Posted in Biografi, Boganmeldelse, Egolibris, Forlag, Genre, Pipaluk

Den forkerte side af bordet

Titel: Den forkerte side af bordet

Forfatter: Maiken Svendsen

Forlag: Egolibris

Udgivet: 2015

Sider: 119

Bedømmelse: 4/5

Hvad handler bogen om?

Den handler om Maiken som er pædagog studerende, men pludselig for det rigtig dårlig og bliver indlagt for første gang på psykiatrisk afdeling. Her fra allerførste besøg følger vi hende gennem de mange følgende indlæggelser og hvordan det påvirker hendes liv ude i den virkelige verden. Vi kommer med ind under huden og ser hvordan systemet virker indefra.

Hvad syntes jeg om bogen?

Den er utroligt svær at bedømme syntes jeg. Jeg ved som regel altid, hvordan mine stjerner ligger, når jeg læser den sidste side i en bog, men den her til skal lige ind og vende først. Jeg har en masse ting, som jeg godt syntes kunne være bedre og som trækker ned i stjerner, men jeg har også nogle ting, som jeg syntes er fantastisk. Det er også svært, fordi min egen bog blev afvist af lige netop dette forlag med beskeden om at min bog skulle ligne denne mere, men det kommer den ikke til. Det bliver personligt lige pludseligt, men nu er det sagt og jeg vil se bort fra egne følelser og kigge på bogen fra begge sider.

Først tager jeg alt det jeg syntes var træls og så kommer alt det positive til sidst. Det er altid godt at ende med det positive 🙂 For der er begge dele i bogen.

For mig var denne bog svært at læse, fordi dens lange sætninger ofte blev lidt krøllede at læse. Nogen gange måtte jeg læse sætningen flere gange, for at få det hele sat ordentligt på plads inden i mit hoved. Nogen steder kunne sætningen med lethed deles op i to eller tre sætninger, uden at det gjorde den store forskel. De lange sætninger gør at jeg syntes sproget bliver langtrukket og klodset. Ofte virker det i den første del af bogen med distanceret og der bruges tit det samme ord flere gange indenfor et kort afsnit, hvilket jeg syntes er synd, når nu det danske sprog kan nuanceres så fint. Der er steder jeg syntes sproget bliver lidt barnligt – altså der bruges ordet dumme om tanker hun har, men det virker helt forkert i sammenhængen. Jeg ville selv have brugt ord som mørke, forkerte og den slags for at beskrive de tanker hun har.

Den distancerede fornemmelse jeg får, kommer af at hun i første halvdel af bogen bruger bogstaver som navne, hvilket virker helt forkert. Jeg ville gerne have hele navne, om så navnene er lavet om. Jeg kommer jo ikke til at kende hendes fortid alligevel, så det rør mig ikke om nogen af navnene er lavet om. Det er okay med mig. Bogstaver gør det bare ikke nemt at associere med de mennesker der er i hendes liv. Det kan godt være det bare er mig der har det sådan. Man kan jo bruge mor/far/datter, altså andre betegnelser end navne, uden at det bliver for upersonligt.

Desværre havde jeg igennem det meste af bogen en fornemmelse af at hendes diagnose var hemmelig for os, at hun ikke ville lukke op for hvad det var for en diagnose hun havde med sig. For mig ville det havde gjort det nemmere at forstå nogle af hendes egne valg. Hun skriver på et tidspunkt at det var episoden der startede det og det irriterede mig grænseløst, for jeg fik ikke af vide hvilken episode. jeg føler der ligger meget mere bagved, som jeg gerne vil vide. Hvorfor ender netop hun med at blive indlagt? Hvad er det for en episode der startede det hele? Hvad skete der i den barndom, siden den overhoved ikke skal tales om?

Bogen giver mange spørgsmål synes jeg, men den giver også et godt indblik i livet på den lukkede og generelt på psykriatisk afdeling. Det må vi endelig ikke glemme. Der er så mange mennesker der sidder derinde og har brug for hjælp, men hvis vi ikke har været der, så ved vi ikke meget om livet derinde. Det er en fantastisk god skildring af hvordan hun knokler med at få sig selv op og stå igen, men af og til bliver mødt af personale der ikke virker kompetente nok til at tage varetage virkelig syge mennesker og det er sgu ikke i orden. Det er ikke i orden at lade et menneske med selvmordtanker side alene, fordi man ikke har lyst til at være en del af den syges liv, ikke har tid eller hvad deres begrundelse nu var. Godt hun har fundet et sted, som kan tage vare på hende og give hende den hjælp hun har brug for.

Hele kapitlet om førtidspension er både dybt og personligt. Det var meget relevant, i et system, hvor vi ikke giver førtidspension til unge mennesker under 40, hvilket ellers er nødvendigt af og til. Jeg kæmper selv med at få systemet til at forstå at jeg ikke kan arbejde, så det at læse denne bog, gav mig en ro. Der er andre der ved hvad jeg går igennem. Det er en utrolig hård, men ærlig bog og når hun åbner sig op, så er den også meget gribende. Hun skriver om hvor svært det er at acceptere at man er syg. Det er jo ikke kun omgivelserne der knokler med at acceptere at man er syg. Det er jo også os selv.

Den er hård at læse, fordi hun hele vejen er så negativ og ked af det, men den er det værd, for den skal helt til enden for at man forstår alt det andet 😀 Hele meningen fandt jeg først ud af til sidst, så den skal læses helt til ende ellers sidder den bare og virker urolig.

Advertisements

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

One thought on “Den forkerte side af bordet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s