Posted in Forfatterinterview

Nye forfattere #7 – Anne-Sophie Finmann

Idag har jeg givet ordet til Anne-Sophie, som har skrevet lyriksamlingen “Don’t try to fix me, I’m not broken”, så tag godt imod hende og find ud af hvad hun er for en person og hvad hun skriver på lige nu 😀 Ordet er dit Anne-Sophie.

12516284_10206779168692537_1381079971_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?
Jeg startede da jeg var en 10-11 år gammel. Sammen med nogle veninder læste vi vores historier op for hinanden i stalden på den rideskole hvor vi gik. Historierne var selvfølgelig om heste. Jeg kan ikke huske præcis hvordan det startede, men vi fik en masse timer til at gå med det. Det var lidt som en leg. Ligesom når vi legede med hestefigurer og fandt på den ene hests historie efter den anden.
Min lyriksamling skrev jeg da jeg gik gennem en meget svær periode i mit liv, hvor jeg havde en masse indestængte følelser og havde brug for at få dem ud på en eller anden måde.
Siden da havde det stået stille indtil først i 2015 hvor jeg fik en idé og sprang til tasterne og jeg sidder der stadig.

Hvordan fik du ideen til din bog?
Ideen til ’The Hunt’ som jeg er i gang med at skrive nu opstod faktisk rimelig spontant efter nogle års skrivepause. Jeg var begyndt at udforske begrebet ’fanfiction’, og med den aktive underbevisthed jeg har, gik den i gang med at skabe en ide, som blev til en scene, som blev til personer og så kørte den sådan set bare derfra.
Ideerne til de historier jeg skrev som barn var mere fantasier om hvordan det ville være hvis jeg havde min egen pony.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?
Da jeg fik udgivet min lyriksamling følte jeg at jeg havde overvundet noget helt exceptionelt. Som sagt blev de skrevet mens jeg gik igennem en meget svær tid og denne bog var bevis på at jeg havde overvundet det.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?
Lyriksamlingen ’Don’t try to fix me, I’m not broken’
Pt. er jeg I gang med en fantasy serie ved navn ’The Hunt’, som jeg planlægger at få udgivet når den er færdig. I januar 2016 færdiggjorde jeg den første bog i serien.

Har du planer om at skrive en bog mere?
Ja, er i gang med nr. 2 bog i fantasyserien ’The Hunt’, jeg regner med den slutter på tre bøger. Når jeg er færdig med dem har jeg den næste ide klar hvor jeg allerede har lavet persongalleri, starten, handlingsforløb og har noter klar. Efter den har jeg to ideer mere, men ved ikke endnu hvilken jeg vil tage.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?
Jeg får inspiration mange steder fra, fra alt i mine omgivelser faktisk. Musik, bøger, film, mennesker. Med min aktive underbevisthed har jeg faktisk ikke brug for at ’lede’ efter inspiration, den kommer for det meste til mig. For det meste som et lynnedslag når jeg mindst venter det og må i hast lede efter pen og papir, eller skrive det ned på min mobil. Det er effektivt, men kan også være ubelejligt. Så hvis vi har gang i en samtale og jeg lige pludselig stirrer blindt frem for mig, så er det for det meste min underbevisthed der har lavet et bagholdsangreb med inspiration.
Nogle gange kommer det som hele scener, andre gange bare en ide eller fraktioner af en ide som jeg lige skal få styr på.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?
Umiddelbart nej. Statistisk set kommer det nok ikke til at ske. Og selvom det gjorde tror jeg ikke jeg ville vide hvad jeg skulle gøre, så jeg ville nok bare fortsætte min almindelige dagligdag.

Hvad handler din bog om?
Min fantasyserie ’The Hunt’ handler om to vampyrjægere, Val og Jake. De har jagtet vampyrer sammen i seks år, sammen med Jakes far Bill. Bill døde en frygtelig død fem uger før vi begynder at følge Val og Jakes historie. Udover at dræbe alle de vampyrer de kan finde er de især på jagt efter Sinanima. En vampyr der dræbte Vals mor for ti år siden og prøvede at dræbe Jake for atten år siden. Val og Jake er nu henholdsvis 27 og 28 år, og efter Bills død indser de at de har brug for hinanden mere end nogensinde før. Og grundet deres behov for hinanden indleder de et turbulent forhold der er kompliceret af Jakes vrede og sorg over tabet af sin far, og deres desperate forsøg på at få tingene til at hænge sammen og finde Sinanima. Samt finde en vej frem ud deres usunde forhold.  

Hvem er du?
Mit navn er Anne-Sophie, men til daglig er jeg bare Fie. Jeg er 25 år, jeg bor i en lejlighed i Hjortshøj, tæt på Århus sammen med min kat Bisser på 7 år. Jeg var i gang med berideruddannelsen men måtte stoppe da jeg kom ud for en ulykke med en hest, hvorefter jeg har fået varige mén. Jeg går til kognitiv genoptræning og håber på at forbedre mig så meget at jeg kan starte på en uddannelse med skånehensyn.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?
Det er faktisk hvad det meste af min fritid går med. Men i weekenden er der skrive pause hvor jeg slapper af sammen med min kæreste. Jeg læser rigtig mange bøger, ser lidt film og serier, samt er sammen med familien og vennerne. Det er sundt nok at komme væk fra skærmen en gang i mellem, selvom jeg nogen gange helst ville bruge hvert eneste vågent minut med at skrive. Ind i mellem spiller jeg også keyboard eller tegner.

Hvem ser du op til?
Jeg ser ikke op til en bestemt person, men personer der er i balance med sig selv, elsker sig selv, og prøver at være bedre mennesker end dem de var i går. Så måske ser jeg også lidt op til mig selv, eller jeg har i hvert fald forventninger til mig selv om at være den bedste version jeg kan blive af mig selv. Nu lyder det nok lidt selvglad, men tvært imod synes jeg det er meget beskedent.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?
Jeg vil ikke sige at jeg har en yndlingsbog, for det har jeg ikke. Jeg synes jeg har læst rigtig mange gode bøger. Jeg synes bøgerne er bedst når de tager mig til et helt andet univers hvor karaktererne bliver mine venner og jeg griner og græder sammen med dem. Definitionen på en god bog er når jeg kigger på uret og ser at klokken er 22, jeg tænker at jeg lige læser det her kapitel færdig og næste gang jeg kigger på klokken er den 2 om natten. Det er min definition på en god bog.

Hvem er din ynglings forfatter?
Igen har jeg ikke nogen yndlingsforfatter, men kan han/hun gøre det ovenstående i en bog så er jeg glad for de gad bruge så mange timer af deres tid på at skrive en så dejlig bog som jeg desværre færdiggjorde på under en uge. Derfor læser jeg tit gode bøger flere gange, dog også pga. mine hukommelses problemer efter ulykken. Men en god bog kan ikke læses for mange gange.

Hvilken genre skriver du i?
’The Hunt’ og mine fremadrettede projekter er alle i adult fantasy genren.

Jeg siger tak til Anne-Sophie, som vi nu har lært bedre at kende. Kunne du tænke dig at købe hendes lyrik samling, så kan den midlertidigt ikke købes nogen steder, men jeg opdatere, så snart jeg ved at den kan købes igen 😀

Hvis du vil følge hende, så kan du finde hendes hjemmeside  <– der og hendes facebook side <– der.

Sammen når vi længere ud 😀

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s