Posted in Boganmeldelse, Eventyr, Pipaluk, Tellerup

Nøglens Vogtere #2 – Visigotens Hjelm

Nøglens Vogtere 2 – Visigotens Hjelm

af Lene Dybdahl

P1060995

Forfatteren Lene Dybdahl har gjort det igen eller faktisk vil jeg sige at hun har overgået sig selv. Første bog i serien var super god, men hold da op hvor blev jeg da lige blæst tilbage i sofaen af denne nummer to i serien. Det er altså ikke tit, at jeg støder på en bog der både kan få mig til at krumme tæer og grine lidt i smug. Hun har en dejligt forfriskende måde at skrive på og hendes sprog virker så levende og ægte. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg står som tilskuer og ser alt dette udvikle sig i en hæsblæsende fart, som ikke er så hurtig at den er overfladisk. Langt fra. Den er fyldt med lækre detaljer, som jeg syntes gør historien bliver levende og de mennesker hun fylder bogen med er så forskellige og så godt beskrevet jeg føler jeg kender dem.

Selvom bogen er på skræmmende 432 sider, så kom jeg hurtigt igennem dem, fordi det ene kapitel bare tog det næste. Jeg kunne godt sige til mig selv, at nu tager jeg bare lige et kapitel og næste gang jeg kigger op, så er jeg halvtreds sider længere fremme og så meget fylder kapitlerne slet ikke. Det er små overskuelige kapitler, hvilket jeg syntes er herligt, da jeg så føler jeg kommer meget længere af gangen. De mange sider er på INTET tidspunkt kedelige, hvilket jeg syntes er ganske utroligt. Tænk at dette geniale menneske kan skabe så meget spænding, at den aldrig bliver kedelig. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at denne bog bare er helt fantastisk.

Lene bruger nogle vidunderlige metaforer, som gør at selv døden ikke virker tung og trist. Det kan jeg rigtig godt lide hende for. Hun skriver sådan her om en mands død ”En efterårmorgen blæste også hans livsblad mod jorden”. Det er da bare så smukt skrevet og gør at jeg ikke helt føler den tunge triste døds følelse. Det er rart for mig, da jeg har en periode lige nu, hvor jeg ikke har lyst til at alting skal være så tungt og trist. Det er så poetisk smukt skrevet at jeg bliver helt glad indeni.

Samtidig med at Lene er dette poetiske menneske, så har hun dælme også humør på højt plan. Hun har nogle udtryk igennem bogen hvor jeg bare sidder og smiler ved mig selv, fordi det er sjovt og godt fundet på. Hun bruger ikke de almindelige måder at sige tingene på, men hun laver dem lige lidt om, det har samme betydning, men det er bare så meget sjovere. Udtrykket at skide grønne grise er i bogen lavet om til denne sætning ”David var ved at skide en struds”. Det billede er så meget bedre end det gamle slidte med de grønne grise. Hun er fantastisk til at lave billeder i mit hoved, som gør denne bog så meget mere levende for mig.

Denne bog er så fantastisk, at jeg vil anbefale den til alle jeg kommer i nærheden af som også læser fantasy genren 😀 Faktisk vil jeg bare anbefale den til alle. Jeg læste jo heller ikke fantasy før jeg begyndte at læse ”Lygtemandens datter” og ”Nøglens Vogter 1 – den gyldne nøgle” 😀 Jeg glæder mig meget til at læse bog nummer 3. Jeg har givet denne bog 5 ud af 5 stjerner, så den er altså i mit hoved bedre en den første i serien, så må vi se hvordan det er med den sidste.

Reklamer

Forfatter

Elsker alt der handler om bøger og kreative projekter :D

One thought on “Nøglens Vogtere #2 – Visigotens Hjelm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s