er der nok der har opdaget mig til, at jeg får solgt en masse bøger – hvem ved?

Hvad handler din bog om?

Den handler om Rita, en lidt hård kvinde, som elsker motorcykler, tatoveringer og engangsknald med de hårde fyre fra den lokale rockerbar. Hun bliver rodet ind i en bandekrig og naturligvis romantisk involveret med den ene rockerboss. Det er noget værre noget.

Hvem er du?

Jeg er en 35-årig kvinde, der bor sammen med min mand, som jeg har været sammen med i 16 år, og vores hund i en villa i Østjylland. Jeg er uddannet køkkenassistent, kontorassistent samt advokatsekretær, men har sat alt ind på min forfatterkarriere. Jeg har spillet meget håndbold og løbet et par marathoner. Jeg elsker musik og naturligvis bøger – især i fysisk form.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg læser og går ture med i musik i ørerne – det giver god inspiration til mine bøger – løber og hygger i køkkenet. Jeg bruger meget tid på familie og veninder/venner. Jeg elsker at bygge LEGO, da det får mig til at slappe af i hovedet.

Hvem ser du op til?

Da jeg var lille var jeg stor fan af Anja Andersen (håndboldspiller), fordi hun arbejdede hårdt for at opnå sine mål og altid turde gøre tingene på sin egen måde. I mit voksne liv har jeg ikke rigtigt nogen idoler, men vil rigtigt gerne blive lige så dygtig til at skrive som mine yndlings forfattere.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Jeg tror det er Fifty Shades of Grey og efterfølgerne. Det var den der fik mig til at læse erotik. Jeg har læst bøgerne utallige gange, og kan dem stort set udenad. Grey, som er fra Christians side, var kanon god og jeg nød den humor og sarkasme, som ikke er der fra Ana’s side.

Hvem er din ynglings forfatter?

For et par år siden var det E. L. James, men nu har jeg læst så mange andre bøger i samme genre, at det nok må være Sylvia Day og Lori Foster i den genre. Jeg læser også meget krimi og der er Jussi Adler-Olsen og Karin Slaughter mine yndlingsforfattere.

Hvilken genre skriver du i?

Jeg skriver romantik med et erotisk islæt. Min drøm er at jeg en dag måske får skrevet en spændingsroman eller en krimi.

Jeg siger tak til Linda for at ville deltage i dette interview. Hvis du har fået lyst til at følge hende, så kan du gøre det på Facebook og hendes Blog 🙂

Har du fået lyst til, at læse hendes bøger, så kan de købes på Leatherbound ;D

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s