Posted in Forfatterinterview

Nye forfattere #16 – Mads-Peder Winther Søby

I dag har jeg inviteret forfatteren Mads-Peder til at svare på mine spørgsmål. Han har skrevet bogen “Helt ude i Hampen – en skrøne”, som jeg anmeldte igår. Idag får i så lov til at lære denne forfatter meget bedre at kende ;D Her er en forfatter som uden tvivl kommer op på siden af en af mine ynglingsforfattere Jørn Riel. Mads-Peder ordet er dit 🙂

12833198_10153511916035292_422612863_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det er et godt spørgsmål! Jeg har faktisk forsøgt at svare på det i min forrige udgivelse

Digteren mellem linjerne:

“Jeg gik håbefuldhedens fortvivlede skridt.

Jeg turde drømme.

Man indfanges af en drøm.

Den tager en bestemt form.

Jeg har læst så mange bøger i min ungdom.

Jeg ville også skrive bøger.

Når jeg læser, så nyder jeg.

Jeg lader mig rive med af handlingen. 

Den gennemgående fortælling af alt eventyret.

Helt ung, og den tanke slog rod, at jeg vil styre den gennemgående fortælling.

Jeg ville at det blev mit eventyr, som står i bogen.

Vejen fra tanke til handling kan være meget kort.

Min viste sig at være lang og snoet.

 

Med min nye forfatterdrøm i hjertet rejste jeg mig ganske enkelt fra sengen, lagde min bog fra mig,

og satte mig til skrivebordet foran et ubrugt kladdehæfte.

Jeg satte blyanten til hæftet.

Ingenting skulle stå i vejen for kunsten og for den store fortælling.

 

Udfordringen kom foran det tomme kladdehæfte.

Jeg var gået i stå.

Jeg havde meget lidt fortælling i mig.

Drømmen var skudt i gang, men jeg var ikke klar.

 

Langt senere tyede jeg til skriveriet igen.

Jeg mindes at tænke at al god fortælling, at alle store fortællinger starter med forfatterens smerte.

Jeg tænkte at det er umuligt at skrive uden stor smerte i livet.

Det blev til en lille produktion af værker.

Smertefulde fortællinger.

 Det blev ikke til nogen udgivelse, for jeg var for stolt til at tåle en mulig afvisning.”

(Citat: Digteren mellem linjerne, 2016 – Mads-Peder Winther Søby)

 I dag, hvilket jeg også kommer ind på i Digteren mellem linjerne skriver jeg på glæden. Glæden ved livet, ved det skrevne og tilfredsstillelsen af, slet ikke at kunne undlade at nedfælde ordene. Jeg har holdt en lang tænkepause fra mine skriblerier. Efter næsten et tiår uden at forfatte skønlitteratur sagde min kone en dag til mig, at jeg skulle begynde at skrive igen. Jeg overvejede det og fandt ud af, at selv på en solid kost af daglig lykke og tilfredshed over hverdagslivets repetition, så manglede jeg min skriblerier. Det er nemlig ikke umulig at skrive på glæden og lykken.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Min nye udgivelse Helt ude i Hampen – En skrøne har ligget og spiret i mit hoved i flere år. Den er udtænkt i en periode, hvor jeg som sagt ikke skrev. Da jeg endelig satte mig til papiret, skrev jeg derfor mine tre udgivelser mere eller mindre samtidig. Helt ude i Hampen – En skrøne, som er min seneste udgivelse, fik jeg ideen til efter at have boet i et par forskellige landsbysamfund i de senere år. Efter jeg i en del år havde boet i Århus, flyttede jeg først til Hampen og siden til et par andre små landsbyer i det jyske. På mange måder er det noget af et kulturmøde jeg udsatte mig selv for. De små landsbyer hylder en bestemt mandetype… . Det er den mandetype jeg forsøger at fremmane i Helt ude i Hampen – En skrøne. Det er en anderledes formel over manden, end jeg f.eks. oplevede i mine år i Århus. Det er dog ikke en mandetype, der på nogen måde er blottet for kærlighed, hengivenhed og kodeks. Det er bare en anden facade – en mere hård facade. Desuden er Helt ude i Hampen en kærlighedserklæring til et landsbysamfund, som jeg muligvis aldrig helt kommer til at forstå, men som åbenlyst, når man har boet i det en rum tid, har enorme kvaliteter i form af nærvær og hjemstavnsfølelse. Der er så dejligt herude på landet. I landsbysamfundene lever man tættere på naturen, og måske derfor accepterer man også i højere grad det magiske, det fantastiske. Der er en genfortællingstradition som finder sted – der er en kollektiv hukommelse der holdes i ave, med fortællingerne om ting der er sket førhen. Der bliver lagt lidt til, og trukket en del fra. Det er skrønens magi.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er da helt fantastisk. Da jeg udgav e-novellen De værste sår er de, der ikke bløder gik jeg og ventede så spændt på at kunne se den i online-handlen. Siden har jeg udgivet to bøger som både er udkommet i e-bogsformat og som fysiske bøger – alle gangene har jeg ventet utålmodigt og med sommerfugle i maven. Det er jo hjerteblod man venter på! Det er jo noget JEG har lavet – noget JEG mener har så stor kvalitet, at andre også skal have glæde af det. Det håber jeg så de får. Det er fantastisk at have noget på hjerte, og det er en definitiv form at komme til orde på, når man udgiver en bog. Bogen ligger der jo som et fysisk bevis på; at det har jeg udtænkt. Det er jo ikke bare en facebook-opdatering eller lignende. Det kan ikke lige ændres… . Jeg føler i høj grad, at jeg giver noget af mig selv i hver bog. At udgive en bog er en stor glæde, og en bevidsthed om at have givet ud af sig selv.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jamen jeg har vist allerede fået nævnt bøgerne tidligere, men her i kronologisk rækkefølge:

