Posted in Privat

Det rige liv

Jeg er blevet meget inspireret af bogen Nøglen til det rige liv, som jeg har anmeldt her på bloggen. Følg linket, hvis du gerne vil læse anmeldelsen. Jeg blev inspireret til at fortælle lidt om hvad det rige liv er for mig. Det er et privat indlæg mellem alle bogindlæggende, men en gang i mellem syntes jeg det er hyggeligt, at der også kommer lidt med privat kant på 😀

Det rige liv for mig, handler ikke om at have mange penge – det har jeg bestemt ikke, men jeg klager ikke over det, for det kører rundt som det skal. Det rige liv handler for mig om, at kunne være til stede i mit liv, nyde livet lige meget hvad det byder på. Mit liv byder på mange smerter, men i stedet for at tænke “Øv, nu har jeg endnu en nede dag”, så tænker jeg at det er fantastisk at jeg stadig kan læse 🙂 Da jeg fik min diagnose, var alting så negativt og jeg kunne intet, men idag har jeg et rigt liv. Det har været en lang vej, men det gik først op for mig, hvor negativ og trist jeg var da jeg flyttede fra kæresten og hverken havde tv eller internet. Langsomt fandt jeg mig selv midt i sygdommens værste rasen og pludselig opstod der noget helt magisk. Jeg følte lykke ved de helt små ting i mit liv og det er det jeg vil fortælle hvad er lige her. Mit rige liv er:

At jeg kan få lov at gå i den smukke natur omkring mig

Jeg tager det ikke længere for givet, at jeg kan komme ud og bruge min krop i den smukke natur, da jeg har en kronisk der nogen gange gør det svært at gå udenfor, eller bare gå i det hele taget. Så når jeg endelig er udenfor, så føles det som en ren luksus og som balsam for min krop. Jeg elsker også at tage billeder, så når jeg er ude er kameraet oftest også med 😀

IMG_0539

At spille spil med vennerne

Når jeg har overskud til det, så spiller jeg gerne med mine venner og også en gang i mellem fremmede mennesker, men det gør mig simpelthen så glad, helt ind i sjælen. Det giver mig energi på et helt andet plan end normal omgang med mennesker. 

img_1638-2

At kunne læse en masse bøger fra spændende forfattere

Det er også en af de ting som gør at livet er så meget værd, at leve, selv på de dage hvor jeg ikke kan andet, så kan jeg som regel altid læse. Jeg bliver bare glad 🙂 Det giver mig så meget at få lov til at forsvinde ind i nye verdener 😀

img_1343-1

At drikke sjove drinks, uden alkohol

Jeg elsker at lave smagsfulde, farverige drikke og gerne servere dem i store vinglas, så det ser rigtig fornemt ud. Det er Ren luksus for mig og så smager det godt og er sundt, så ren win-win.

At have blomster i hjemmet

Jeg elsker farver, så blomster er selvfølgelig også noget af det der gør mig glad. Jeg kan slet ikke få nok af dem 😀 Når jeg en gang i mellem har friske blomster i hjemmet, så kan jeg slet ikke lade være med at kigge på dem. De frisker simpelthen mit liv og mit hjem op og så er de fede at tage billeder af sammen med bøger 🙂

Derudover så har jeg en kæreste der forstår mig og mine særheder, en familie der støtter op om mig og venner der er tossede på hver deres måde. Derudover har jeg en masse skønne følgere på diverse sociale medier, som gør mit liv så meget federe. I er alle sammen med til at mit liv bliver rigere 😀 Hvad er det rige liv for dig?

Tak til Benedicte Frölich for, at have skrevet Nøglen til det rige liv, som inspirerede mig til dette indlæg 🙂

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s