Posted in Forfatterinterview

Nyere forfattere #20 – Cecilie Sund Kristensen

10344885_1001944763174411_971671705_n

Idag har jeg inviteret Cecilie til, at være en del af min blog. Jeg elsker de her indlæg, som er lidt anderledes end andre indlæg på bloggen. Jeg ser frem til at lærer nye forfattere at kende, for det er simpelthen så fedt. Cecilie her har skrevet “Blå nætte” og nu kan I lærer hende bedre at kende. Tag derfor rigtig godt imod hende. Cecilie ordet er dit:

Hvad fik dig til at starte med at skrive?
Kærlighed. Hvilket er enormt kliché. Egentlig skrev jeg mange historier i de små klasser, men digtene kom efter, jeg var blevet forelsket første gang. Det var utrolig ubehageligt og inspirerede mig meget.

Hvordan fik du ideen til din bog?
Den nyeste, Blå Nætter, fik jeg idéen til, da jeg sad på mit stuegulv med en notesbog og skrev et digt. Digtet startede ’’Hvis nu vi kunne spole tiden tilbage’’ og gav mig en idé til en digtsamling, der skulle have en historie, og den historie skulle gå baglæns. Det var sådan meget ud af det blå og spontant, men så gik jeg bare i gang.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?
Er ikke sikker på om du mener selve processen med at forsøge at få et ja, eller selve arbejdet med at udgive den eller det at den kommer ud. Til det første: Super svært. Det er lidt ligesom med musik, det kræver den rette tekst på det rigtige tidspunkt. Til det andet: Enormt spændende. Jeg har lært meget af mig selv og mine evner i processen, samt er blevet bedre til at tage imod konstruktiv kritik. Når bogen så kommer ud er det en mega vild følelse. Som at have sat en lille knappenål på verden som ingen kan tage ud. Måske der ikke er mange der læser mig, men i det mindste har jeg sat et lille præg på en ellers stor og rodet verden.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Blandet Slik (2013)

Blå Nætter (2015)

Har du planer om at skrive en bog mere?
Jeg er i gang med en roman, men hvis jeg kender mig selv ret, får jeg formentlig pludselig en idé til en samling, og så går jeg nok fluks i gang med den i stedet.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?
Det gør jeg ikke rigtigt. Jeg skriver, når jeg er inspireret, og jeg skriver ikke, når jeg ikke er. Jeg kan ikke tvinge mig selv til at bevare den, da den udspringer af følelser jeg har, eller idéer jeg får.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?
Jeg tror det ikke. Jeg satser mere på at leve af at fotografere. Jeg elsker begge dele, og måske jeg ville kunne leve af det som en kombination, hvis jeg er super heldig og hårdtarbejdende.

Hvad handler din bog om?
Blå Nætter handler om en ung kvinde/pige, der forelsker sig i en mand, der behandler hende rigtig skidt. Hun bliver besat af at få ham, og bliver ved med at ses med ham selvom han bliver gift med en anden. Den handler om ungdom, forelskelse, at teste grænser og at finde sig selv, når man mest af alt forsøger at finde en anden. Følelsesmæssig selvdestruktion.

Hvem er du?
Jeg er en rundt på gulvet 22årig, der skal giftes med verdens bedste mand til sommer. Jeg læser til fotograf og elsker at spille computer og se gamle film. Jeg lider af panikangst, jeg er bange for utrolig mange ting, men jeg er også super kærlig, ærlig, stærk og skrøbelig på samme tid. Jeg elsker øl og zombier, jeg kan ikke ligge i en sofa uden tæppe, og jeg har en kæmpe behov for at rette grammatikfejl på Facebook.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?
Jeg elsker at læse bøger, se film og serier, gå ture i skove og ved vandet, høre musik, spille computer, brokke mig om verden på twitter og tage billeder af folk og det der ellers får mig til at stoppe op.

Hvem ser du op til?
Jeg ser op til mange, men jeg må ærligt indrømme, at dem jeg ser allermest op til er Michael som er min kæreste, og min mor.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?
Kun én? Suk. Den står i mellem Drømmefakultet af Sara Stridsberg og Lucca af Jens Christian Grøndahl.

Hvem er din ynglings forfatter?
Sara Stridsberg. Der er ingen tvivl. Hun formår gang på gang at gøre ødelagte mennesker utroligt smukke.

Hvilken genre skriver du i?
Poesi, social-realisme.

Jeg siger tak til Cecilie, for at hun ville være med. Hvis du nu har fået lyst til at købe hendes bøger, så kan du finde dem lige her –> Blandet slik og Blå nætter 🙂

Hvis du har lyst så kan du følge Cecilie, så er hun både på InstagramFacebook og Twitter, samt hun har sin egen Hjemmeside 🙂

Sammen når vi længere ud 😀

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s