– De værste sår er de, der ikke bløder (2015)

– Digteren mellem linjerne (2016)

– Helt ude i Hampen – En skrøne (2016)

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja. Jeg har planer om op til flere bøger mere. Jeg arbejder pt. på en roman (den arbejdede jeg også på for mere end ti år siden), samt en skrøne mere. Min tanke med Helt ude i Hampen er at det skal være en serie af skrøner om de skønne kvinder og i høj grad mænd der nu præsenteres i bogen Helt ude i Hampen… .

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Det ved jeg ikke! Jeg skriver primært, når jeg har noget på hjerte, eller når jeg får en tanke, der skal med i et af mine projekter. Jeg synes egentlig altid, at jeg har noget på hjerte og noget at skrive ned. Forsvinder inspirationen en dag, så tager jeg nok bare en pause fra skriverierne. Jeg har jo førhen holdt en lang skrivepause på mere end ti år… . Jeg tror faktisk, at inspiration kun er en lille del af en kreativ proces! Meget af det kreative og kunstneriske, er jo et dybtfølt ønske om at “skabe” noget. Alle mennesker har vel inspiration, men forfatteren bruger inspirationen og sætter den på sætninger.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg føler jo på en måde allerede, at jeg lever af at skrive. Ligesom jeg lever af at elske og være elsket af mine børn og min kone. Jeg ånder familiefar, mand, lykke og forfatter i hvert et åndedrag jeg tager. Det er jo for pokker en privilegeret måde at leve på. Økonomisk derimod, så tvivler jeg stærkt på, at jeg har den der brede appel i mine bøger, der gør at jeg nogensinde bliver i stand til at tjene penge på mine bøger – i hvert fald tjene penge i et omfang, hvor jeg kan nøjes med at sidde herhjemme og skrive endnu flere værker. Det vigtigste for mig er dog at blive læst. Jeg sætter pris på hver og en af mine læsere. Om jeg så skrev for kun mine egne øjne (hvilket jeg også har gjort førhen), så ville belønningen i det være nok. Når det så er sagt, så er det da fantastisk med respons på ens litterære arbejde. Jeg gad da godt, at endnu flere skrev tilbage efter at have læst et af mine værker. Skrev tilbage med et spørgsmål, eller med et “skulderklap”, eller for den sags skyld et kritisk vue over værket. Det gad jeg godt. Jeg er da overbevist om, at jeg kan blive bedre, så kritik er også i orden (i små doser). På en måde kan man sige, at jeg godt gad optjene mere respons :-). Penge ville jeg heller ikke sige nej til, men det er ikke mit primære sigte med at skrive.

Hvad handler din bog om?

Helt ude i Hampen – En skrøne er en humoristisk/underfundig fortælling om fem venner der skal på langtur til Polen (for at hente et slagtesvin). Det er et opgør med den (blandt gruppens mænd)”oplevede” uretfærdighed, der går i direkte linje fra “bonde til de onde”. Samtidig er det også en fortælling om det mennesker gør, fordi de kan (eller ikke kan lade være med at gøre). Skrønen er om venskab og har et skildrende sigte på de livslange grupperinger som landsbyfællesskaberne tilbyder (der er plads til næsten alle). Bogen giver et indblik i en vennegruppestruktur, men væsentligst af alt, så giver den læseren, næsten omkostningsfrit, mulighed for at komme med vennegruppen på tur af snoede omveje til Polen og retur. Forviklingerne er mange… . Forhåbentlig afføder skrønen et forløsende smil.

Hvem er du?

