Posted in Privat

To år som ædru

 
December er en ganske speciel måned for mig. Især er første december noget helt særligt. I år glemte jeg helt at fejre det, som jeg ellers har gjort det før, men skidt med det. Det betyder nok bare at jeg er ved at være så meget ovenpå, at det ikke betyder så meget mere 😊

Inspireret af Flyv med migs indlæg om ensomhed,  så vil jeg fortælle hvad ensomheden gjorde ved mig. 

Jeg har altid været sådan lidt udenfor hvad normale børn er. Jeg havde venner helt op til omkring fjerde klasse, men der skete der et eller andet med de andre børn, som gjorde at jeg bare var bagud hele tiden. De havde mistet interessen for hende den underlige, som hverken kunne læse eller skrive. Jeg elskede bare mine barbie dukker og Mario på nintendoen. Jeg forstod ikke længere den verden de andre levede i og mistede alle mine venner. Ingen ville lege med mig mere. Jeg var bare ikke god nok mere. Kun hvis jeg selv spurgte var der måske nogen der sagde ja til at ville være sammen med mig. Ingen spurgte længere mig om jeg ville være med til noget.

Mit liv var kaos både hjemme og ude. Der var ingen steder jeg følte mig tryg og glad. Vi flyttede hele tiden, så jeg havde ikke rødder nogen steder. Okay hele tiden er måske så meget sagt, men i hvert fald oftere end jeg kunne holde ud. I fjerde klasse var min mor og jeg lige flyttet ind til hendes nye mand og lige før syvende klasse flytter jeg igen. Jeg skifter helt liv her. Jeg flytter ind hos min far, skal i ny skole og lærer et nyt “sprog” at kende (bornholmsk). 

Ingen kunne lide mig i den nye skole, så jeg blev virkelig ensom. Jeg havde kun min far, min bror og min fars kone, som heller ikke kunne lide mig. Min far havde for travlt til at være meget nærværende og min lillebror for populær til at ænse hans søster alt for mange blikke. Jeg havde ingen venner og var meget ensom. Jeg havde en masse selvmordstanker allerede som ni årig og da jeg var på bornholm forsøgte jeg at dulme smerten med alkohol. Jeg var kun tretten da mit alkohol forbrug allerede var væsentligt højere end den normale teenager. Jeg kunne bedre være sammen med andre mennesker, når jeg havde drukket.

Problemet er at ingen siger noget til det og at jeg ikke kan styre det. Alkoholen overtog mit liv og da jeg efter tre år på bornholm igen skal flytte, så drikker jeg også som det første om morgen. Jeg sulter mig selv, drikker store mængder af ren alkohol, bare for ikke at føle ensomheden brede sig inden i mig. Jeg havde fået mig en funktionspromille, så folk ikke længere kunne se om jeg var fuld eller ej. Det er uhyggeligt at tænke på, at jeg gik i skole med alkohol i blodet og uden at have spist. En enkelt lærer spurgte en dag, hvor jeg havde et plaster på håndleddet om jeg var okay, men jeg sagde bare ja ja og så var den samtale slut. Jeg blev mobbet, fordi jeg havde forsøgt selvmord. Ingen tog det seriøst. 

Jeg mit første blackout som atten årig og herfra gik det kun ned af bakke. Jeg havde ingen kontrol over mit alkohol forbrug. Hvis jeg først begyndte, så drak jeg indtil jeg besvimede og hvis jeg vågnede før jeg var nået min seng, så fortsatte jeg bare igen til jeg besvimede. Der var så mange tegn på at jeg burde være stoppet. To gange holdt jeg helt op med at trække vejret, men jeg fortsatte bare mit misbrug, når jeg igen fik luft. Det var så åndsvagt, men jeg var afhængig af det skidt. 

Da jeg var 23 år gammel skete det igen. Jeg var til fest og senere i byen. Det var skide koldt og jeg havde ikke meget tøj på. Kunne ikke mærke kulden. Det var februar måned og det sneede. Vi havde festet hele natten og på vej hjem bliver jeg svag i kroppen. Jeg ligger mig i sneen og så bliver alt sort. Jeg sanser intet andet end mørke. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg er væk, men da jeg åbner øjnene stirre jeg op i to smukke blå øjne fyldt med tårer. 

Der gik det op for mig at jeg ikke kun sårede mig selv, men også andre mennesker. Jeg stoppede mit misbrug fra den ene dag til den anden med alt hvad det indebærer af abstinenser og overædning med mere. Det var ikke nemt for alkoholen havde gemt en masse følelser væk og nu hvor jeg langsomt blev mere klar, så kom de også væltende. Ensomhed, angst, depression, manglende selværd og til selvtilllid med mere væltede hele mit liv. Sammen med alt det kom en fysisk smerte, som jeg også havde drukket væk, tilbage.

Jeg kæmpede i syv år med at beholde mig selv ædru uden hjælp fra andet end styrken indeni og noget jeg havde lært i AA en gang. Efter syv år gik forholdet til den grædende blåøjet fyr i stykker og jeg begyndte at drikke igen. Jeg magtede bare ikke mere. Jeg var faldet i så mange gange før, så jeg blev ligeglad igen. Der gik kun et halvt år, så mødte jeg op i et aktiverings tilbud med alkohol i blodet og så besluttede jeg mig for at gå i behandling. Jeg tror jeg var der i halvandet år og først efter næsten halvandet år, fik jeg styr på alkoholen. Det er nu to år siden og jeg og den blåøjet fyr har snart været kærester i 11 år 😊

Det er nu to år siden. Det er jo fuldstændigt vanvittigt, men jeg er gladere end nogensinde før og selvom jeg ikke har tonsvis af venner, har jeg fundet lykken midt i alt kaosset 💕 En gang i mellem har jeg det stadig ensomt, men jeg acceptere at det er sådan 😊

Her er mine ord fra jeg havde et års jubilæum som ædru –> Et år som ædru. Det er vildt at der er gået endnu et år, uden alkohol overhovedet. Ingen tilbage fald i to år. Det kører bare skide godt 😍

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

2 thoughts on “To år som ædru

  1. ÅH Bjørg. Jeg fik helt tårer i øjnene af at læse om det.

    Hvor er det bare STÆRKT af dig, at du er kommet ud på den anden side, og hvor lyder det bare til at have været en forfærdelig barndom – også især fordi ingen greb ind og ænsede at du havde brug for hjælp. Selv din lærer, der spurgte, men ikke gjorde noget yderligere ved det? Åh, det gør helt ondt.

    Men hvor fantastisk at du så er så positiv, og virker til at være ret så livsglad, når du har haft det så hårdt. Respekt for det. Hvor er det du bare et stærkt menneske.

    Tusind kram herfra og tak fordi du delte din historie ❤

    Like

    1. Takker for dine pæne ord.

      Den har været meget hård for mig og det jeg skrev om her var kun nået af det der påvirkede mit liv. Det er vildt hvad et menneske kan holde ud, uden at gå helt i stykker. Jeg har oplevet meget, men det gør mig også til den jeg er i dag 😊

      Jeg delte, fordi sammen står vi meget stærkere. Ingen er alene om det her 😊

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s