Posted in Forfatterinterview

Nye forfattere #4 – Marie-Louise Rønning

Idag er ordet givet til Marie-Louise Rønning, som har skrevet bogen “Helbrederen”, hvilket er en skøn bog. Læs hendes indlæg her under og lær hvad hun er for et menneske. Tag rigtig godt imod hende. Ordet er dit Marie-Louise.

817ad5_2c0b5718b3b74cff8cd86346f4c578bc

Hvad fik dig til at starte med at skrive og hvordan fik du ideen til din bog? (jeg har lagt dine to spørgsmål sammen for mit svar hænger sammen! 🙂 )

Jeg har aldrig været den helt store læsehest – denne lidenskab for bøger er først rigtig kommet som voksen, så jeg er ikke en af dem, der har gået med en lille forfatter i maven siden mine teenageår. Det var faktisk mine elever, der introducerede mig til denne “fantasy” genre i bogform og åbnede mine øjne for hele det paranormale univers – jeg må højt og tydeligt sige, at jeg er dem dybt taknemmelige, for hold da op en verden. Jeg er lidt af en fri fugl – i mine tanker i hvert fald – og det jeg faldt for, var, at i den paranormale verden, er der ingen grænser. Jeg kan gøre, som jeg vil, sige som jeg vil, og føle som jeg vil – der er med andre ord højt til loftet.

Jeg har dog altid været utrolig begejstret for film, så på den måde er jeg ikke helt blank for selve universet – men i bogform har det aldrig sagt mig noget før for omkring tre år siden.

Det der reelt fik mig til at sætte mig til tasterne var en stigende irritation over at de her paranormale kærlighedshistorier alle foregik i USA eller andet større land, så jeg tænkte bare – jamen så må jeg jo prøve selv og så satte jeg mig ned og begyndte at skrive. Det eneste jeg vidste, var at mine hovedpersoner skulle hedde Victoria og Matthew og at det hele skulle foregå lige her i min egen baghave!

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er helt vildt – sindssygt og så berusende at det næsten ikke kan beskrives, men det er også hårdt, frustrerende og hjerteskærende spændende. Jeg kan huske, at jeg var helt vild for endelig at stå med min bogbaby i hånden og kunne ikke lade være med at kysse den.

Men det er ingen let sag – vejen til udgivelse er hård på så mange planer. Jeg udgiver gennem et mindre forlag og har ikke den samme sikkerhed og netværk, som man har ved et af de større forlag. Samtidig ved man, at det derved er sværere at nå ud til sine læsere. Man lærer også at forholde sig til kritik, afvisning og nederlag – man lærer at rejse sig selv om det næsten virker umuligt. Tiden op til selve udgivelsen er nervepirrende, men tiden efter udgivelsen er endnu mere nervepirrende – for det er der man får læsernes bedømmelse. Jeg er forberedt på at der vil komme både gode og dårlige anmeldelser – og det er sådan det er, en læseoplevelse er en individuel oplevelsen og en anmeldelse en subjektiv proces – men det jeg nok er mest ked af, er at mit forlag ikke formåede at korrekturlæse så grundigt, så der er enkelt irriterende fejl, og det er jeg voldsomt ked af. Indhold er en ting – det kan folk mene om hvad de vil, men grammatiske fejl og fejl i tegnsætning er virkelig ikke godt – men desværre kan man til sidst ikke selv se fejlene – men jeg håber de bliver rettet, hvis jeg skulle være så heldig at få et genoptryk. Nogen ville mene at jeg ikke burde fokusere på dette – men jeg tror på at man lærer af sin fejltagelser og denne fejltagelse er en af dem, jeg virkelig har lært af, og derfor vælger jeg at reflektere over den her.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet og har du planer om at skrive flere bøger?

Jeg har kun skrevet Helbrederen, bind et i serien om Lysets Kvinder, men som titlen hentyder, er det en serie, og jeg har planer om at fortsætte den. Bind to er allerede skrevet og når bind 1 har solgt lidt mere, vil den blive udgivet.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Jeg skriver dagligt og har lidt andre projekter på tegnebordet – det holder mig til ilden. For mig er det at skrive et frirum – jeg er min egen herre og elsker at udleve alle mine fantasier og nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at skrive.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej. For mig er det noget nær utopi i Danmark og specielt inden for den genre jeg skriver i. Men jeg håber på og drømmer om at det med tiden kan blive så stor en del af min hverdag, at jeg vil kunne gå ned i tid og supplere med at skrive bøger. Jeg er også et meget socialt menneske og elsker at arbejde med børn og unge og helt ærligt tror jeg ikke, jeg ville kunne undvære det. Det giver mig så meget inspiration at være i samspil med andre mennesker og jeg ville være bange for at blive for “ensom” som fuldtidsforfatter.

Hvad handler din bog om og hvorfor har du valgt at skrive i netop din genre?