 Jeg er en mand på 37 år. Bosiddende i det midtjyske. Jeg har en fantastisk kone og tre dejlige børn i mit liv. Desuden en lille allergivenlig hund, der i dette skrivende øjeblik sidder på bænken ved siden af mig – den slår på min arm med poten og vil have mig til at gøre noget – den vil nok gerne have en gåtur.

Jeg kan lide en god bog. Jeg kan lide fred og ro. Jeg kan lide at have fri fra arbejde (det er noget af det, blandt meget andet, jeg særligt sætter pris på ved mit arbejde, nemlig at holde fri fra det). Jeg har en blandet uddannelsesbaggrund bag mig. Jeg er oprindeligt udstyret med en kandidatgrad i Idehistorie/historie. Det viste sig at være en svær sammensætning at få arbejde med. Efter nogle år fik jeg taget yderligere en uddannelse som pædagog. Pt. Er jeg i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, der gerne skulle supplere det pædagogiske arbejde med mere faglig viden.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg kan lide at være sammen med familie og venner. Jeg kan lide at læse en god bog (selvom den ikke er så god som først antaget, så gør jeg den næsten altid færdig alligevel). Jeg kan lide hverdagen. Grundlæggende kan jeg rigtig godt lide mit liv, så når det kører på skinner, som det heldigvis gør det meste af tiden, så er jeg glad.

Hvem ser du op til?

Jeg synes verden er blevet fattigere på virkelige helte – i hvert fald i det politiske liv! Jeg ser op til mennesker, der på integrativ og autentisk vis formår at være hele mennesker. Hvad det i øvrigt indebærer, er jo et godt spørgsmål. Der kan velsagtens også være mange måder at være det på. Det er nok helt abstrakt set mennesker der står ved sig selv. Står ved at de er, som de er. Desuden skal de jo så helst være på en måde, som jeg kan holde ud – hvis jeg skal være i nærheden af dem. Det er mennesker med holdninger, og når disse mennesker evt. ikke har taget stilling til alt (hvilket man skal tage sig i agt for. Altså mennesker der har en holdning til alt), så har de lyst til at reflektere og tænke over tingene. Desuden har jeg den dybeste sympati for kærlige og medfølende mennesker. Dem har verden brug for. Desuden er min påstand, at “hele” mennesker slet ikke kan være andet end kærlige og medfølende mennesker.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Jeg har læst rigtigt mange gode bøger. I rigtigt mange forskellige genrer. Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque er en uforglemmelig skildring af det meningsløse i krig. Den har for altid brændt sig fast på min nethinde – det var den rigtige bog, da jeg i en meget ung alder fandt den på hylden og gav mig i kast med den. I en periode forgudede jeg alverdens Rambo’er, men efter den bog fik jeg et mere nuanceret billede af, hvad krig er for en lidelsesfælle. Desuden har jeg læst rigtigt mange af Jørn Riels skrøner, som i øvrigt er en kæmpe inspirationskilde for min egen Helt ude i Hampen. Jørn Riel har en uovertruffen måde at beskrive absurde hændelser – det er så morsomt, at jeg altid har tårer i begge øjne, når jeg lægger de skrøner fra mig. Jeg kan aldrig lade være med at udbryde i spontane latterudbrud når jeg læser Jørn Riel. Jeg vil gerne betro min store hemmelighed, hvad angår litteratur. Jeg synes alle tiders største kærlighedsfortælling Borte med blæsten af Margaret Mitchell bør læses engang hvert femte år. Det er en fantastisk bog. Sidst men ikke mindst, så er jeg kæmpe fan af John Steinbeck. Jeg tænker ikke på noget bestemt værk. Jeg har læst rigtig mange af Steinbecks bøger og han er en eminent forfatter.

Hvem er din ynglings forfatter?

 John Steinbeck

Hvilken genre skriver du i?

Jeg breder mig vist lidt ud. Mine hidtidige tre udgivelser stikker i tre forskellige retninger. Jeg kan lide at være litterært fri. Næste skrøne fra min hånd, bliver i stil med Helt ude i Hampen. Romanen jeg arbejder på bliver i endnu en ny genre.

Jeg siger tusind tak til Mads-Peder for at ville deltage i det her, hvis du vil købe hans bøger, så har du muligheden på saxo, hvor alle hans bøger kan købes, på plusbog, hvor kun to af dem kan købes og på bogogide, hvor de alle sammen kan købes. Vil du have den fysiske bog, så hop ind på saxos hjemmeside, hvor du både kan vælge e-bog og fysisk bog 🙂

Hvis du gerne vil følge Mads-Peder, så kan du følge ham på Goodreads – vores alle sammens bogplatform, Facebook og på hans hjemmeside 🙂

Sammen når vi længere ud 😀

 

 

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

One thought on “Nye forfattere #16 – Mads-Peder Winther Søby

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s