Den handler jo om mange ting – og selve handlingsforløbet kan du læse mere om bag på bogen – det vil jeg ikke brug for meget tid på her. Jeg vil hellere fortælle om de temaer, dilemmaer og emner, som historien berører. Her den anden dag blev jeg interviewet af tre unge mennesker (8. klasse) i forbindelse med deres projektopgave om unge og identitet i bøger og film, hvor vi netop talte om, hvordan unges identitet bliver beskrevet og udviklet i ungdomslitteratur og film. Meget spændende interview. Og for mig er min histories omdrejningspunkt “gråzonerne” – altså de områder og sider af os selv, hvor godt og ondt mødes og skaber problematikker. Som Matthew jo pointerer overfor Victoria; der er altid en gråzone – ingen er kun god eller ond, mørk eller lys. Og han har ret, det kære Tusmørkbarn, for lige meget hvad, bliver vi nødt til at forholde os til de mindre gode sider af os selv, arbejde med dem og prøve at navigere i dem på bedste vis. Som så mange andre ungdomsbøger og/eller paranormale bøger, handler den også om at finde sig selv – blive fortrolig med sig selv og de handlinger og tanker man har som ung.

For mig er genren ikke så vigtig – selvfølgelig er der genrekrav (det tekniske) og de skal respekteres, men for mig er det mere det, at jeg, i det paranormale univers, har friheden til at give mine personer nogle egenskaber, man ikke kan i en realistisk fortælling. I bund og grund kunne historien være en helt normal kærlighedsfortælling, men for mig giver det overnaturlige historien et lille pift. Jeg har tit diskuteret med min mor hvorfor jeg har valgt dette – og som jeg siger til hende; det er ligegyldigt om personerne kan flyve, bide, brøle eller hvad de nu en gang kan, historien er den “samme.”

Hvem er du?

Jeg er mig og ingen anden. Hi hi – jeg er en ganske normal kvinde med 3 børn, mand, vovse og campingvogn. Der er ikke noget specielt ekstraordinært ved mig, jeg er ikke dybt filosofisk, dyreaktivist eller tilhænger af en sekt – men jeg er MIG – fyldt med alt det som alle mennesker rummer og et hav af gråzoner.

Jeg er uddannet indkøber, folkeskolelærer og har en Master i Professionel Kommunikation, jeg har rejst en del som ung og nu arbejder jeg som folkeskolelærer i Hørsholm. Jeg er et meget snakkende menneske og stikker ofte næsen lidt langt frem og det giver knubs – men det er knubs der netop er med til at lære mig at forholde mig til alle mine gråzoner.

Jo, jeg er lidt af en natteravn. Jeg skriver langt mere effektivt om natten – og det er altså lidt af en udfordring med tre børn og fuldtidsarbejde.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg elsker at opholde mig i vores campingvogn oppe ved Hornbæk sammen med min familie. Jeg er glad for et glas hvidvin og specielt i selvskab med mine tætte veninder. Jeg er glad for mad, men hader at lave det selv og er heldigvis velsignet med en mand, der elsker at lave mad.

Jeg er glad for musik, men har ingen idé om hvem og hvad – bare det lyder godt.

Jeg er meget kreativ og elsker at scrapbooke, sy og lave fondant kager – altså pyntedelen.

Og så elsker jeg film og bøger!!

Hvem ser du op til?

Uhh, der er jeg måske lidt anderledes end mange andre. Jeg har aldrig haft idoler eller kendte folk jeg så op til – og jeg har det egentligt heller ikke den dag i dag. Der er mange mennesker jeg respekterer og beundrer for det, de udretter eller har udrettet, men om jeg ser op til dem? Nej, ikke rigtigt, men jeg hæfter mig ved de handlinger, som de gør, og prøver at stræbe efter at være det bedste menneske, jeg kan – med alle de “gråzoner” jeg nu en gang har. Jeg har mødt kendte mennesker, og det eneste jeg kommer til at tænke på er; hvad fanden, de går på toilettet som alle os andre, og så kan jeg ikke lade være at grine. Men jeg ville gerne have haft muligheden for at møde Mandela – og der ville jeg have haft fugtige håndflader og bukket mig i dyb respekt.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Åh, jeg hader det spørgsmål! Det er lige som at blive spurgt, hvilken film jeg synes er bedst – det er jo umuligt at svare på for dælen. Jeg har læst så mange bøger og hver og en rører noget forskellige i mig, så der må jeg skuffe dig og komme med endnu et undvigende svar. Jeg elsker Anna og det franske kys (suk), var ved at dø af grin, da jeg læste Dæmondræberen på grund af sproget, havde nær pisset i bukserne af Heksens kald og dens grumme, grumme badguy og sindssygt velskrevet sexscener, var helt kogende indeni af romantiske ungdomsminder da mine øjne åd Twilight, jeg forguder Engle i Buffy og er ved at dø af længsel efter Damon i “Onyx” så … ser du problemet? Og så har jeg ikke læst Hemmingway, Austin eller andre medlemmer af eliten, så… jeg tror bare jeg stopper her.

Hvem er din ynglings forfatter?

Niksen biksen – gælder samme problematik som ovenover.

Jeg siger tak til Marie-Louise, hvis du vil købe hendes bog, så kan den købes her hos saxo og bog & ide

Hvis du vil følge Marie-Louises verden, så kan du findes hendes hjemmeside, facebook og instagram i linkene 😀

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s